Et Landsbye Brev indeholdende kritiske Betænkninger over Morpionade. [efter teksten vedlagt et enkelt efterlysningsblad efter et mistet nodehæfte; i håndskrift tilføjet overvejelser over hvorvidt forfatteren er den efterlysende Scalabrini eller snarere en vis Sarti ude på at smæde ham]

Gud Baeus, og hun var flygtet her over med Odin, fordi hun af Avinds Guden blev forfulgt. Avind som fulgte med hende til Cimberiens Grændser, kom ved den Leylighed i Bekiendtskab med Amusia, en Trold-Nymphe, der, som bekiendt, boede i Stævens Klint, og sang saaledes for de Forbieseglende, at de blev lokket til Strandbredden, for at høre paa hendes liflige Toner, men strandede tillige paa de blinde Skiær og Klipper; Jeg synes jeg har læst saadant noget i en gammel Krønike, ældre end Saxos, eller og var det i Peder Syvs Kiempe Viser. Morpion, som skal være Helten i Digtet, er let at see, at være bleven dødelig forliebt i Gudinden Cotytto, han flygter efter hende, og bryder sig hverken om Avind, eller Odin, om Jupiters Torden eller de stygge Strømmer, men hvor han ellers har været, skal jeg ikke sige, at han maae være bleven fortrylled, og næsten rasende af Kierlighed, det er let at see. Ikke heller begriber jeg, hvem han mener