? Den nye og sandfærdige Drømme-Bog, som tilforladelig og paa det nøyagtigste forklarer alle Natte-Drømme. Skrevet af den vise Mand i Finmarken. Aar 1650. Nu af det finske Sprog oversat paa dansk.

Den nye

og sandfærdige Drømme-Bog

som

tilforladelig og paa det nøyagtigste forklarer alle

Natte-Drømme.

Skrevet af

den vise Mand i Finmarken.

Aar 1650. Nu af det finske Sprog oversat paa dansk. Kiøbenhavn, 1772. Trykt hos Morten Hallager, boede paa Nørregade i No. 245

2

        

3

At drømme om Brændeviin, bety- der, at, hvis man drikker for meget deraf, bliver man fattig, nøgen, luset, blind, døv, rystendes, syg, taber Forstanden, slæbes i Vagten af Vægterne, vorder melancholk, og hy- pocondrisk, giør Klammerie, falder paa Gaden, og brækker baade Hals og Been i Stykker.

At drømme om Skorsteens Sod, betyder, at Caffe er en meget stadelig Drik her i Kiøbenhavn, at den fortynder Pungen og fortykker Blodet.

At drømme om Gaase-Fiere, bemerker, at mangen Gaas bruger Fieren eller Pennen, for at sverte en Hoben Pa- piir med, lader det siden trykke, og mener, at det er en Bog. Det betyder og, at det er en farlig Sag at lade Doctores og Procuratorer skrive for sig, hvis Latinske

4

4

Mad fører mangen En til de Dødes Rige, og disses evigvarende Skriver aß giør mangen En til Prakker og Nar.

At drømme om steegte Caponer, bemerker, at mangen en sukker for tør Skofte i Aar, fordi at han Fior spiste for mange Caponer, at det er best at spist saaledes den ene Dag, at man ogsaa har noget at spise den anden Dag, at man i alle Ting skal see paa Enden, item at mangen en æder sig ihiel, ja at neppe Een døer af Hunger, naar mange Tusinde grave sig en Grav ved Hielp af deres Tænder.

At drømme om Suurdey betyder, at man skal skye som den sterkeste Pest og Gift, et Meneske, som er fordervet af onde Sæder, Vaner og Tilbøyeligheder. Man forderves stedse lidt eller meget af slette Selskabs Brødre. Caius var ikke bleven en Drukkenbold, hvis han ikke var kommen i Cameradskab med Bibenus. Petrus var flittig, og forsømte aldrig sine Forretninger, førend han blev bekiendt, og sit Omgang med Ignavus, og Gregs Kielen. Leander var Religionens virksomme Elskere, ind-

5

5

til han kom i Selskab med Hr. Frigeist, nu spotte de med de allerhelligste Ting. Leon har saaledes i 20 Aar drevet Handel og Kiøbmandskab, at han med Bidende og Billie ikke havde bedraget noget Menneske for et Naale-Hoved. Han kom i Kammeradskab med Snydenburg, og giorde siden i en Tid af 5 Aar 3 modtvittige Banquerouter.

At drømme om varmt Vand, betyder, at drukne Folk tidt bepisser Sengen, hvorudover Vertinden bliver vred, støyer, bander og jager dem Fanden i Vold.

At drømme om Aber, betyder, at man den hele Dag igiennem skal pines og plages med Petitmaitres og franske Hanser, item at Dansken er meget for at være andre Natoners Abe; at det er lettere, at efterabe Laster, end at efterfølge Dyder; at endog det klogeste Menneske ofte begaaer en Abestreg; at en Abe giør mange Aber.

At drømme om Papegøyer, betyder, at der ere mange Høylærde, som ikke veed selv hvad de læst eller skrive, som har ingen Lænkekraft og Skiønsomhed,

6

6 <X>

ingen Eftertanke og Vittighed, og som, endskiønt de undertiden hede Magistri og Doctores, dog ikke have flere af Menneskets Egenskaber, end Papegøyer, nemlig Hukommelsen, og Talen.

At drømme om Tran, betyder, at man har intet andet end Skam af at trettes med en Kieltring, derfor siger det gamle Danske Ordsprog: Jo mere man rører ved Skarn, jo verre lugter det.

