↩

En Velmeent

Forestilling,

om

de unge

Studerende

fra de

Latinske Skoler udi Norge,

hvorlunde de,

med mindre Bekostning og mindre Besvær, kunde blive forfremmet og forsørget, til

Rigets større Gavn, end som hidindtil har været.

Forfatter ved

EVEN WALO.

Kiøbenhavn 1773, trykt hos A. F. Stein.

2
3

Det er noksom vitterligt tilforn, hvor nødvendig den Omhue og Forsorg er, at besørge, fra unge Aar af, retskafne Religions Lærere og andre velkyndige Bestillingsmænd, til de meest magtpaaliggende Embeders Betiening, vel oplærdte og i Betids øvede, ej allene udi blot og bar Theori, men og i Praxin udi selve Udretningerne. Meget got og vel er skrevet derom af mange, og høres stedse omtalt af langt fleere. Men faae, og alt for sielden sees de, som vil og kan giøre

fornødne og tilstrækkelige Forestillinger, til Regieringen, om de fornødne Rettelser, eller Forandringer og Forbedringer, omendskiønt selve uhældene viser tydelig nok Fornødenheden, samt at ingen Rettelse og Forbedring kan skee, uden ved Regieringens bydende Foranstaltninger.

Jeg er just ikke kyndig nok, til saadan Forestilling at giøre, er ej heller hverken kaldet eller befalet dertil; men jeg skiønner alligevel, at det er fornøden og høyligst magtpaaliggende, og at det burde af de best kyndige og erfarne Mænd, tages noget nøyere under Betragtning, end som hidindtil er skeet. Men hvem vil ubefalet befatte sig med saa vigtig og vanskelig Sag, hvorved ond Eftertale og Fortrædeligheder er den visseste Belønning imedens man lever; Efterkommernes Roes og Æremæle tiener allene til Opmuntring for de da Levende.

Det lidet og enkelte, som jeg her har foresat mig, at forestille, allene i Henseende til Norges Deel, bestaaer fornemmeligst deri, at meget kunde blive sparet, og bedre anvendt, af de anseelige Bekostninger, som endeel Forældre maa giøre paa deres Sønner, efter at de ere blevne demitterede fra de Latinske Skoler, og imedens de, i deres umodne Alder, maa opholdes i 2 a 3 Aar, ved Kiøbenhavns Universitet, eller giøre 2 a 3 Reiser derhen, forinden den endelige Attestats kan erholdes og Demits-Prædiken afbestilt; hvilke Omkostninger bliver tildeels meere til Skade, end som til Gavn anvendte, baade for de Unge og Forældrene, følgelig og for Staten; thi det er noksom bekiendt, at Kiøbenhavn er det beleiligste Samlingsstæd for alle slags forføriske Folk, der, formedelst Mængden, ej kan holdes nøye Agt og Opsigt over, efterdi de har der ligesaa mange Skiul og Smuthuuler, som Rovdyrene i Skove og Fielde.

Erfaringen har noksom viist, at de fleeste unge Mennesker ere tilbøyelige til Lediggang og al den Forlystelse, som kan erlanges, ja de vil ofte hellere baade sulte og fryse, end miste de meest kildrende Forlystelser. Ikkun faae Unge, i sær de der har Forældre og Arvemidler at stoele paa, bekymrer sig noget retskaffen om deres Velfærds Tarv for den tilkommende Tid, langt mindre for Statens; De agter Lediggang og Tidsspilde ikke for noget betydeligt Tab, hverken for sig selv ej heller for Staten. De tænker, som de fleeste Mennesker, at de ere friraadige, baade over Tidens og deres Midlers Anvendelse, hvad enten det skeer til Nytte eller Unytte, til Gavn eller Ugavn. Uden Tvang og vedhørige Opmuntringer, bekymrer ikke de Unge sig meget, eller fyldest nok, om at øve sig vel udi de meest magtpaaliggende Udretninger, til Statens almindelige Gavn, efterdi samme fører megen Besværlighed og Møye med sig, derfor beflitter mange sig allene paa de meest

nyemodige Insinuations-Kunster, og forlystende Videnskaber, hvorved de igiennem adskillige afsides Gangstie, kan faae sig befordret, til en og anden Betiening, og derved erlange sin Underholdning, uagtet om Staten ikke bliver behørig og vel tient dermed, hvilket nok forlængst er seet og anmærket, da Uhældene selv har givet det tydelig nok tilkiende.

