↩
O Venus (...), fra Das
Lied vom Tannhauser (o. 1300; nedskrevet 1515), str. XII
(f. eks. i John Meier (udg.) Deutsche Volkslieder
mit ihren Melodien, 1,1935, nr. 19). Visen handler om
ridderen T., der begiver sig ind i bjerget til den smukke Venus,
længes efter forløsning og renhed uden dog at finde det
Engelsborgen, Castel Sant'Angelo, fæstning i
Rom, opført 132-139 e. Kr.
Musæet, bygning i Vatikanstaten, der
bevogtes af Pavens schweizergarde 194Praxiteles, gr. billedhugger (4. årh. f.
Kr.). Der refereres til en romersk marmorkopi af Knidia, en ca. 365 til byen Knidos udført nøgen
Afroditestatue. Se i øvrigt note til DV IV
Anadyomene
en Muse af den aandig-skønne Retning, ikke
identificeret, men kunne tænkes at befinde sig i Musernes Sal
Sjølunds Vove, egl. Sjællands bølge, vand
Penélope, se note til Pi II Ien Park
Artemis, jagt- og månegudinde. Se iøvrigt
note til He VI
Søndag i Skoven
Nymfer, unge piger, døtre af Zeus
Tritoner, havguder
Nero, familienavn i den claudiske slægt, af
hvilken en af de kendteste er C. Claudius N., romersk kejser
54-68 e. Kr.
Hera, Zeus' hustru
Apollon, se note til He VI Anraabelse
Horats (65-8 f. Kr.), romersk digter
Tribun, romersk embedsmand og befalingsmand
Lampe, sandsynligvis hentydning til
(olie)lampen i Oehlenschlägers drama Aladdin. Ved at gnide på den fremmaner helten en ånd, der står
ham bi v. udførelsen af de højeste ting
den halte Gud (...), den vanskabte smedegud
Hefaistos en mere dristig Elsker, krigsguden
Ares. Med A. havde Afrodite sønnen Eros (Odysseen, 8. sang, vers 266 ff.)
Dityrambe, korsang til frugtbarhedsguden Dionysos
Heros, (sagn) helt
Terpsikore, muse for dansen
Pallas Athena, visdommens gudinde
den store Pan, naturgud, hvis navn kan
betyde "alt", hvorfor han kan opfattes som gud
f. verdensaltet. Hans attribut var bl. a. syrinxen, en hyrdefløjte
m. syv rør. Om Pan se i øvrigt note til He
VI Hexameter-Hymne til Pan og Giovanni og
Fa V Midsommer
Urania, muse f. astronomien. Venus Urania er
den himmelske kærligheds gudinde 195-lidser, pyntebånd
I brev af 23.12.1904
til Edith Rode beder SC hende hilse sin mands stedfader,
journalisten og forfatteren Erik Vullum: sig ham,
at jeg har bestjaalet ham for "de store
trøstesløse" (i Tragedien) (...) Jeg har stjaalet det bedste Udtryk i mit bedste
Digt fra Vullum ... brevet i Ebbe Rodes eje, se bd. I s.
17)
Vald. Vedels godtagelse af digtet til trykning i Tilsk. ses i brev af 31.9.1903 -
sm. m. afvisning af et andet, ukendt digt (NkS 4978, 4°, IX)