At drømme om Bergværker, tilkiendegiver, at den Rige er altid i Høy- agtelse og Sikkerhed, lige meget paa hvilken Maade han er kommen til sine Pen-

ge, sovendes, vaagendes svedendes, luskendes,, enten han har faaet dem ved Ret, eller Uret, ved Snyderie, eller Tyverie. Derfor siger en Poet:

O søger frem for alt at skrabe brav til jer; Thi den er ene alt, som haver Skillinger.

Men hvorledes det vil gaae den rige Tyv med Fandens Pretensioner til Enden, det man han og Fanden om.

At drømme om Hunde, betyder, at Fiske-Kierlingerne ved gammel Strand rage i Klammerie samme Dag, eller og

7

7

at et Par Ting-Stude kommer i Kast med hinanden, hvorved Faarene faae saa- dan Skræk, at ald Ulden løber af dem med et, saa de blive gandske skaldede.

At drømme om Skader betyder, at den samme Dag skal blive disputeret paa Klosteret, eller til Baccalaurei-Graden.

At drømme om Hvalfiske og Høge, betyder, at de store Tyve lader hænge de Smaae, item at det er vanskeligt at faae Ret over sin Overmand; thi det heder gierne til Undermænd i ale Stænder: Was Kerl raisonnirest du?

At drømme om Plukke-Fisk der, at vore gode Venner plukke os saa længe, vi have noget og naar vi omsider ere blevne skaldede, saa vende de os Ba- gen, Derfor staer er en latinsk Poet:

Man Skokke Venner har, naar man kan

godt traktere;

Men savnes Skillingen, vi har ey Venner mere.

Man maa da tage det gamle danske Ordsprog til Hierte:

Den, som gier, til han tigger Skal man slaae, til han ligger,

8

8 At drømme om Flinte Stene, betegner, at et ondt Hierte lader sig neppe blødgiøre eller omvende, at den Ubarmhiertige vil tilsidst faae en haard Løn, at ingen Mandighed er saa stor, at den jo dog un- derfiden taber sig lidet, naar den ene Modgang stedse rekker den anden Haanden for uafladelig at holde ham paa Torturen.

At drømme om Hexer og Spøgelser, betyder, at man neppe den Dag vil faae nogen af dem at see, samt at der er en stor Mængde toebenede Spøgelser, som vist giør Allarm nok. Poltroni-us flaaer sin arme Kone i hver en Krog, han er jaloux, og veed ikke, hvorfor? hvilket Spøgelse, ja forbandet Spøgelse! I allehaande publique Kasser spøger der og undertiden alt for jammerligt. Honet er det dog af de andre Spøgelser, at alt, hvad de tumle om og kaste med om Natten, staaer dog paa sit ordentlige Sted om Morgenen, saa at De intet forderve, intet tage med sig, men allene giøre sig en lille Spas af at spøge. Men hvad de tobenede Spøgelser først engang kommer lykkelig over, det kan Fanden ikke faae af Kløerne paa dem igien; og det kommer aldrig paa sit Sted igien.

9

9 At drømme om Saugspaaner, betyder, at Lopper og alt andet Slags Utøy bolde sig nærmere og nærmere til Folk paa den Tid, da Skillingen holder sig alt længere og længere fra dem. Item, at man skal vogte Øynene, at ikke nogen sætter Blaar i dem, besynderlig dersom han allerede har skuffet os engang; derfor siger Franskmanden: Den som bedrager mig første Gang, giør mig Uret; men den som bedrager mig nok en Gang giør mig Ret. Dette er ogsaa i sig selv Sandhed; thi brændt Barn maa jo frygte sig for Ilden.

At drømme om Taarne, betyder, at Fruentimmerne snart vil komme til at bære dem paa Hovedet, som HovedSætte; og at Mandfolkene vil faae Hatte-Skygger, favnelange. At gaae ind af en Dør vil da blive besværlig nok

for et Fruentimmer, allerhelst om hun er henimod 80 Aar. Mandfolkene hindrer det ikke meget. De kan snart faae Hatten i Haanden, fa de maa jo faa have den i i Haanden, besynderlig Suplican-tere, længe førend de tør banke paa Patronens Dør, for at vise deres tilbørlige Respect for Tieneren, Dørvogteren, og

10

10

Lænke-Hunden. Dog holdt, Skoebørsten faldt! (Som med Fornøyelse kan læses i Skoebørstens Svanesang.) Men uagtet at Lakeierne ikke selv kan faae Embeder, saa kan de dog endnu hielpe andre baade fra og til Bestillinger. Derfor er mit Raad til Suppliquanterne; Buk Jer for Larsene.

