Indhold
- I SOLSKIN
-
DAPHNE (1879)
- DAPHNE (1879)
- Det var en af hine smukke, men...
- Saa var det en stille Sommeraf...
- Det følger af sig selv, at Ste...
- Det følger endvidere af sig se...
- Stephan havde altid holdt mege...
- Musikaftenerne begyndte. Men d...
- Paula var elskværdig paa en ro...
- Erindringen om den smukke ital...
- Stephan kunde, naar Paula ikke...
- Sandberg og hans Kamilla vilde...
- Det blev atter Foraar; det uro...
- Stephan rejste. Det skulde vær...
- »Nu kan jeg komme ud at ro paa...
- Hjemrejsen fra Italien og de f...
- Han elskede virkelig sin Hustr...
- Onkel Karl og hans Kone vare d...
- VED EFTERAARSTID (1879)
-
I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- Det var en venlig lille By, me...
- »Postmesterfrøkenen«, som hun ...
- Det var en Søndag, midt i Somm...
- Den næste Morgen modtog en lys...
- For alle Mennesker, der paa re...
- Det gik ikke godt paa Torvet d...
- Oluf Nielsen begyndte snart at...
- Under alt dette nærmede sig en...
- Det er en Selvfølge, at et Par...
- SLAGNE FOLK (1882)
- POLITISKE PORTRÆTSTUDIER (1878)
- FRA TILHØRERPLADSEN (1878)
Alle forekomster
↩ Stephan fulgte hende ind i Dagligværelset. Det laa ved Siden af Sovekammeret og bar tydelig Præg af, at hun havde taget Ophold der; en Lænestol, der ikke var af de mageligste, havde tjent til Natteleje ved Hjælp af nogle Puder og Shawler. Hun selv var i et noget forstyrret Kostume og 87 gjorde Undskyldning derfor: »Ser De,« sagde hun, »jeg bestemte mig til at blive her, omtrent som jeg gik og stod. Idag skal de sende mig noget Tøj hjemmefra, og jeg faar formodentlig et Tilhold om at rejse hjem, men det bryder jeg mig ikke en Smule om. Han kan ikke blive passet ordentlig af den skikkelige gamle Tosse eller af en Vaagekone, og hvad bryder jeg mig nu om, hvad Folk siger om mig.«