Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke II

Under disse Omstændigheder indsee vi, det var ganske rimeligt og tildeels ganske klogt, at de fleste Boglærde lode de store Philosopher i strængeste Forstand være Selvtænkere; men hvorledes den sunde Menneske-Forstand kunde tillade dem at pukke paa den Philosophie, de ikke kiendte, og kalde deres Vankundighed om Menneskets Vilkaar og vigtigste Forholde Oplysning, det er saa ubegribeligt, at man trøstig kan paastaae, den tillod dem det aldrig; men en dødsyg KrøblingeForstand, den var det, man kaldte sund, som den efter Talebrugen paa en Maade ogsaa var; deres Handtering kaldte de Erfaring; den Alen, hvormed de maalde sig selv, den kaldte de Maalestokken baade for Gud og Mennesket, og det var deres Philosophie.