Jeg har kiendt adskillige gode Mænd, som i sine aldrende Aar, har ej allene sukket, men og fældt veemodige Øyentaare, over Mangel paa Rettelser og fornødne Veiledelser, i deres Opførsel og Levnets Forhold, udi deres unge Aar. Andre over det, de ikke havde lært det, de helst behøvede & c.

Naar Disciplerne bliver affærdigede fra Skolen, til Kiøbenhavns Universitet, saa man dem nødvendig anfortroes, eller medgives, de fornødne Penge. De fleeste ere da uvante, og endeel gandske ukyndige, til at anvende Pen-

gene, til deres rette Fornødenheder. Faae af dem bar saadanne Venner der paa Stædet, som behørig kan og vil paatage sig, at rette og vejlede dem, at Pengene kan blive rettelig anvendte; men de finder alt for mange, som forfører dem, til unødvendige Udgifter, vel og til Vovespil og andre Daarligheder; thi man seer det jo klarlig, næsten iblandt alle saa kaldte skikkelige Folk, at de indbildte, omendskiønt daarlige Honettiteter, har Fortrinnet frem for det, som meest og best gavner.

Eenfoldige, eller uerfarne og ringe oplyste Forældre, bliver ofte fixerede af deres egne Sønner, som indbilber dem, at de nu og da behøver saa og saa mange Penge, deels til kostbare Bøgers Anskaffelse, deels til at betale Imformatorer, og deels til nyemodens Klæder, samt til anden honet Opførsel, for derved at see sig befordret og elsket iblant fornemme og skikkelige Folk, med mange fleere saadanne Smukglandsende Forestillinger, som eenfoldige

og i slige Tildragelser uerfarne, samt langtfraværende Forældre og Formyndere, maa lade sig indbilde, og troer blindt hen deres Søns eller Myndlings Forestilling, særlig naar Forestillingen er bilagt med andres Attest, hvilke Attester gives ligesaavel af utidig Yndest og Ukyndighed, som i Hensigt af egen Fordeel derved at vinde.

I saadanne og fleere velbekiendte Maader er det, at Forældre og Formyndere, bliver ofte fixerede, til at spendere deres heele Formue unyttig, om ikke gandske skadelig, paa en eneste Søn, og de fleere deres Børn, bliver desformedelst ikke behørig oplærdte og forsørgede. Andre Forældre og Formyndere bliver da ved saadanne Exempler, alt for meget knap og paaholdne, for deres Sønner, eller Myndtlinge, som baade har Lyst og anvender al Fliid og Tid, paa deres foresatte Studeringer og nyttige Udøvelser, men kan ikke komme fort og

vidt nok dermed, formedelst Mangel af Undsætning med Penge og Midler.

Kiøbenhavn, med de der oprettede Academier er nok de beste og completeste, som kan ventes at blive vedligeholdte, for Danmarks og Norges Studerende, i deres fuldmodne Alder, men ikke i deres umodne Ungdoms Aar.

At oprette et Academie udi Norge, efter nogles Meening og Forslag, det troer jeg ingen Erfarne og Fuldkyndige bifalder, helst i disse armelige Tider; thi, til et nogenledes complet Academie, med alle fornødne Faculteter, udkræves jo store Indkomster, naar det skal blive bestandig holdt ved lige. Navnene og Bygningerne kan jo intet udrette i Hoved-Sagerne.

Lader forommeldte Uhæld sig afhielpe, paa en mindre bekostelig Maade, saa behøves jo ikke at formindske eller svække det gamle og

fuldvoxne Universitet udi Kiøbenhavn, der med saa store Bekostninger er allerede bragt i Stand, saa begge Rigerne kan blive altid vel tient dermed, helst da det ikke er at vente, at et saadant Universitet, for Lærdomme, kan blive bragt i saa god og complet Stand, med alle vedhørige Faculteter, paa noget andet Stæd i Rigerne.

Monne det ikke skulde blive baade tienligt og giørligt, at de 2de første Examina, som kaldes Deposits og Philosophicum, og efter nu værende Maade skeer ved Kiøbenhavns Academie, kunde blive ligesaavel afbestilt, ved nogle tilforordnede lærde Mænd, i Stifternes Hovedstæder, hvor der nu allene er publiqve Latin-Skoler udi Norge; thi samme Examina behøvtes jo ikke at skee meere end to Gange aarlig, da Depositsen kunde foretages paa samme Tid, som Fløtningen skeer med Skole-Disciplerne fra en Lectie til den anden, og dm Philosophiske Examen paa en anden beleiligst Tid udi Aaret.

