[Martin Brun] En Fastelavns-Bolle til de Nysgierige og en lille til vore Tiders uartige Børn.

En Fastalavns-Bolle til de Nysgierige og en lille til vore Tiders uartige Børn.

Med Devise:

I Dag skal min Pen løbe Fastelavn.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos L.N. Svare, i Skinderga- denyen i No. 76.

2

        

3

Det er ikke længe siden at man var saa artig at forære Grev Struense en engelsk Supken ;] det er sandt, din Artig-hed var stor; og jeg har allerede lært af samme Autor at blive artig.

Jeg vil i Dag forære vore Nysgierige en Fastelavns-Bolle; den bor maa skee smage vel, naar man først faaer skaa- ren Hul paa den.

Men hvor vrede vilde de ikke blive paa mig, om jeg bød dem noget, uden at sige dem, hvoraf det var lavet.

De torde maaskee tænke, at jeg vilde bibringe dem en Portion Forgift; nei

4

4 mine Venner! jeg er en fattig Mand, For- giften er dyr, og jeg har langt til Apoteket.

For da at undgaae al Mistanke, vil jeg forklare mine Satser for de Nysgierige og for Børnene.

Jeg sagde nyelig, at leg var eu fattig, altsaa forlegen Mand, kan derfor ikke have Raad til at lade mine Boller bages i en Bagerovn, men seer mig nødt til at bage dem selv.

Vel var det for mig ! jeg har ogsaa en Ovn; vel er den liden, men brav varm og hidsig; kort, min Ovn er min Hierne; det er der at mine Boller skal steges.

Tys! hvad hører jeg af vore Nys- gierige? Her mener de strax at faae Bugt med mig; nei Tak! aldrig var jeg bange før, og skulde jeg nu være en Kujon den gode Fastelavns Mandag? Nei, @det gaaer i Evighed aldrig an.

Bravo den gang stod jeg mig, endskiønt det stod noget hart paa; thi de Nys- gierige ere nogle seie Folk at giøre Kaal paa.

Men hor nu hvad de siger!... nu har jeg dem igien paa Halsen; nu skriger

5

5

de i Munden paa hinanden, at jeg giør for mange Ophævelser, og at, hvis jeg bliver saadan ved, selger jeg knap et halv Dosin af mine Boller; o! det har ingen Fare; kiender jeg de Nysgirrige ret, vil de uden Tvivl kiøbe en heel Slump deraf.

Prægtig! det gaaer galant, jeg kan knap faae Tid at ælte mine Boller; man vil allerede kiøbe min raa Dei af Mig; hvad vil der ikke blive af, naar mine Boller bliver bagte.

Nu videre da.

Endnu skriger Børnene, at jeg slik- ker om Bredde, og ikke kommer vidre.

Tys Børn lille! jer Hukommelse staaer jer ikke i Veien, jeg har jo Stemp. let uden paa Skorpen af min Bolle, at min Pen skulde i Dag løbe Fastelavn.

Hvad vil I saa mere?

Ha!... Sa! nu veed I hvad min Bagerovn. er for en Tingest, men I bleve vidst nok vrede paa mig, hvis I ikke fik meer at vide; thi I ere jo nysgierige Folk, og Børn; det er jo just for Eder at jeg laver min Fastelavns-Bolle i Dag.

6

6

Nu Børn! husker paa, at det ikke hver Dag er Bagedag.

Og tænker efter hvad Umag det har kostet mig, inden jeg har faaet den gode ærlige Bogtrykker Svare til at agere Bagere for min Skyld.

Veed I hvad, I kiere nysgirrige Folk! dersom I fixerer min skiønne Bogtrykker, min lille Hr. Svare, slaaer jeg Jer i Hovedet med min varme Fastelavnsbolle.

Derfor raader jed Eder, at lade blive med at skielde min kiønne Bogtrykker ud for Fastelavns-Bageren.

Nu skal jeg da sige Jer videre, hvoraf jeg har lavet min Bolle.

Ha! sa!... hvor den smager delikat! Saadanne Boller faaer man ikke hos enhver Bager. Jeg mærker nok, at Fuskere ogsaa kan lave god Mad, naar man har nok at lave af.

Nu maae jeg fortælle her, hvad mit Spiskammer er for en Tingest. O! hvor det seer snurrigt ud! kik engang herind! her er ingen dyr Tid,

See! her paa denne Væg hænger nitten og tyve Rullepølser, som er saale:

7

7

des lavede, at hvem der spiser to deraf, faaer den tredie oven i Kiøbet.

Her henne paa den anden Væg hæn- ger fem Par Taalmodigheds Handsker.

Hvem der trækker et Par af dem paa sig fastende, førend han gaaer ud af sit Huus, bliver ikke nysgierig den Dag, var det end Fastelans Mandag.

