Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Danne-Virke II

For nu at besvare dette Spørgsmaal, maae vi strax gaae til Erfaringen, thi den er aabenbar det Eneste, der kan stadfæste Noget, og uden at tage den med, bliver al Strid om Ord tom Ordstrid; og naar nu den ene har sat sig i Hovedet, Ordet skal betyde Eet, og en anden noget Andet, er Trætten uendelig. Først vil vi da spørge, hvad Ordet betyder i Folke-Munde, og siden see efter, om den Betydning kan holde Stik, det vil sige, beholdes uden at forvirre Talen om de menneskelige Vilkaar.