Stambogsstykke, til en ungersvend

✂ ved hans Udgang i Verden.

✂ Ud gaaer Du nu paa Livets Vej.
Brug Livet; men misbrug det ej!

✂ I Modgangs Skye, i Medgangs Sol
Ej paa Dig selv, men Himlen stol!

✂ Smag Glædens Skaal; men tørn den ikke!
Med Mod Du Sorgens Kalk uddrikke!

✂ Tjen for dit Brød; men ej som Slave!
Tag glad mod Løn; ej saa mod Gave!

✂ Arbejd! for at Du Dig kan hvile!
Hvil! at til Arbejd Du kan ile!

✂ Gjem ej paa Guld! bortkast det ej!
Til ærlig Fordeel siig ej Nej!

✂ Blandt Alvorsdaad forsmaae ej Skjemt!
Skjemt saa, at Alvor ej bli'r glemt!

✂ Elsk Yngling! men forelsk Dig ikke!
Hav Venner! men forvæn dem ikke!

✂ Tag vel mod Raad; men brug ej alle!
Giv ingen, før Man Dig mon kalde.

✂ Mistænk ej Nogen uden Skjel!
Troe heller Ingen alt for vel!

✂ Vær til at see og høre snar!
Seendrægtig derimod til Svar!

✂ Ej fremmed Løndom efterspor!
Gjem vel enhver, Man Dig betroer!

✂ Skye Strid, saalænge som Du kan!
Men tvinges Du, da strid som Mand!

✂ Hig ufortjent ej efter Ære!
Fortjent med Ydmyghed Du bære!

✂ Fra Lasters Plet hold reen din Stie!
Fra lønlig Brøde viid Dig frie!

✂ Thi tungest Byrde Nogen veed,
Er dog en tung Samvittighed.

✂ Saa gaae med Gud din Bane frem!