? Sandfærdig og troværdig Efterretning om Hexernes Reise, til det berømte Bloksbierg, St. Hans Nat; samt hvorledes man uden Fare selv kan faae det at se og erfare. Skrevet af Harald Diabolusky, […] Og nu oversat af den, som hader Overtroe.

Sandfærdig og troværdig Efterretning om Hexernes Reise til det Berømte Bloksbierg,

paa

St. Hans Nat;

samt hvorledes man uden Fare selv kan@faae det at see og erfare.

Skrevet af

Harald Diabolusky,

Mester i Den sorte Konst i Slavonien.

Og nu oversat af den, som hader Overtroe.

Kiøbenhavn.

Trykt hos Morten Hallager, boende paa Nørregade i No. 245.

2

Mange af de egensindige lærde Philoso- pher finder deres Fornøyelse i at opdage Naturens Mærkværdigheder og skiulte

Ting, uden at vilde meddele dem, for den

vankundige Almue, ja endog naar denne, ved en eller anden Leylighed faaer Nys, om noget, nægter det paa en forblommet Maade, som endog mere og mere optænder den Mistanke, som den har om slige Ting.

Tvertimod disses Mening og Forhold er jeg, hvilket af denne nærværende lille Afhandling om Hexernes Reyse til Bloksbierg, tydelig kan bevises og lægges for Dagen. Jeg agter ikke derved paa en underfundig Maa- de at trække de Vankundige bag Lyset; langt mindre at binde dem noget paa Ermet; Men paa en tydelig Maade at fortælle dem, alle de Omstændigheder, som forefalder ved

3

3

disse mærkværdige Reyser, og naar de kommer paa Strædet hvorledes, de da forholder dem, alt efter den Nøye Oplysning og Kund- stab, som jeg ved mange Aars Erfaring har erhvervet. Men dog førend jeg begynder paa denne mærkværdige Historie, og næsten utroe-lige Afhandling, vil jeg meddeele enhver det, som ved mange Aars Læsning og Umage er kommen i min Kundskab, hvilket maaskee nep- pe nogen skulde giøre.

Man maa da vide, at naar nogen har Lyst til at see ikke allene denne forunderlige Reysefærd, men endog deres Forhold paa Bloksbierg, har han dette at iagttage:

1) Hvem, som agter at see disse berømte Hexe at fare heden, uden at blive seet af dem, eller underkaste sig nogen Fare, har allene dette at iagttage, nemlig: At lægge sig paa en Korsvey ( af hvilke mange ere baade her i Lander og andre Stæder) og forsyne sig med følgende Ting, Nemlig: Et Fire KløverBlad i hver Haand, som man maae holde saa tæt fast inden i Hænderne, at ingen Luft kan komme til dem, da ellers disse skarpsøende og skarplugtende Hexe kan blive dem vaer og alt- saa hele Leegen forspildes. Dernæst maa man forsyne sig med 3de Korn-Ax (modne eller umodne) som man bestandig maa vippe med frem og tilbage, for at fordeele Luften, som ellers, af deres mægtige Aande-Pust, kunde be-

4

4

stadige den, som saaledes af Nysgierrighed vil lægge sig i Veyen, for at see denne besyn-derlige Reyse.

2) Naar man nu paa ovenanførte Maade har seet disse Hexers Reyse, kan man paa følgende Maade faae den hele Handel paa Bloksbierg at see, nemlig: naar man først, som vel er noget vanskeligt men dog mueligt, kan overkomme noget af den Salve, hvormed de besmøre deres Kosteskaft, eller hvad andet De rider paa (ligegot hvilket og paa hvad for noget man har Lyst til,) smør denne Salve, dog med den Forskiel, at man, efter Smørrelsen, giør tre Kors paa der, man vil bruge til Reisen, saa bliver man sikker og uden Fare, ført ligesom de virkelige Hexe lige til Bloksbierget.

Men til at ansee all deres Handel uden enten at blive seet af dem, eller, hvilket vist skeer, naar man sees af dem, at blive indskrevet i gammel Eriks Hoved-Bog, eller Pro- tocol, udfordres følgende Omstændigheder: Førend man paa ovneanførte Maade belaver sig paa denne Reyse, maa mani Forveyen see til at faae nogle Draaber af en gammel Hexes Blod, hvormed man besmør den yderste Tip af sin Næse, og der saaledes trende Gange, nemlig: om Morgenen, Middagen, og Aftenen, paa samme Dag, som Reysen om Natten gaaer for sig. Naar der skulde være umue-

5

5 ligt at faae af Blodet; saa maa man see til at faae noget af deres Urin, som man maa lade en levende Aal løbe igiennem, og siden afbrænde det med Svovel, og derpaa, som anført er med Blodet, smøre sig dermed.

Disse Ting ere saa troeværdige, at en- hver der, allene vil prøve det og kan fæste Troe dertil, skal erfare det i Sandhed saale- des at være.

Det synes at være ringe Bagateller, men man kan ikke troe, hvor mange Aars Møye og Umage det har kostet mig; og paa denne Maade har jeg ikke een, men mange Gange, reyst til Bloksbierget, og er kommet i Kundskab om det, som her anføres:

Efter at alle Hexer og Hexinder har forsamlet sig, hver i fin Bye, paa et hvis Sted, gemeenlig hvor det saaledes er beskaffet at Solen ikke kan skinne derind i, uden allene af det Sted oppe i Loftet, igiennem hvilket de farer ud, (ellers farer de ogsaa op af Skorsteenen) saa dandse de tre gange rundt i en Kreds paa det Redskab imellem Beenene, som de vil bruge til Reysen, og imidlertiid ved hver Omgang, raabe og synge:

Gammel Erik nu kommer vi snart Alle op til Dig med en Fart!

