Indhold
- I SOLSKIN
-
DAPHNE (1879)
- DAPHNE (1879)
- Det var en af hine smukke, men...
- Saa var det en stille Sommeraf...
- Det følger af sig selv, at Ste...
- Det følger endvidere af sig se...
- Stephan havde altid holdt mege...
- Musikaftenerne begyndte. Men d...
- Paula var elskværdig paa en ro...
- Erindringen om den smukke ital...
- Stephan kunde, naar Paula ikke...
- Sandberg og hans Kamilla vilde...
- Det blev atter Foraar; det uro...
- Stephan rejste. Det skulde vær...
- »Nu kan jeg komme ud at ro paa...
- Hjemrejsen fra Italien og de f...
- Han elskede virkelig sin Hustr...
- Onkel Karl og hans Kone vare d...
- VED EFTERAARSTID (1879)
-
I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- I LÆ (STILLEBEN) (1879)
- Det var en venlig lille By, me...
- »Postmesterfrøkenen«, som hun ...
- Det var en Søndag, midt i Somm...
- Den næste Morgen modtog en lys...
- For alle Mennesker, der paa re...
- Det gik ikke godt paa Torvet d...
- Oluf Nielsen begyndte snart at...
- Under alt dette nærmede sig en...
- Det er en Selvfølge, at et Par...
- SLAGNE FOLK (1882)
- POLITISKE PORTRÆTSTUDIER (1878)
- FRA TILHØRERPLADSEN (1878)
Alle forekomster
↩ Men ak, hvilken Skuffelse! Han havde ikke tænkt paa, at skjønt Alt her var grønt, var det dog for tidligt til at se Vinbjergene. De saae altfor meget ud som Kartoffelmarker. Det Skjær af altid dæmrende Aftenbelysning, som ellers plejer at hvile over disse Egne, kunde han slet ikke faa frem. Der saae formiddagsagtigt ud ved St. Goar, formiddagsagtigt ved Bacharach og ved Loreley. Ingen hvide Hænder kunde tænkes at vinke fra de brustne Borgvinduer, ingen Slør at vifte fra Ringmurene af disse herlige smaa Byer, i hvilke ellers i stille Sommeraftener ved den glidende Strøm under de vinklædte Højder Middelalderens Romantik endnu synes 91 at slumre, vel istand til at vækkes af den rette Riddersvend med det klingende Underhorn.