Til Examinatorer, eller Professorer, kunde jo beskikkes Præster og andre lærde Embedsmænd paa Stædet, uden at lønne nogle særdeles dertil beskikkede Mænd; thi udi Stifternes Hovedstæder er jevnlig lærde Mænd beskikket til adskillige verdslige Embeder, saasom til Magistrats-Betieninger, Ober-Dommere eller Laugmænd, vel og endeel Under-Dommere, der er og en Stats Physicus, som helst kunde examinere udi Naturlæren, og om derend ikke var saa mange beqvemme Mænd, ved forbemeldte geistlige og verdslige Embeder, at finde, der kunde eragtes duelige nok, til Examinatorer udi alle Academiske Sciencer, saa kunde de jo i Tiden blive beskikkede, til Fornødenhed, endog om en eller anden Embedsmand maatte desformedelst blive forflottet, fra et Sted og Embede til et andet. De dueligste Hørere ved Skolen, saavelsom Rectores og Conrectores, kunde vel og som Professorer examinere udi en og anden Philosophisk eller Mathematisk Science, saavelsom i Sprog.

Foruden Examinatorenes rette Embeds-Lønninger, maatte dem vel end tillægges noget vist Aarlig, for deres Umage med Examinationen, til samme Lønninger kunde alle de baade af geistlig og verdslig Stand, som vare aflagde med noger rigelige Lønninger, eller andre visse Indkomster, give noget vist Aarlig, hver til sit Stiftes Skole. De militaire Stabs-Officerer, eller i det mindste Obersterne, kunde og meget vel og billigen contribuere noget Aarlig dertil. De Discipler, som blev ved Examinationen demitterede fra Skolen, og havde formuende Forældre, eller betydelige Arvemidler, de kunde vel og betale noget; men de Fattige maatte vel være gandske befriede derfor. Lønningerne, til Examinatorerne, maatte vel helst determineres, efter Sciencernes Vigtighed og Vidtløftighed, og ikke blot og bar efter Professor Navnet, da samme kunde blive imellem 20 a 50 Rigsdaler, naar de havde andre Embeds-Lønninger og Indkomster til deres Underholdning. Af Kirke-Tienderne

kunde og noget Aarlig afgives, til Examinatorernes Lønninger, ja naar Extra-Skatten ophørte, saa kunde hver Gaardmand, i heele Stifterne, meget vel taale at betale 4 Skill. Aarlig, ligesom det skeer tilforn til hvert Stifts Latin-Skole, og saalunde kunde da ingen blive bebyrdet over sin Formue, til bemeldte Lønningers Udredning; men Oppebørselen maatte skee ved Kongens Fogder, ligesom det skeer med de forbemeldte Skole-Penge, og fleere saadanne smaae Udredsler, tilligemed Skatterne fra Land-Almuen.

Naar Disciplerne vare blevne demitterede fra Skolen, og havde udstaaet Examen til Deposits, saa kunde de siden, indtil de havde udstaaet Examen Philosophicum, gaae private paa Lectier, eller Forelæsninger og Overhørelse, hos Examinatorerne, ligesom det skeer hos Professorene i Kiøbenhavn. Men saasnart Examen Philosophicum var til Ende, maatte dem være tilladt at antage hvad Conditioner, eller

Tienester, de kunde faae, og de havde Lyst til, enten som Præceptores, eller i andre Maader, saa vel hos verdslige som geistlige Embeds mænd.

Siden naar de unge Studentere havde opnaaet en nogenledes fuldmoden Alder, eller efter Loven myndige Aar, saa er og blev nok altid Kiøbenhavns Universitet, med sine Lærdoms Faculteter best tienlig for de Studerende at komme til, for der at erholde den sidste og endelige Attestats, ej allene for Sprogene og den Theologiske Lærdom, men endog udi de fleere magtpaaliggende Videnskaber, saasom Jura, Physica, Medicin, Mathesin, og de fleere særdeles Videnskaber, som fornødiges, og tiener, som Hielpemidler, til alt gavnligt, at prøve og udøve, ved virkelige Gierninger eller Udretninger. Jorddyrknings Videnskaben var vel og værdt at blive Theoretisk tracteret, ved de Lærde paa et Academie, vel og Oeconomie, Handel og Commercie iligemaade, Nøden og Nytten til-

ligemed Menneskenes Begierlighed driver det nok dertil i Tiden.

