Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke II

For at besvare disse Spørgsmaal maae vi vel allerførst spørge: hvad er Forstand? thi at det philosophiske Aarhundrede i det mindste i denne Henseende har været i et saadant Viiderede med sin Forstand, at det slet ikke har kunnet blive enig med sig selv om, hvor og hvad den var, det er uimodsigeligt; imedens En gjorde den til den praktiske Fornufts Handlanger, gjorde en Anden den til Fornuftens Skolemester, og en Tredie, under Navn af Intelligents, til en Gud; og herved vendtes da saaledes op og ned paa den, at ingen vidste, hvad den blev til.