Indhold
- I SOLSKIN
-
DAPHNE (1879)
- DAPHNE (1879)
- Det var en af hine smukke, men...
- Saa var det en stille Sommeraf...
- Det følger af sig selv, at Ste...
- Det følger endvidere af sig se...
- Stephan havde altid holdt mege...
- Musikaftenerne begyndte. Men d...
- Paula var elskværdig paa en ro...
- Erindringen om den smukke ital...
- Stephan kunde, naar Paula ikke...
- Sandberg og hans Kamilla vilde...
- Det blev atter Foraar; det uro...
- Stephan rejste. Det skulde vær...
- »Nu kan jeg komme ud at ro paa...
- Hjemrejsen fra Italien og de f...
- Han elskede virkelig sin Hustr...
- Onkel Karl og hans Kone vare d...
- VED EFTERAARSTID (1879)
-
I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- Det var en venlig lille By, me...
- »Postmesterfrøkenen«, som hun ...
- Det var en Søndag, midt i Somm...
- Den næste Morgen modtog en lys...
- For alle Mennesker, der paa re...
- Det gik ikke godt paa Torvet d...
- Oluf Nielsen begyndte snart at...
- Under alt dette nærmede sig en...
- Det er en Selvfølge, at et Par...
- SLAGNE FOLK (1882)
- POLITISKE PORTRÆTSTUDIER (1878)
- FRA TILHØRERPLADSEN (1878)
Alle forekomster
↩ Stephan fik Lov til at gaa ind og se til ham. Hun satte sig ned paa Kanten af Sengen og tog den Syges Haand og sagde med en fornøjet Latter, men med Taarer i Øjnene: »Se saa, saa vidt kom vi. Nu tænker jeg ogsaa, han er færdig med at sukke efter Paula.«