Naar de nu saaledes have dandset omkring, saa tage de Salven og stiltiende smøre Ride-Tøyet med, og derpaa, i det de spytte

6

6 3 Gange, fare op, sigende:

Til gammel Erik vil vi alt op,

Paa Bloksbiergets-Top I en utrolig Hastighed, ia næsten i to Øyeblikke komme de, i hvor langt de end og er derfra, til Bloksbierg, som vel er enhver be-kiendt at være det høyeste Bierg i Tyskland, tykt begroed med Skov, paa hvis øverste Top ligger et høyt Slot, hvilket har denne besynderlige Beskaffenhed, at det ikke af noget Menneskes Øye kan sees, ikke heller, er til- syne for Hexene selv uden St. Hans-Dags Nat. I dette Slot, som bestaaer kun af en eneste Sahl, der er saaledes bygt, at dens Loft hviler paa aabne Piller, som giøre den durchsigtig, presiderer gammel Erik paa en Trone, som er saaledes beskaffet, at i dens Midre er en Lem, igiennem hvilken han har en Løngang, som gaaer lige fra Helvede op igiennem Bierget, hvilket accurat skal ligge lige over det (ligesom Høybroe i Kiøbenhavn ligger lige over China) Tronen hviler paa gloende Kull, og er opbygget af Elfenbeen. Gammel Erik (som er den lebendige Teüfel) er iført sine Stads-Klæder som bestaaer af en brandguul Taftes Slafrok underfoeret med roesenfarvet Atlast, og gule Tøfler samt en Art af en Tyrke-Hue eller Turban paa sit Hoved. I den venstre Haand fører han et StaalBlekhorn med Menneske-Blod i, og i den

7

7

høyre Haand en Slag Fieder af den Fugl Grisk, med hvilken han indfører deres Navne, som paa denne Reise, første Gang antages i dette Societet, i den ovenmelte Proto-

col, hvis Blade ere af Kobber, som ere indbundne i en saa kaldet Hæfte-Ham (hvilken Konerne kryber igiennem, naar de vil føde uden Smerter, og hvoraf forplantes Marene og Varulver. Efter at denne Høytidelighed er forbi, hvilken skeer under en stærk Musique af Trommer og Sækkepiber, saa reyser gammel Erik sig af sin Trone, og aabner Ballet, ved at dandse en Menuet med en af de ældste Hexinder, som siden optager den ældste Hex, og gaaer det saa siden Tour a Tour, efter Alderen (N.B. ikke i Henseende til Fødselen, men i henseende til Tiden, de har været i Societetet) Det er ofte hænder sig at en Herinde, som har været over sine 82 Aar, har seet med skieve Øyne til en anden, som ikke engang har været 50 Aar, der dog har dandset førend hun. Man kan ikke forestille sig, hvor stærk Jalusie regierer hos disse Folk. Ja gammel Erik selv, har en St. Hans Nat, været, underkastet en stor Livs Fare, i det han af Uforsigtighed kastede et forliebt Øye til en smuk ung Hex, uden at blive vaer, at hans gamle Maitrssee, der allereede havde faaet nogle Dievel-Unger med ham, observerede det.

Stads og Pragt hærsker ogsaa stærk hos

dem, dog har ieg fornummet, at gammel

8

8

Erik, for 2 Aar siden, har ved et Forbud afskaffet de store Fiskebeens Skiørter, som toge for megen Rum op, siden der paa en kort Tid har saa mange givet sig Fanden i Vold.

Man skulde ikke troe det, men vist og sandt er det, ar forrige St. Hans Nat, var en Hoben af Hex- inderne iførte halv i Mands Klæder, med guule Skindburer og Engelske Støvler. Nogle af dem, har og- saa forskrækkelige høye Sætter paa. Ja det gaaer saa vidt, at nogle af dem sminker sig, alt dette skeer, for at behage gammel Erik, som er meget for Stads, og smukke Fruentimmer.

Ligesaa giør Mandfolkene sig Umage for at pynte sig, for at behage gammel Eriks Moder, som jeg med mine egne Øyne har seet dandse Menuet med Tøfler. Hun bærer Hat og Hue paa sin Svensk.

Stor Væsen med Traktering skeer ikke, da de har knap Tid, nemlig fra 11 og en halv til 1 og en halv, og imidlertid, efter at Indskrivningen er skeed, dandser de dygtig om, og endelig, naar Tiden er omme kysser alle Hexerne gammel Erik paa Munden, og hans Moder paa Haanden, og saaledes, ligesom tilforn, da Smørelsen ikke imidlertid taber sin Kraft, med den selv samme forunderlige Hastighed, flyve igiennem Luften hen til deres sædvanlige Boepæl. Somme af Hexinderne skaber dem om til Katte, naar de vil til Bloxbierg, men gammel Erik seer ikke gierne sligt, da det er Tegn til, at de har i Sinde at rivs og slaaes, og Fanden selv er bange for, naar en gammel Hexinde vender Kløerne ud.

Dette min Læser! er en sandfærdig Efterretning om denne mærkværdige Reysefærd til Bloxbierg. Mange trier ikke en Ting, uden de kan see den. Til at faae Troen i Øynene, har jeg derfor, førend jeg opdagede disse underlige Ting, meddelet dem, Maaden, hvorpaa de kan faae det at see. Jeg slutter med den Forsikkring:

at det ene er ligesaa troværdig som det andet.