GRUNDLOVSSANG

✂ En Juniluftning over Landet glider
en stille Modningstid til Høstens Dag;
de nye Tanker knoppes, dræer, skrider,
og Blomster skyder Folkets Frihedssag.
End pranger ej de gyldentunge Frugter,
hvis Løfter spired i vor Friheds Vaar,
men grødefuldt det danske Land sig bugter;
en Juniluftning over Folket gaar.

✂ Hvad før stod højt paa Samfundsmagtens Tinder,
hvad fordum favned Herskerstaven ømt,
det synker ned, og magtløs bort det svinder;
de gamle Tider er til Døde dømt.
Nu stiger frem, ved Folkets Stemmer kaaret,
den Rettens Magt, der lænkebunden blev,
af Troens Mod og Tidens Strømning baaret
og af den Kraft, der Livets Love skrev.

✂ De flokkes tæt, de unge og de gamle;
de læge og de lærde danner Trop;
46 om Fanerne sig stadig fler vil samle,
og nye Skarer slutter stedse op;
de kommer med fra Klitten og fra Kæret,
de tavse Mænd med alvorstunge Drag ...
Snart faar vi Folket frem i Sommervejret,
og nær vi staar ved Høstens gyldne Dag.