De nødvendigste og gavnligste Videnskaber bør jo først og fremst læres de Unge, og det baade ved Tvang og beqvemme Opmuntringer, og ingen Empløy eller Belønning gives for blotte og bare forlystende Videnskaber og Dukketøys Arbeider, thi derved fravendes og afvendes de Unge fra det Nødvendige, til det Unødvendige, om ikke tildeels gandske fra det Gavnlige, til puure Daarskabs-Gierninger. De naturlige Tilbøyeligheder, saavelsom Forstands Evnerne bør jo og efter Skole-Forordningen, nøye paaagtes hos Disciplene.

Det viser sig selv forud, at naar de 2de første Academiske Examina, om at erkiende Skole-Disciplerne duelige til frigivne Studentere, skeede fra et hvert Stifts Latinske Skole, saa kom der nok til at afgaae endeel af de uvisse Indkomster, som Professorerne ved Universite-

tet i Kiøbenhavn har derved , Mønt meget tet i Kiøbenhavn har derved, skiønt meget meere Afgang for Borgerstanden sammestæds, i Henseende til Logementer, Kost og andre Underholdnings-Midler, for hvilket Kiøbenhavn trækker Aarlig en anseelig Summa fra Norge, og giør, tilligemed andre Byrder, de Norske Indbyggere tilsidst saa afmægtige, at de ikke formaaer at bekoste saa mange lærde Personer opklækkede, som Riget behøver, men der maatte, som i forrige Tider skeet er, Udlændinge indtrækkes af adskillige slags Calibres. Derfor tænker jeg, at den Afgang, som Kiøbenhavn maatte lide ved forommeldte Forandring, ej bliver agtet imod den Nytte og Lindring, som Norges Indbyggere tillige med heele Staten vandt derved.

Man veed at det gielder meget, at de unge Studentere ikke bliver længe vante til Lediggang, men høyligst magtpaaliggende, at de strax, eller noget snarlig, kan komme til at øves udi virkelige Gierninger eller Udretninger, være sig enten ved det Geistlige eller Verdslige. Alle kan heller ikke erlange Conditioner til at informere Børn, og de fleeste ere jævnlig fattige, eller uden nogen Formue og Midler, hvorved de kan besørge sin Velfærd og Studeringer fortsat; men behøver nogenledes visse Understyttelser og sikre Veje, til at hielpes frem udi. De fleeste attraaer og helst at blive Præster, ligesom og det største Antal behøves

dertil. Skulde det da ikke kunde være tienligt og tillige ret og billigt, at alle Præster, som ikke havde alt for smaa og ringe Indkomster, og havde ingen voxen og studerende Søn, eller nogen anden Student i sit Huus, de da maatte være forpligtede at modtage en saadan Student, som vilde bestandig blive ved Prædike-Embedet, dog begge fuld Frihed til at omskifte Tieneste hvert halve eller heele Aar, men Studenten pligtig at forrette Cathechets-Tieneste, baade i og uden for Kirken, og ved den Leilighed i Kirken, øves til saadanne Orationer, som passede sig til saadanne Lære-Forretninger. De kunde og undertiden nogle Gange om Aaret, giøre Prøve-Prædikener udi Kirkerne, særlig til Fro-Prædikener og om Fredagen udi Kiøbstæderne, dog udi vedkommende Præstes Tilstædeværelse, hvis Attest maatte gielde, eller paaagtes, naar den endelige Attestats skulde erholdes, og den saa kaldede Demis-Prædiken giøres. Den unge Student maatte og være pligtig, at skrive alt det, som vedhørte Sogne-Præstens Embede, og derfor nyde fri Underholdning med Logie, Mad og Drikke udi Præstens Huus, saafremt de ikke kunde blive accorderede om en vis Betaling derfor, og naar Studenten havde 1, 2 eller 3 af Præstens eller andres antagne Børn til at lære, da derfor at nyde Løn 20 a 30 Rdlr. Aarlig, men meere naar der var fleere end 3 Børn under Studentens

Information. Naar Skifte-Breve eller Doms-Acter og andet deslige forefaldt at skrive, saa maatte Studenten og være pligtig dertil, for den Præst eller Provst, som han var i Tieneste hos, og derfor nyde 4 Sk. for hvert fuldskreven Ark, men intet for anden Skrivning, som allene vedhørte Præste-Embedet.