At drømme om Kirsebær, bemær- ker, at man skal ikke plukke Kirsebær med de Store; thi saa faaer man Stenene i Øy- nene, og at man ikke heller skal giøre sig familier med sine Under-Mænd; men smukt holde sig til sine Lige, Lige Børn lege best, siger Ordsproget.

At drømme om at knekke Kirsebær- Steene, betyder, at man i en velindrettet Huusholdning intet bør spilde; thi hen, som agter ikke Skillingen, faar aldrig Daleren, at Ødselhed og Negli- gence end og i smaae Ting (eller rettere sagt det, som synes saa at være) underminerer ofte langsomt et Huus, saa at det omsider falder med eet, man maa ingen Fordeel agte for ringe i en Huusholdning, og ingen Fiende for ringe i Feldten, ikke Heller i Freden.

11

11

At drømme om at plukke Kirsebær høyst oppe i Træet betegner at Æmbeder ey faaes under vise Regieringer uden ved megen Flid, Vindskibelighed, Duelighed og Beqvemmelighed, undersøgt og befunden hos de Ansøgende,

At drømme om at bære Lænker, betegner Inqvisitioner og Imprimaturs i et Land, item at de store Hanser har ubundne Hænder at behandle Ringhed, som de vil og have Lyst til, item, at der ere for mange commanderende Pedanter ved Academierne og Skolerne, for mange prygle-fyge Officierer ved Armeen, for mange Skader ved de publiqve Fonds, og iblandt Indcasfererne.

At drømme om Morianer og Skorsteensfegere, bemærker, at de beste Gierninger i Verden ofte svertes af Misundelse og Calomnie, man derfor ikke skal troe et hvert Flyve-Rygte, som sigter til et Menneskes Forkleinelse, at man skal være varlig til at dømme om andre, paa det man ikke selv skal fordømmes, at de store Helgene i deres egne Øyne ere fast allermeest befængte med den Gift at laste og bagtale, at ethvert Meneske

12

12 selv har saa mange Skrøbeligheder, at han langt hellere bør anvende al sin Tid, al sin Flid og Opmærksomhed til at rette dem, end til at sidde og dræbe den ædle, den kostbare, den i al Evighed u-igienkaldelige Tiid med at skamflekke Næsten.

At drømme om Formørkelse i Soel og Maane, betyder, at der snart vil komme uretfærdige Krige, som enkelt Per- sonel-Had eller Ambition skal optende, at Premier-Ministerne ere deres egne Kasser troere end Staternes Beste, at Collegierne mangle skarp og nøyagtig Eftersyn af Fyrstene, at Adelen har kuns to Ting i et slet indrettet Land at bryste sig af, Adel og Vankundighed, at Borgerskabet føres om i Blinde, som det lyster Magistraten best, at disse og deres Tienere regiere Staden tour a tour efter eget Behag; at Dommernes Koner tage imod Stik-Penge, at Skifte Rets Sager kommer aldrig til Ende, at Procuratorerne kan faae Opsettelser til det uendelige i alle Slags Sager, at Professorerne ere stolte imod Academiets Borgere, at Studentere lære alting, og komme aldrig til Fuldkommenhed i een Ting, at Officererne foragte Historien og de

13

13 smukke Videnskaber, og at de gemeene enten ere Slaver eller selvraadige.

At drømme om Ægyptiske Høeskrækker, bemærker, at Landene ad Aare skal udhugres og mangle Proviant ved en ubillig og overdreven Udførsel af alle slags Levnets Midler, ved Prangernes og Kornpugernes Intriguer, at Skatten voxer for høyt i et Land, at der er urimelige Monopolier i en Stat, at Handelen nærmer sig sin Undergang, at Borgerne snart vorde foragtede og Bønderne Slaver.

At drømme om at tabe Penge, betyder, at der ere Tre Ting til, som, naar de tabes, aldrig findes mere, Ti- den, Æren og smukke Pigers Nok sagt. Det heder derfore:

Den Tiid, som løben er, ey meere faaes tilbage

Gid! hver derfore maa i sine Leve-

Dage

Hvert Øyeblik deraf saaledes bruge, at En god Samvittighed er hans fornemste Skat.

