Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HEIMDALL

↩ Han havde sig en Dotterlil,
Det var saa fiin en Blomme,
Og hendes Fosterfader snild,
Han lod den ei forkomme;
Han giemde den i Harpebund
Og førde den saa over Sund
I Lye til Norges Fielde.