Claussen, Sophus I MIN UNGDOM

I MIN UNGDOM

Der var i min Ungdom- ak Gud, hvor jeg længtes! -
saa mange Porte, hvis Laase stængtes.

Bag dobbelte Døre og uhyre Skodder
jeg sukked mod Luft som den fattigste Stodder.

Men Dagen skal gry, da vi glemmer at sove
for Hestevrinsken og hastende Hove.

Vi brækkede Skodderne, sprængte Porten
og kaldte Tyrannerne ud i Skjorten.

... Det var i min Ungdom, de spærred mig inde.
Nu er jeg mer fangen end nogen Sinde.

Og lidet nytter at drømme og vaase
om brudte Skodder og aabne Laase.

16

Og lidet nytter min Hexen og Gøglen.
Det var i min Ungdom, da havde jeg Nøglen -

Guldnøglen, som aabner de graavejrs-vaade
Paladsers Porte, der gemmer en Gaade.

Og naar jeg vinked, da oplod sig Buret,
hvis stolte Tærskel skinnede skuret.

En Dørvogterinde stod blond og fager
og sænked sin Pande: "Som I behager!"

Hun sænked sin Haand som en Lysengel Sværdet
(jeg skjalv ved at se mig saa skælvende æret) -

og førte mig tyst til den Underskønne,
hvis Læber var smalle og Øjnene grønne.

... Der vented en Fe i en hemmelig Stue
ved Kobber-Fyrfadets blaalige Lue -

17

Mens Væggenes Tæpper
var vævede Fabler
med Lotus og Øgler
og Storkesnabler.