Verdslige Embedsmænd, saasom Amtmænd, Ober- og Under-Dommere og andre, som havde noget ved Justits-Væsenet at udrette, og vare med nogenledes tilstrækkelige Lønninger, eller med andre Indkomster vel forsynede, de kunde og paa visse Vilkaar, være forbundne til at modtage de unge Candidati Studiosi, som vilde helst begive sig til verdslige Embeds-Betieninger, dog ingen at være pligtig at underholde dem som overcomplete til Embeds-Forretningerne længere, end et halvt eller heelt Aar, da og den unge Student maatte ligesaa fuldkommen, som andre Embeds-Karle, staae under Tieneste-Tvang, samt Rettelser og Tiltale, og ingen særdeles Friraadighed gielde, eller faae Stæd, saavidt Embeds-Forretningerne det udkrævte. Nogen Løn maatte vel gives de Ubemidlede, men den kunde ikke blive lige stor ved hvert Embede, derfor maatte nok derom accorderes, eller af Stiftsbefalingsmanden determineres.

Ved saadanne Anstalter og Anordninger, som her før er meldt, tænker jeg, at de unge

Studentere, i sær de som agtede at blive Præster, kunde best og beqvemmeligst blive øvede udi selve Embeds-Forretningerne, da de, inden 3 a 5 Aars Forløb, kunde vinde sig i Stand til at erhverve sig den endelige Attestats, og giøre sin Demits-Prædiken for det Theologiske Facultet i Kiøbenhavn, og det ved een Reise allene, udi et halvt eller heelt Aarstid, og ikke, som hidindtil skeet er, bekoste 2 a 3 Reiser derhen, forinden de 3de ommeldte Examina og Demits-Prædiken kan blive afbestilte.

Men ved saadan Forandring vilde det vel være fornøden, at der blev forfærdiget og trykt, et vist og fuldstændigt Collegium Theologicum, hvorefter Examen fornemmeligst maatte skee, thi ellers kom nok mange til at opholde sig meere end et Aar ved Academiet i Kiøbenhavn.

De fleere unge Studentere, som ville og kunde beqvemmelig blive benyttede, enten til Skole-Lærere, saasom Rectores og Conrectores, eller som Professorer ved Academiet, de maatte da nok, i meget længere Tid, end som hine, opholde sig ved Academiet i Kiøbenhavn. Til de Ubemidledes Understyttelse, i den Henseende, fandtes vel og nogen Udvej eller Leilighed i sin Tid.

Det er uden Tvil alt formeget vidt udstrakt, om ikke tildeels gandske urimelig, at erkiende eller approbere og attestere, uerfarne og uøvede unge Personer, i deres umodne Alder,

og allene formedelst god og flittig Læsning, om de Theoretiske Videnskaber, strax kyndige og duelige, til vigtige eller høylig magtpaaliggende Embeder at betiene; thi til vigtige Embeder at betiene ret og vel, være sig enten i det Geistlige eller Verdslige, udkræves jo megen Erfaring og Øvelse i Forvejen, særlig hvor Embederne har nogen Sammenhæng og har meget at beskaffe med hinanden; man finder heller ikke, ved hver forefalden Udretning, erfarne og velkyndige Mænd til Raadførsel og Vejledelse.

At svare paa Spørsmaale, om hvad man har hørt eller læst i Bøger, det kan jo enhver, som har noget Begreb og en god Hukommelse, meget vel giøre. Ligesaa at sammenskrive en Prædiken, eller at forfatte en Stevning, Indlæg og Dom & c. udi en foresat Sag, efter de gangbare Formularer, skiønt man nok deraf kan formærke Personernes Forstande-Evner; men i hvor store og gode Forstands-Evnerne endog ere, og i hvor meget der er læst; saa seer man dog, at de unge og uerfarne oftere fare vild, end som de øvede og erfarne, der bedre veed at vogte sig for Feiltagelser. De ringeste Haandverksfolk har hartad tageg samme bedre i agt, end som det er skeet ved mange meest magtpaaliggende Embeder til Statens Bestyrelse. Man seer jo saadant end tydeligere, naar een og anden uerfaren og uøved, fremkomme med Skrifter, eller Commentarier over

practiske Ting, eller Udretninger, som de selv livet eller intet har prøvet eller rettelig undersøgt, da de ere gandske kiendelige fra Practici Skrifter. Den Indbildning, som de Unge samler, af de blot og bare Theoretiske Videnskaber, foraarsager jo, at nogle af dem bliver til urimelige Pedantere, og de Kiekkeste har ondt for at vænne sig derfra igien; Derover kommer de nyttigste tilligemed de unødvendige Studeringer i Foragt, iblant den største og ringe oplyste Hob, der ikke veed eller kiender Forskiellen imellem ulige gavnlig Studering og den nødvendigste Praxin.

