Uddrag fra Morpionade. Et Helte-Digt. [herefter i håndskrift: Til Kongen. Da ieg har været saa uhældig at tryke et lidet Skrift kaldet Morpionade […] – En henvendelse fra J.R. Thiele om fritagelse for bøde, med svarene fra magistraten ved Braem, Chr. Bruun, etc.]

Eene De, Skiønneste! har drevet min Muse til at synge! — Deres smilende Biefald vorde min Løn.— Jeg faae en Nymphe — Dem selv saa liig - af de gamle at være mishandlet med en skiændig Dyrkelse.— Uskyldigheds Gudinde dyrkede Athenienserne under Cotyttos Navn; — jeg burde — det var min Pligt — redde dette Navn fra sin Vanære. — De veed til hvilket uværdigt Dyr Frandsen laaner Navnet Morpion. — Burde jeg ikke ogsaa her lade Sandheden skinne? Var det min Pligt? — Velan! den er da efter Evne opfyldt.— Er mit Sang mine Helte værdig — vel, saa lover min Muse mig et Glimt af Deres henrivende Øye: kast, til Løn for min Flid. — Hvor vil De da tilbedes,