↩
skogre, le højt og gjaldende 177Sibylle, kvinde m. trolddomsagtige spådomsgaver
Furie, efter romersk mytologi en ond ånd
i kvindeskikkelse, hjemmehørende i dødsriget
de Vises Sten. Opr.: stof, der kan
omdanne andre metaller til guld; middel, der kan udrette
underværker
to og to (...), jf. Grave s. 139, Et
Rimbrev s. 63, Lø 77 og bd. IX,
Gustav Wied
Korsarer, egl. nordafrikanske sørøvere,
men udtrykket hentyder måske til (redaktører af) blade m. samme
holdning som det oppositionelle, satiriske ugeblad Corsaren (i M. Goldschmidts redaktion: 1840-46)
de ældgamle Angreb (...), som f. eks. i
J. L. Heibergs læsedrama: En Sjæl efter
Døden (1841) III. akt.
Pol-Prik (...), ét af en ellipses to centre
Nordpolberejst, jf. de store
opdagelsesrejser omkr. århundredskiftet
T. A. Edison (1847-1931), am.
ingeniør og opfinder bl. a. af fonografen og glødelampen
Aristofanes (ca. 445-03. 385
f. Kr.), gr. komediedigter. A.´s lystspil satiriserede ofte over
aktuelle - f. eks. politiske - foreteelser
ligesom vore dages revyer, jf. DV IV Stamtavle Maria Magdalene, kvinde i Jesu følge (se f. eks. Johs. 20),
der senere identificeredes m. den (i Luk. 7. 37 ff. nævnte)
bodfærdige synderinde, der salvede Jesu fødder.
Napoleons Ørn (...) Efter nederlaget v.
Waterloo 1815 deporteredes N. af briterne til øen Saint Helena,
hvor han døde 1821
Parce, en af den romerske mytologis tre
skæbnegudinder kimæriske Drøm, drøm
baseret på et gøglebillede