Indhold
- Fornuftige og Moralske Breves Første Hæfte om Religionen i Staten, ved D. Huusfeld, Sognepræst til Nyested. (1-10 Breve) A.F. Stein 8°, 78 D. Huusfeld 1773 01.09.1773
- Samling af de Kirke-Psalmer, som bruges ved Skriftemaal her i Viborg; tilligemed Bønnen, som til at læses paa samme Tid, af Biskoppen er forfattet, efter Ministerii giorte Forslag og Begiering. Viborg, Mangor 8°, 28 [Chr. Mich. Rottbøl] 1773
- Efterretning om Prædikanterne i forestaaende Faste i vor Frue- eller Dom-Kirken her i Viborg, samt om Texterne og Psalmerne, som til hver Dag bruges, saavel som paa Lang-Fredag. Viborg, Mangor 2 blade ? 1775
- VI. Abschieds-Predigt über Johannis 15, 16. am 2. Sonntage nach Ostern 1775, In der deutsche Petri Kirche zu Kopenhagen gehalten, ? 8°, 32 F.G. Resewitz [1775] 01.05.1775
- Des Proselyten aus dem Judenthum, Johann Ferdinand Eckstein Ueberzeugungsgründe, das Jesus der Christen die erfüllte Hoffnung Israels sey. Am Tage der Taufe desselben herausgegeben […] P.H. Høecke 8°, 52 Johannes Schack Himmark 1774 11.11.1774
- Adskillige curieuse Anmærkninger og Efterretninger om den bekiendte lærde Emanuel Svedenborg. Uddraget af adskillige af hans Skrifter. Simmelkiær, Adressekontoret 8°, 40 [E. Balling] 1774 01.02.1775
- Den Sælskabelige Stræbsomhed for Videnskabernes Vedligeholdelse og Tilvext, som en vigtig Pligt, Forestillet i En Tale ved Tiltrædelsen som Vice-Præses i Det Kongelige Norske Videnskabers Sælskab den 12 April 1774. [med Sekretererens Lor. Wittrups, Svar] Trondhiem, J.C. Winding 8°, 32 Ole Irgens [1774]
- Det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs Tab ved Hans Høyærværdigheds Hr. Biskop Johan Ernst Gunneri Død. Trondhiem, J.C. Winding 8°, 8 J. Nordal Brun 1773
- Forslag til Studeringers bedre Fremgang i de Latinske Skoler. Morten Hallager 8°, 28 J.N. Danæus 1775 09.05.1775
- En velmeent Forestilling, om de unge Studerende fra de Latinske Skoler udi Norge, hvorlunde de, med mindre Bekostning og mindre Besvær, kunde blive forfremmet og forsørget, til Rigets større Gavn, end som hidindtil har været. A.F. Stein 8°, 24 Even Walo 1773
- Afskeed fra den latinske Skole i Horsens i en Tale holden d. 11 October 1773. Af Peder Tetens, Stiftsprovst i Ribe. Viborg, Mangor 8°, 32 Peder Tetens 1775
- Til Nordmænd om Troeskab mod Kongen og Kierlighed til Fædrenelandet, I Anledning af Einer Tambeskiælver Tronhiem, Winding 8°, 32 J. Nordahl Brun 1773
- Tvende Viiser om det vigtige, som skal tildrage sig, nemlig Sammenkomsten paa Himmelen med de fem Planeter: Jupiter, Mars, Venus, Merkurius og Maanen, som skeer i Morgenstunden d. 8 May 1774. ? 8°, 8 ? 1774
- Himmelsk Væjr-Calender, eller adskillige forsøgte Mærker paa tilkommende Væjrligt af de himmelske Legemer, Luft-Syner og Væjret selv. […] samlede og udgivne af Henrik Tonning, Dr. L.N. Svare 8°, 40 Henrik Tonning 1775
- Morpionade. Et Helte-Digt. [herefter i håndskrift: Til Kongen. Da ieg har været saa uhældig at tryke et lidet Skrift kaldet Morpionade […] – En henvendelse fra J.R. Thiele om fritagelse for bøde, med svarene fra magistraten ved Braem, Chr. Bruun, etc.] J.R. Thiele 8°, 24 ? [Chresten H. Pram] HLS 1774
- Et Landsbye Brev indeholdende kritiske Betænkninger over Morpionade. [efter teksten vedlagt et enkelt efterlysningsblad efter et mistet nodehæfte; i håndskrift tilføjet overvejelser over hvorvidt forfatteren er den efterlysende Scalabrini eller snarere en vis Sarti ude på at smæde ham] Simmelkiær, Adressekontoret 8°, 14 ? 1774
- Bies Tanker i de møiefulde Stunde dedicerede til hans fraværende Melicerte. P.H. Høecke 8°, 34 J.C. Bie 1773 01.12.1773
- Brev til Den Ædelmodigste Prinds Friderik, fra den ulyksalige J.C. Bie. A.F. Stein 8°, 16 J.C. Bie 1773
- Frieheds Tab beskrevet i en Klage-Sang under den Melodie Ak Friehed, søde Frieheds etc. J.R. Thiele 8°, 8 J.C. Bie 1774 24.01.1774
- Fortegnelse over de Bøger og Skrifter som faaes i Adresse-Contoirs Gaarden, og som 1774. derfra ere udgivne. Simmelkiær, Adressekontoret 8°, 8 Simmelkiær 1774
Alle forekomster
a) At fastsætte en vis Stand og Vilkaar for dem, der bør og maa antages som Disciple i den latinske Skole, er meget vanskeligt; thi, skulde ingen anden end Formuende Folks Børn tillades at komme i den latinske Skole, saa maatte mangt et ypperligt, men fattigt Hoved, just fordi det var fattigt, aldeles hindres fra at blive til det, som det dog af Naturen kan være giort beqvemmest og fornemmelig dueligt til, ja, undertiden langt mere dueligt til, end mangen riig.