RØRSANGEREN

✂ Naar Sangen er forstummet
i Bakkehældets Krat
og Græsset staar i Drømme
den stille Sommernat,
da hører jeg saa glad en Fugl
etsteds fra Siv og Rør i Skjul,
tvirili, tvirili, vit.

✂ Og vandrer jeg langs Søen
med Skygger i mit Sind,
da sender den en Tone
af lyst Humør derind;
jeg standse maa og lytte til
dens lille, muntre Sangerspil,
tvirili, tvirili, vit.

✂ Og synes tung min Byrde
og Maalet fjærnt at naa,
da lærer den mig atter,
14 hvor den gynger paa sit Straa;
ej et Minut den holder op,
det dirrer i dens hele Krop
tvirili, tvirili, vit.

✂ Du kære lille Sanger,
der bor i Dynæs Rør,
gav Skænk for Sommerleje,
jeg ikke ejed før.
Min Sangerbror, min glade Ven,
kom her til næste Aar igen!
Tvirili, tvirili, vit.