Stambogsstykke, til en ungersvend
✂ ved hans Udgang i Verden.
✂
Ud gaaer Du nu paa Livets Vej.
Brug Livet; men misbrug det ej!
✂
I Modgangs Skye, i Medgangs Sol
Ej paa Dig selv, men Himlen stol!
✂
Smag Glædens Skaal; men tørn den ikke!
Med Mod Du Sorgens Kalk uddrikke!
✂
Tjen for dit Brød; men ej som Slave!
Tag glad mod Løn; ej saa mod Gave!
✂
Arbejd! for at Du Dig kan hvile!
Hvil! at til Arbejd Du kan ile!
✂
Gjem ej paa Guld! bortkast det ej!
Til ærlig Fordeel siig ej Nej!
✂
Blandt Alvorsdaad forsmaae ej Skjemt!
Skjemt saa, at Alvor ej bli'r glemt!
✂
Elsk Yngling! men forelsk Dig ikke!
Hav Venner! men forvæn dem ikke!
✂
Tag vel mod Raad; men brug ej alle!
Giv ingen, før Man Dig mon kalde.
✂
Mistænk ej Nogen uden Skjel!
Troe heller Ingen alt for vel!
✂
Vær til at see og høre snar!
Seendrægtig derimod til Svar!
✂
Ej fremmed Løndom efterspor!
Gjem vel enhver, Man Dig betroer!
✂
Skye Strid, saalænge som Du kan!
Men tvinges Du, da strid som Mand!
✂
Hig ufortjent ej efter Ære!
Fortjent med Ydmyghed Du bære!
✂
Fra Lasters Plet hold reen din Stie!
Fra lønlig Brøde viid Dig frie!
✂
Thi tungest Byrde Nogen veed,
Er dog en tung Samvittighed.
✂
Saa gaae med Gud din Bane frem!