Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke I

↩ Rørde sig noget, o, Svend, i dit Bryst,
Ahned dig sælsomt det Høie;
Sænked i Vemod du, Møe, dig med Lyst,
Perled dig Taaren i Øie;
Skimted du, Gubbe, bag Gaader og Flor
Glimt af det Lys, som er Sandhedens Straale;
Følde du, Kvinde, ved Havfruens Ord:
Død man i Fromhed for Sønner kan taale;
Kommer, o, kommer da, Sødskende bolde!
Hviler, I Gamle, paa Hynderne blaa!
Venlige Taler saa ville vi holde,
Grunde og giætte, som bedst vi forstaae!
Lad ikkun smile de Selvkloge, Kolde!
Stort er det ofte, som Dværge forsmaae;
Fuglen formindskes for støvede Øie,
Alt som han hæver sig meer i det Høie.