Det fornemste, som trækker Folkets Børn til den vellærdeste Skolegang, er allene Haabet om at erlange et honorable Levebrød, ved Statens geistlige eller verdslige Betieninger, skiønt Studering ere, tildeels ligesaa gavnlige uden for, i adskillige andre Henseender, alle kan heller ikke komme ind i Statens publiqve Betieninger, det er og altid bedre, at der er nogle vellærdte Folk tilovers, end at de skulde mangle udi Staten.

De fleeste verdslige Embeder, som har med Bestyrings-Væsenet at bestille, behøver jo ligesaavel lærde Mand, som til de geistlige Embeder, efterdi det ene Embede har tildeels noget med det andet at beskaffe, og det bliver nok end mere i Eftertiden. I det mindste behøver en Dommer at være vel grundet i den

aabenbarede og naturlige Theologie, og en Præst nogenlunde Lovkyndig; thi i dets Mangel seer man jo ofte, at de forgriber sig, og det tildeels meget ilde, baade for dem selv og andres Deel; Uden Tvil er og en liden Deel af det physiske og medicinske Studium meere gavnlig, end som unødvendige Sprog og Poesie, og saa videre i andet mere, saavidt meest muelig er, for aabne Hierner.

Navigations-Videnskaben har jo været en af de fornemste Fosterfædre til Cosmographien og Geographien, altsaa skulde vel og samme have Plads i de høylærdes Academier, ligesaavel som Astronomie og Geometrie.

En verdslig Betient, i sær ved Vestyrings-Væsenet paa Landet, hvor ikke lærde Mænd i Nærheden ere, er undertiden ligeledes meget ilde faren, naar han ikke forstaaer meere, end allene Land-Sproget, samt at han kan, efter foreskreven Form og Love, forrette det meest gangbare af Embedet; thi foruden de Videnskaber, som ere nyttige for enhver at vide og forstaae, saavidt meest muelig skee kan, saa er jo og de meest gangbare Sprog, tilligemed Latinen, som er universal Sproget i Europa, heel tienlige at forstaae, ej allene for at kunde læse andre Nationers Vidskabs-Skrifter eller Bøger, men endog i andre Henseender, omendskiønt det ikkun ved sieldene Hændelser udkræves, men dog ved aadanne Ting og Tilfælde, som ikke taaler lang

Hinder eller Ophold; thi skiønt Dommere har Frihed, at lade ved andre oversætte de Documenter, som af et fremmet Sprog fremlægges i Retten, saa er det dog ikke af den Beskaffenhed, eller strax giørlig i alle andre Tilfælde, saasom naar fremmedes Reise-Passe maae eftersees førend de maae tillades at reise videre, item naar fremmede Skibe indkommer i Udhavnerne, i Ufreds-Tider, eller ulykkelig Strander, eller Spioner flakker omkring i Landet, undertiden maa Fremmede afhøres, som Vidner, i sær udi Gieste-Rets Sager, og saa videre i andre Tilfælde, hvorved jeg har seet adskillige gode Mænd paa Landet, heel forlegen, fordi de ikke har forstaaet andres Sprog, og ere desformedelst komne i Fortræd og Tiltale, samt Bøder og Bekostning. Men det er maaskee ufornøden at erindre saadant her, efterdi det vides og skiønnes nok alligevel paa vedhørige Stæder tilforn.

Dyd og Lærdom sammenføyet Med Erfaring i sit Land,

Lukker op Tarvgiernings-Øyet,

Og befordrer best Forstand.

Men man seer Got meget klemt, Hvor et Sindelav er slemt.

En velmeent Forestilling, om de unge Studerende fra de Latinske Skoler udi Norge, hvorlunde de, med mindre Bekostning og mindre Besvær, kunde blive forfremmet og forsørget, til Rigets større Gavn, end som hidindtil har været.

En Velmeent

Forestilling,

om

de unge

Studerende