Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke I

Naar Fornuften saaledes er kommet paa det Rene med sig selv, da først kan den beklæde sin aandelige Domstol, og dømme, ei efter Vild eller Skin, men efter Sandhed, efter Sandhedens evige Grundlov, Modsigelsens Grundsætning. Alt hvad der i dens Lys forklarer sig, det bedømmer den, og alt andet lader den staae ved sit Værd, lige bange for at bifalde Løgn og nægte Sandhed, som den begriber, er i Grunden eet og det samme; thi der kan ingen Løgn være, som jo har en modsat Sandhed, da Løgnen intet er uden en Nægtelse af Sandheden, da ethvert Nei for ud sætter et Ja, man ei vil bifalde.