See paa hin Væg hænger en konstig Mundharpe; hvem der spiller paa den engang i sit Liv, sladrer aldrig i sine Lives Dage.

Her hænger nitten og tyve Støvle; hvem der trækker dem paa sig, en og en af Gangen, løber aldrig ud paa Amager at staae og gabe og gloe paa nogle rasende og fulde Amagere, der trakterer eu Kat som man trakterer Islands Lammekiød, naar man nedfalder det i en Tønde.

Hist hænger nogle Sæbekugler.

Hvem der tvetter sig med dem, kan aldrig faae saa ubarmhjertige Hænder, at agere vanskabte Bødeler, ved at trække Halsen af Gaasen

Tys! Børn det er nok om Spiiskammeret. Min Dei bliver fordervet,

8

8 hvis den staaer forlænge, at raskes. Jeg maae hen at lave min Bolle. Nu skal den snart blive færdig.

Først lader jeg Papiirmageren giøre mig et Degnetrug af Papiir; man skulde snart tænke, at det ikke kunde holde Vand; vel muelig; thi jeg har altid anseet der for alt for gemeent, at ælte min Dei i Vand; nei; Karrighed er mene sanele! ikke min Synd.

Jeg ælter altsaa mine Boller i Blæk; man skulde maaske snart tænke, at de falder lidt sorte. Aldeles ikke. Dyen er saa hvid som en nyelig falden Snee, øg seer ret behagelig og artig ud med de mange smaa sorte Prikker man seer derudi.

Men hvoraf ælter jeg mine Boller? Dette var just hele Knuden, og jeg sværger ved Kong Salomons Kat, at jeg troet, at alle de Nysgierige glæmmer at see paa Gaasen og Katten, alleneste for at faae at vide hvordan min Bogtrykker og jeg bager og laver denne Fastelavnsbolle.

Nu ligegot er det; jeg har lovet, at min Pen skal i Dag løbe Fastestelavn; det kan dog i visse Maader undskyldes be- dre, end selv at løbe Fastelavn.

9

9

Dog jeg er ogsaa et Menneske, og gierne ogsaa kunde taale for et Par Skilling Fornoielse paa denne lystige Mandag i Christendommet, men Fornøielse forbyder sig selv, hvor der er ingen Penge.

De sidste faa Skillinger, jeg havde maatte jeg give min Bogtrykker, da han fik at vide, at han skulde være Bager i Dag, og var Manden ikke saa god og from en Mand, som han er, troer jeg neppe, at han havde varmet sin Ovn alene for at bage tusinde Boller, hver til 4 Skilling.

Nu vil jeg da fortælle videre, hvorledes og hvoraf min Bolle er lavet, at ikke den Nysgierrige skal faae Qvalmer, der ikke kan knreres ved min Bolle.

Som andre Bagere giør deres Boller runde, giør jeg mine fiirkantede, og det af tvende Aarsager, den første for ei at være ligesaa gemeen som andre Bagere, siden min Bager-Profession er nyelig opfunden af mig, uden enten at prakke mig frem med de andre Bageres Suurdei, eller borge Brænde til at varme min Ovn.

Den anden for at faae dem ind af mit Ovnhul, der er fiirkantet; men nu! hvad har jeg nu sagt?

10

10 Man vil ventelig stærk skose mig og sige, at jeg har et fiirkantet Hoved.

Nu det kan jo være ligemeget, enten man har et rundt eller fiirkantet Hoved, naar man ikkuns har et.

Nu kommer vi da til de Sorter, hvoraf min Bolle er lavet.

1) Tager man 3 Pund Flittighed i at iagttage enhver sit Kald.

2) Tager man 6 Fierdingpund Rolighed, uden enten at bisse uden for den ene eller anden Port.

3) Tager man et Lispund Eftertanke; dette maae vel kaages, skal ellers Bollen faae nogen Smag.

4) Fire Pund Alvorlighed, hvormed man kan vogte sig fra at indvie den vigtige Faste med lutter Narrerier og Børneverk.

Eller kan man lave de beste Boller paa følgende Maade:

Man setter sig hen i en Krog i Roe- lighed; bruger al den Eftertanke, man kan sammenskrabe, giør sig et Begreb om sine Pligter i Verden, først for saa vidt som Menneske dernest for saa vidt som Borgere.

11

11

Blænd disse tre Ting sammen, saa faaer Du deraf en Dei, kalder Retsindighed.

Men skulde Du ikke paa denne Maa de vilde lave Din Bolle, Du Nysgierri ge, siden Retsindighed er en Deel kostbar,

saa kan Du forskaffe Dig to andre Ting kaldet Menneske-Skyldighed og Borger Skyldighed.

