Tvende Viiser
om
det vigtige, som skal tildrage sig,
nemlig Sammenkomsten paa Himmelen med de fem Planeter:
Jupiter, Mars, Venus, Merkurius os Maanen,
som skeer i Morgenstunden d. 8 May 1774.
Den første synges som:
Al Verden tænk dig om.
Den anden:
Far Verden Farvel!
Trykt 1774.
23
Synges som: Al Verden tænk dig om.
1. Tænk, hvilken stor Allarm vil komme
os i Møde,
Naar fem Planeter skal paa Himlen sammenstøde?
Hvor det vil løbe af, og hvad der da
vil skee,
Faaer vi, som lever nu, om fire Uger
see,
Maaskee at denne Dag skal blive Verdens
Ende,
Og at Planeterne skal vores Jord opbrænde;
Thi Jorden tændes an, naar Himlen
spruder Ild,
Ney, ney I tage Feyl, og farer meget
vild.
Jeg ey for denne Dag det ringeste vil grue, Jeg sidde vil ret trygt udi, mit Huus og
Stue,
Planeters Sammenkomst er intet
farligt i,
Vend Bladet om og syng en anden
Melodie.
4Synges som: Far Verden Farvel!
1.
Slet ingen Allarm,
Vor Himmel den bliver aldeles ey varm. Planeterne kommer slet ikke i Strid, De som os beretter hvad Dag og hvad Tid De got Folk tillige grandgivelig seer,
At intet Ont skeer, At intet Ont skeer.
52.
Paa enfoldig Viis,
Før holdtes Kometer for skræksomme Riis, Man troede de spaade tilkommende Ting; Thi Overtro giorde da mange slags Sving, Pest, Dyrtid og Krig maatte følge derpaa, Men var ikke saa, Men var ikke saa.
3.
Saa fældte man Dom,
Indtil vi fik bedre Oplysning der om, Man trode og fordum at Solen den gik, Indtil man og Kundskab om denne Sag fik, Nu veed man til visse at Jorden den gaaer, Og Solen den staaer, Og Solen den staaer.
4.
Planeternes Vey
Begreb man i forrige Tider just ey;
6Men nu veed man alle de Reyser, de giør I Øster og Vester, i Sønder og Nør, De gaae i den Orden Gud satte dem i, Hinanden forbi, Hinanden forbi.
5. Begreb kan du faae,
I Fald du paa Volden et vist Sted vil staae, Og see et Par Kirker, saa synes de der. Som de stod hinanden saa tæt og saa nær, Du veed dog at disse et Mellemrum har, Den Sag er jo klar, Den Sag er jo klar.
6.
Nu kan du forstaae,
Planeternes Sammenkomst synes kun saa, Udregning ved den astronomiske Stok, Bestemmer at disse har Mellemrum nok,
7De kommer hinanden slet ikke for nær, Forsikkres dig her, Forsikkres dig her. 7.
Gud Planen har lagt I hele Naturens Indretning, og sagt, Hvorledes Maskinen skal dreyes og gaae, Saa vidt skal du komme, og saa skal
du staae,
Saaledes Gud visselig alting har giort, I smaat og i stort, I smaat og i stort.
8