14

14

Den lange Evighed i Tidens Hæle

følger

Den vel sit Antrit for os Dødelige

dølger,

Dog veed vi den er vis, lad os da stræbe saa, At vi kan evig Fryd i Evigheden faae. Lad Ædelmodighed i Live os regiere, Saa skal vi døende ey Frygt for Døden bære

Men Ubarmhiertighed, fatal Misantropie Ved Dødens Ankomst Skræk og Redsel

skienke i.

O høyst bedrøveligt, naar Ørkesløshed dræber

Vor ædle Leve-Tid, naar Laster

os omslæber

Udi Dage, som blev givne os til Dyd, For her og hist at faae en sød og salig Fryd.

At drømme om Katte, som slikke Soelskin, betyder, at den Dovne kommer til intet, i hvor inderlig han end øn- sker det; at det tungeste Arbeyde bestaaer just i at giøre intet Arbeyde; at unyttigt Arbeyde trykker tilsidst Taarene af Øy- nene, naar nyttigt Arbeyde derimod giver en god Samvittighed, Ære og Klæ- de at Søvn giør revne Klæder, og Lad

15

15

hed Hunger i Huset; at den Dovne, fordi han giør intet, lærer at giøre ilde, at fordrive og døde Tiden med syndig Spil og Leeg, med Bagtalen, letfærdig Slad- derie og Gøglerie, Drik, Fraadsen, Hen- søgning til slette Selskaber o.sv. Doven- skab avler Melancholie, Hypocondrie, Fantasterie, mørke og sorte Griller, som ofte gaaer saa vidt, at det foraarsager Mord paa os selv og andre. Det er derfor ik- ke uden den allervigtigste Aarsag, at man kalder Ladhed Fandens Hoved-Pude.

Gid hver da i sin Stand og Kald vil flittig være,

Det er hans eget Gavn, hans egen Fryd og Ære,

Arbeyde tænker man, o det er dog saa

suurt.

Nei Arbeyd Honning er, men Doven-

skab Malurt Forsøg med Arbeyd kuns at drive

nogle Dage,

Det inden føye Tid dig meget vil

behage,

Ja smage dig saa sødt, at du ey taaler meer

At tigge ledig, som en Klump uvirksom

Leer.

16

16

At drømme om Hoved-Pine, betegner, at der snart bliver indført en super klog Metaphysik i Landet, at Staten kommer snart til at lide Oversvømmelser af Syllogismer, at Theologien kommer til at vrimle af unyttige Defini-tioner og Divisioner, og at den hele Philosophie reduceres til blotte og bare Terminos.

At drømme om Speile, betyder, at Fruentimmernes Paaklædning varer næsten et heelt Døgn; at Speilet er deres allerkierste Huns-Møbel, deres Af- gud, saa længe de ere unge og smukke; at ved Rynkernes Ankomst derimod ønske- des alle Speile lige lukt ind i Hekkenfeldt.

At drømme om, at man seyler i den vilde Søe paa et Vrag, betyder, at Drukkenskab er en af de allerfarligste Synder for Mennesket; at en Drukkenbolt, ved selv godvillig at berøve sig Fornuften, vandrer i et stedsevarende Mørke, udsat og blottet for tusinde Farer, for en skiendig Armod og skammelig Tryglerie, Helbreds Forliis, Sielens Svækkelse, og Forvirring, og det kom deraf

17

17

flyder, for alle Laster og Synder. Drankeren siger: Jeg kan ikke mere forlade min Vane. Jo vift kan han. Lad ham kuns være oprigtig, og mandig i sit Forsæt, drikke en Dag mindre end den anden, og saaledes reformere sig efterhaanden. Han skye Ruttebrodre, og Svire-Husene; han være ivrig i sin Fortrydelse, og bede Himmelen om Hielp, og da skal han inden føye Tid see, hvor let dette Tilfælde vorder ham at blive Menneske igien i Steden for Best. Honnette Folk kunde maaske forlade denne hesliae Vane, blot ved at erindre sig, at Fuldskab er langt fra ingen fransk Mode; men Pøbelen kan ikke hielpes, uden ved at følge ovenstaaende Recept.

