Skjoldborg, Johan Sytten Aar

SYTTEN AAR

Hvor Dagen vælder rig og god
med Blomstervrimlen for min Fod
og Skyens hvide Tinder,
og Vinden om min Øreflip ...
og Solen kysser begge mine Kinder.

Se Sommerfuglens Flagrespil!
Hvorhen mon den vel flyve vil?
Jeg tror, den sikkert finder
sig snart en Blomst med Honningdug ...
mens Solen kysser begge mine Kinder.

Hør, Kukkeren i Engen slaar.
Hvad er det dog, den Kukmand spaar?
Hvad er det, der mig minder
om noget, jeg engang har drømt? ...
Aa, Solen kysser begge mine Kinder.

56

Ranunklen kysser Græssets Straa;
jeg kysser selv den blanke Aa,
hvor frisk og klar den rinder
med Smilehuller her og der ...
men Solen kysser begge mine Kinder.