↩
DER VOKSER SKOV PAA HEDEN
✂
Endnu en Gang forynger
sig gamle Danmarks Jord;
det suser i de unge Graners Toppe;
det suser og det synger
om Mænd i Fædres Spor
med stolte Viljer og med stoute Kroppe.
Der vokser Skov paa Heden,
der vokser ogsaa Mænd.
✂
Naar gamle Skove fældes,
der før har rakt mod Sky,
det unge frem af Undergrunden skyder;
naar gamle Slægter ældes,
der fødes atter ny,
som Fanen svinger og som Vejen bryder.
Der vokser Skov paa Heden,
der vokser ogsaa Mænd.
✂
Hen over Jyllands Heder
de nye Tider gryr
med Mandemod og stille, stærke Kvinder.
Se Skovene sig breder,
og Folket sig fornyr;
en Glædens Strøm igennem Brystet rinder.
Der vokser Skov paa Heden,
der vokser ogsaa Mænd.