At drømme om Avril-Veyr, eller Ebbe og Flod, betegner, at der ere mange Forandringer i Naturen, og at Jordkloddens Folkestaber ere hinanden meget ulige, item at der er intet i Verden saa bestandigt, som Ubestandighed, samt at

den, som i Aar gaaer omkring med Bet- telskaven, kan ad Aare komme til atudde-le Almisser. At drømme om Kul og Kridt be- tegner, at der er meget, som syge Folk og

18

18

Barsel-Koner kan faa Lyst til; at Kroefolk og Marquetentere bruge ofte saa længe Krit, til de maa sværte R.. og løbe bort; at alle modtvillige Bedragere burde svertes fra øverst til nederst, fra Top til Taae, og saaledes til Spektakel trækkes om i Byen.

At drømme om Fastelavn og Carneval, betyder, at Viin langt mere sparsom skulde indføres. Man er saa meget betænkt paa at standse Brændeviins Drikken, hvilket baade er høystpri-seligt, og høystbilligt; men Hvorfor ikke giøre det samme med Vinen? Den trækker jo forfærdelige Penge-Summer ud af Landet? Har vi ikke Øll at drikke? Kan vi ikke tillave en Art Punsch af vores Æble- og Pære-Most? Jeg begriber det. Fattige Folks Galenskaber maa ikke taales; men vel de Riges. Ney svarer man mig, Brændeviin er virkelig Gift og bør afskaffes. Hvem har sagt, at Viintapper-Viin er sundere og mindre giftigt? Har vi ikke lige saa mange Viinsyge som Brændeviinssyge? Begge Dele, drukne med Maade, er en lille og maadelig Gift, som man med Tidens Længde kan vænne sig til uden kiendelig Skade: Begge Dele,

19

19 overflødig drukne, saaledes som de i vore Brændeviins-Huse og Viin-Kieldere kan tillaves, og haves, er en overflødig Gift, som bruges til ubodelig Skade af deres ulyksalige Elskere.

Jeg anderledes ey den hele Sag kan

fatte,

Lad andre høyligen Viintapper-Vi-

nen skatte,

Lad andre Brændeviin, som Nectar søge til,

Jeg al min Drikkelyst i godt Øl styre vil; Saa giorde Othins Bern udi de gamle Dage,

De kiendte Brænd'viin ey, de Min ey ville smage;

Men vores gode Øl gav denne Kræfter,

som

Man nu forgieves maa i Norden lede om. De raske var til Fods, os Podagra

nu plager,

Med meget andet ont, som BachiSaft aarsager:

De røde Kinder bar og havde Mandighed, Os Brænd'viin tærer hen: Vi krybe knap

afsted.

At drømme om skidne Gulve, med megen Sand paa, bemærker at Madam-

20

20 men i Huset er en Sluske at en ureenlig Kone i et Huus er en Tortur for en ordentlig Mand, at Ægteskab ofte forvandler en pæn Møe til en skiden Soe, saa bemærker det og, at der ere mange Øyenskalke til i Verden, hvilke med glimrende og pralende Masker bedække deres Fuulhed og Forraadnelse, ligesom Sludskerne kline tykt Sand paa Gulvet, for derved at betage Synet af dets Ureenlighed; at man maa spise en Skieppe Salt med Een, førend man kan lære ret at kiende ham, at der ere mange, som man aldrig lærer ret at kiende, at de allerfleste ikke kiende sig selv og derfor leve og døe uden Forbedring.

At drømme om Barselfærd bemærker, at der ere mange Hanreder til i Verden, at Skylden i denne Sag er meget oftere hos Manden end hos Konen, at Jalousie i Ægteskab er en af de grueligste Helvedes Furier, hvormed et Menne- ske her i Verden nogensinde kan vorde piint, item at en Mands ugrundede Jalousie ofte giør Konen til det, som hun ikke var før.

