Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Af BIBELSKE PRÆDIKENER (1816)

↩ Ja, I Elskelige! hvad skulde trøste os, som forkynde det Guds Ord, naar det foragtes og bespottes, naar ingen Frugter lade sig for os tilsyne, hvad uden den ret eenfoldige, barnlige Tro paa Herrens Tale, naar Han siger: ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himlen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden og gjør den frugtbar og kommer den til at give sin Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde; saa skal mit Ord være, det skal ikke komme tomt igjen til Mig, men det skal udrette, hvad Mig behager, og dets Ærende skal lykkes; thi I skal drage ud med Glæde og fremføres med Fred, Bjerg ene og Høiene skal raabe for eders Ansigt med 278 Frydesang, og alle Træer paa Marken skal klappe med Haand; istæden for Tornebusken skal Fyrtræet opvoxe, for Tidslerne skal Myrtetræer opvoxe, og det skal være Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal udryddes! (Esa. 55.).