✂ Man kommer til Venedig ad en Jærnbanebro
- en By i Lagunen, som aldrig gaar til Ro.

✂ Der findes ingen Maager. En kurrende Sky
af Duer bedækker den vognløse By.

✂ Af alle de Kvinder, som i Venedig bo,
gaar de halve med Tøfler og de halve med Sko.

✂ Hvis du er velbeslaaet og ikke altfor bly,
hver eneste Aften kan du have en ny.

✂ Og de, som kun har Tøfler, har om Skuldren et Sjal.
Men de fleste har en Elsker og desuden en Gemal.

✂ Man hører i Venedig for hvert et Skridt, man gaar,
en Gondolieres Tilraab: La gondola, signor?

✂ I Følge med to Landsmænd jeg kom der som Gæst.
Den ene var en Købmand, den anden var en Præst.

✂ Vor Købmand steg i Baaden og skyndte sig at bé'
om at blive roet hen, hvor de smukke Piger lé.

✂ Der stod vi andre flove og vidste ikke Raad,
indtil Pastoren vinked ad den følgende Baad.

✂ Vi sejled til den Ø, hvor de døde har Plads,
og til en anden Ø, hvor der pustedes Glas.

✂ Min Præstemand var frisk og fornuftig hans Snak.
"Der smider han sit Hjærte i den store Kloak.

✂ "Jeg kendte som ung saa mangen fiffig Ka'l,
der dog kom til kort i en mudret Kanal,

✂ "men leved længe efter og troede, ja mindst,
at have vundet Livets allerstørste Gevinst."

✂ ... Man hører i Venedig for hvert et Skridt, man gaar,
en Gondolieres Tilraab: La gondola, signor?

✂ Man tror, Venedigs Nætter bliver tilbragt med at ro
og beruse sig i Vand under Sukkenes Bro.

✂ Ak nej! Naar Stadens Skønne forelsker sig saa let,
vil de drikke fyldig Vin og vil spise sig mæt.

✂ Da ler de højt og følger, saa langt som du vil.
Uden Serenader har du vundet dit Spil.

✂ Som trinde Pælemuslinger gror paa deres Pæl,
saa gror Venedigs Skønne: de fleste mangler Sjæl.

✂ Det hele Venedig er dog en sær Butik,
et Dukkeskab med Skuffer og blank Mosaik.

✂ Og da jeg gik derind, fik jeg en Trylledrik.

✂ Det bugter sig i Gange, hvor man kan løbe vild.
Det er en Klynge Slanger, som udspyr Sol og Ild.

✂ Det er Medusas Hoved ... se nærmere til!

✂ Medusas Datter aabned vor Købmand sin Mund.
Der findes ingen Blomst i Venedig som hun.

✂ Der findes mange Flaner, som tager lange Skridt
og som i Raahed - ritsj! - gaar tyve Mil for vidt,

✂ men ingen som hun, der har stille sat sig hen
med sin lille trange Mund for at opæde Mænd,

✂ som sidder med sin Attraa saa feberagtig stum
og giver Mandens Tanker des vildere Rum.

✂ Det ligner Svangerskab - dog nej, hun fødtes gold.
Hun er Medusabilledet paa Byens blanke Skjold.

✂ Jeg gad se Venedig paa en Festdag,
naar alt, hvad den rummer, tropper sammen
og rejser sig for vildt at sprænge Rammen,
Venedig er den underligste Verden.

✂ Jeg gad se Venedig i dens Storhed.
Denne Stad - er den bygget paa Pæle? -
giver Storhed selv dem, der mangler Sjæle,
og har Vand til at slukke store Flammer.

✂ Venedig er en Verden for sig,
organisk, et havomslynget Hele.
Jeg gad se dens splidagtige Dele
hylende - en Kampdag, en Festdag.

✂ Og jeg tror, at de vilde klinge sammen,
og i Luften vilde Duerne sig parre.
Og Venedig vilde le ad alle Narre,
som ikke var født i Venedig.

✂ Der findes her i Verden saa mangen fiffig Ka'l,
der er kommen til kort i en dyndet Kanal.

✂ Det gik mig som Præsten: jeg turde ikke bé'
om at blive roet hen, hvor de smukke Piger lé.

✂ Man førte os til Øen - de dødes Hvileplads!
og til en anden Ø, hvor der pustedes Glas.

✂ Er jeg som denne Præst? Er mit Liv halvt forbi
og rinder kun i Draaber, som jeg gør til Poesi?
(jeg har kun mit poetiske Glaspusteri)

✂ og kan jeg ikke føle, som andre, Fryd og Mén?
- da ro mig bort til Øen med de mange hvide Sten.
Dér er, selv i Live, mit rette Land og Len.

✂ Men jeg er varm. Jeg mærked min Styrke i Behold,
da jeg saa' Medusas Hoved paa Byens blanke Skjold.