Uddrag fra Morpionade. Et Helte-Digt. [herefter i håndskrift: Til Kongen. Da ieg har været saa uhældig at tryke et lidet Skrift kaldet Morpionade […] – En henvendelse fra J.R. Thiele om fritagelse for bøde, med svarene fra magistraten ved Braem, Chr. Bruun, etc.]

*Følgende kostelige Efterretning, kan jeg (uagtet den er mit Forehavende uvedkommende) ingenlunde taus forbigaae. Sanchunicton er min Skribent, og han fortæller just, at den er vederfaret Parnasset omtrent samme Tid, som mine Helters Optoge. "Apollo havde en Hofjunker (saa troer jeg man nok kan kalde ham; thi han var det samme, som Stigmosion) som hedde Haocoon: forelsket i Eratos meget unge Nymphe Frolice, gaaer han til Musens Tempel, for at see hende der, offentlig at dyrke sin Gudinde. Forblindet af Kierlighed glemmer han sig selv, og i Steden for at have kundet offret til Musen, frembringer han for alles Øyne en meget riig Offring til hendes Nymphe, den lille Frolice. Gudinden fortørnet herover beklagede sig for Minerva, og fældede da Viisdommens Gudinde saadan en Dom: ”Efterdi Apollos Opvartere skiønt ved Viisdommens klareste Lys, dog omvanke i saa fæl en Uvished, hvilket dette uvisse, taabelige og uslebne Foretagende røber for deres utøylede Hierter, da vorde de og alle af deres Slags evigen bundne til den lykkeste Uviished, og groveste Daarlighed." Jupiter bekræftede Minerva's viise Dom, og bød den evig at opfyldes." Af Sanchunia ons 1550 Bog 10 Kap., hvilke (o Skade for den lærde Verden) tilligemed Skribentens andre Bøger er forkommet.