Indhold
- I SOLSKIN
-
DAPHNE (1879)
- DAPHNE (1879)
- Det var en af hine smukke, men...
- Saa var det en stille Sommeraf...
- Det følger af sig selv, at Ste...
- Det følger endvidere af sig se...
- Stephan havde altid holdt mege...
- Musikaftenerne begyndte. Men d...
- Paula var elskværdig paa en ro...
- Erindringen om den smukke ital...
- Stephan kunde, naar Paula ikke...
- Sandberg og hans Kamilla vilde...
- Det blev atter Foraar; det uro...
- Stephan rejste. Det skulde vær...
- »Nu kan jeg komme ud at ro paa...
- Hjemrejsen fra Italien og de f...
- Han elskede virkelig sin Hustr...
- Onkel Karl og hans Kone vare d...
- VED EFTERAARSTID (1879)
-
I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- Det var en venlig lille By, me...
- »Postmesterfrøkenen«, som hun ...
- Det var en Søndag, midt i Somm...
- Den næste Morgen modtog en lys...
- For alle Mennesker, der paa re...
- Det gik ikke godt paa Torvet d...
- Oluf Nielsen begyndte snart at...
- Under alt dette nærmede sig en...
- Det er en Selvfølge, at et Par...
- SLAGNE FOLK (1882)
- POLITISKE PORTRÆTSTUDIER (1878)
- FRA TILHØRERPLADSEN (1878)
Alle forekomster
↩ »Det er mig saamænd temmelig lige meget,« svarede hun leende. »Jeg har altid tænkt mig, at Du vist havde havt et lille Sværmeri - ja, Du behøver ikke at blive rød, Paula - men det er jeg ikke mere jaloux over. Du bryder Dig vist heller ikke med at tænke paa, at det nok kunde være, at dersom en vis En og Anden eller maaske endog et Par Andre havde friet til mig, saa havde jeg formodentlig sagt Ja og var kommen hjem fra et Bal eller et Feriebesøg som Forlovet med En, som jeg nu maaske aldrig ser igjen i mit Liv og endnu mindre tænker paa. Det kan ialfald være Dig en Trøst, at jeg aldrig før har friet til Nogen.«