At drømme om falskt Maal, om udskudte Kugler, der ikke findes igien,

21

21

item om aftrykte Citroner betyder, at et Par Forældre kan føde en Snees Børn; men at en Snees Børn siden ikke kan føde en Fader eller en Moder, at Skylden i denne Sag er fast altid hos Forældrene, som den hele Opdragelse igiennem hellere have vildet være Børnenes Tyranner, end deres Venner, heller fremmede for dem end fortroelige med dem, heller knarvurrende og utidige Censores, end venlige og omgiengelige Mennesker, hellere Despoter for deres Børn end Monarker. Item at der ere mange Falsknere til i Verden, og at den største af alle Falskheder bestaaer i Utaknemmelighed imod en ædelmodig Velgiørere. Jeg har levet i 25 Aar i Verden men kuns kiendt en eneste S... and Ædelmodig, maaskee nogle kan leve dobbelt saa længe og treffe slet ingen; at der altsaa ere kuns faa Utaknemmelige til; thi det er kuns imod de sande Ædellmodige, at et Monstrum kan være det. Enhver Hielp og Understøttelse er ikke Ædelmodigheds Frugt, og de, som for en ringe Hielp vil være vores Despoter, bør ikke vente sig nogen oprigtig og sand Taknemmelighed. Et mut og but Ja er ofte mindre angenemt, end et høfligt velkryddet Ney. Den sande Ædel-

22

22

modighed hielper med Kierlighed og Grace og fordi den aldrig forlangte eller tænkte paa Vederlag af Clienten, næsten altid faeer den, og ofte med Rente.

At drømme om Peber, Viinædike, eller Senop bemærker, at et lastefuld Levnet er suurt, og den derpaa følgende Død bitter og forstrækkelig, at det er bittert og suurt, naar frie skal parere Slaver, naar Lyset maa give efter for Mørket, naar Religionens væsentlige og allerhelligste Ting bespottes frit og offentlig, naar ærlig Armod forhaanes, naar Snyde-Konster ansees for Frugter af Vittighed, og roeses ved Haandklappen, og naar Patriotisme flyver bort fra et Land paa Egennyttigheds Vinger.

At drømme om at Katte rives, betyder, at Kieltringe af Ægtefolk prygle og slikke hinanden vexelviis.

At drømme om tykke Folianter, betyder gierne altid, at man Dagen derpaa skal faae Nødder med meget tykke og haarde Skaller, som dog kuns have liden eller ingen Kierne. At drømme om franske Klæder, betyder, at den første Kone,

23

23

man faaer, er meget vægelsindet, faa hun haver syv Sind over en Dørtærskel. item at der snart kommer Forandring i Veyret.

At drømme om Potte-Skaar betyder, at vort Liv kan være ude, førend vi veed deraf, at Herre-Løfter ere ikke vist Brød, at alle Mennesker ere tet og tet omgivne med Skrøbeligheder, og falde alle i mange Stykker.

At drømme om Ugler, Marekatte og Æderkoppe betegner, at en aldrende Peber-Svend er et ulyksaligt Dyr i Naturen, mere værd vor Medynk, end vor Had, at en lærd Pedant, som endog ved Grimacer yttrer sin Hovmod, er et af de allerlatterligste Dyr paa Jorden, at meget koster lang Tid at lære og duer dog intet.

At drømme om sønderslagne Briller betyder, at Øvrigheden paa visse Steder seer igiennem Fingre, at alle Ting i Verden ere skrøbelige, og maa forgaae tillige med Verden selv, at intet iblant os varer evig uden Kierlighed, hvilken skal følge med os for Guds Throne, og der evig forblive i og om os.

24

24

At drømme om Slibestene og Skierensliber bemærker, at en udyrket Fornuft er ingen Fornuft, at man stedse maa slibe og polere sin Forstand, at den ikke skal komme i Staae eller ruste, at voldsomme Sindslidelser ere Fornuftens Kirkegaard, at et Menneske er ikke Menneske, uden allene paa de Tider, at han regierer over Affecterne, at en eneste Skiøde-Synd giør heele Forstanden mørk, at et fornuftigt Menneske, som har net op det fornødne, er tusinde Gange mere hierteglad og lyksalig end Passionernes Slave med de største Rigdomme.

At drømme om Aske bemærker, at Sæbe-Fabriquer ere til stor Fordeel for en Stat, at det er en Skam og Ynk, at hver Gang et Skieg skal aftages, der da skal strømme Penge ud af Landet til Fremmede. Item at vi Mennesker ere kuns Støv og Aske og at all vor Pragt og Pyndten er idel Forfængelighed, at vi derfor stedse bør være betænkt paa det vist kommende men for os uvisse Øyeblik, fom bringer os til vor første Støv igien, at denne Døds-Tanke vilde være en mægtig Spoge for vore Dyder, og afværge mange af vore Laster.