Disse tvende ere ei saa kostbare, som den første, man har dog den samme Kraft, hvor de yttre sig.

Giør Dig først det Spørsmaal: om Du er et Menneske.

Ja Du leer af mig, Du Nysgierige, og tænker maaskee at jeg er gal. Nei, i dette Stykke er jeg ikke saa gal som Du maaskee tænker.

Thi hør engang Du Nysgierige! skal jeg sige Dig min Sandhed, har jeg aldrig vidst, at Du var er Menneske; thi fordi Du troer selv, at være et Menneske,

Dermed er Sagen langtfra, ikke klar.

Dievlene troe ogsaa, at de ere nogle ret kiønne Dyr men til hvad Nytte; ligeledes Du min Nysgierrige.

12

12

Ved det Ord Menneske forstaaer jeg et Kreatur paa toe Been uden Kier, havende en fornuftig Siel i et sundt Legeme, og udøvende daglig sine Pligter.

Siig mig nu min Ven, om Du tør benytte Dig af det Ord Menneske, naar jeg bekiendlgiør for Verden, hvor ofte Du har feilet imod dette kiønne Navn.

Nu begynder jeg at opramse alt hvad jeg har seet hos Dig, som er lige tvert imod@et Menneskes Pligter.

Neppee har jeg seet Dig at stikke Hovedet ud af Sengen, Du Nysgirrige, før- end Du har sputgt om det, som Du gierne kunde undvære, og endda være Menneske.

Et fornuftig Menneske giør ingen unyttige Spørsmaal.

Neppe faaer Du halvanden Strømpe paa, førend Du giør dem, der er om. Dig, hundrede galne og forrykte Qvestioner: thi det gaaer Dig alletider som den der har en ÆdeSyge; han æder alletider, Du spørger alletider.

Naar Du nu endelig er paaklædt, saa bliver Du selv til lutter Spørsmaal, og hvem kan svare Dig et til tusinde?

13

13

Saa skal Du have at vide, hvad den og den spiste i Gaar; hvor den og den kan have Raad til at gaae med Fløiels Kaabe, da det meste af hendes Tøi med første skal auctioneres paa Assistence Huset; hvor Jomfrue-5-Finger har faaet den kostbare Pompalur-Kiole, hun spret-

ter udi, naar man møder hende paa Ga- den; hvor Madame Silke-Haand har raadt til at slide saa mange Silkestrømper, da hun dog ofte mangler en Skilling til Lusesalve; hvor Jomfrue Klundtkrop har faaet de mange Galaner fra, siden man nep- ' pe kan see en Flig af hendes Kaabe, førend man husker, at hendes Moder gik og raabte paa Gaden med nye Almenaker tydsk og dansk; hvor Jomfrue Vinkøie har faaet den engelske Hat fra, der giør hende saa fladhoved, siden hun dog forle- den Dag maatte sende det sidste Par Strømper ud af Huset, hun eiede, for at kiøbe et trettenskillings Brød; hvor Madame Falskenkloe faaer Raad til at drikke Caske to gange om Dagen, da hun isteden for Brød dog maae nødes fil at æde vindtørret Tost til sin Mad; hvor Søstrene Gyl

14

14

den tøffel kan forbruge en Tønde Smør om Aaret, da de dog spiser bar og tynd Fittebrød til Frokost, Middagsmad og Aftensmad, og mange flere galne, forrykte og unyttige Sporsmaale, der røber Din forarmede Hierne og usle Tænkemaade,

Mener Du nu, at jeg tør beære Dig med Tittel eller Navn af Menneske, saa- længe Du er saa ækkel en Spørsmaalmager? Nei det Navn tør jeg umuelig laane Dig, uden jeg skal lægge et eller andet Ord for an, som for Exempel: det galne Menneske; det spørgende Menneske; det langt fra Menneske; det ækle Menneske, eller om jeg skal nevne Dig uden at legge det Ord Menneske til, indtil Du engang kan fortjene det, som jeg ikke venter. som for Exempel: den ækle Nar, Spørsmaals Fantasten, den omvankende Sækkepibe, den forunderlige Klundt, den raslende Klumpkiød, Menneskepletten; og vidre.

Saae Du vel Du Nysgirrige! var Du kuns alene nysgierig, naar Du var inden Dine egne fire Vægge, vilde jeg end- da forlade Dig det, men naar Du er saa uartig, at naar man befinder sig med Dig i

15

15

Selskab man da skal være som paa en Pinebænk, frygte for ethvert Ord, man siger, da Du kan giøre de ugyldigste Ord til de giftigste Pile, det et noget meer end utaalelig

Her seer Du nu min Fastelavnsbolle! lad mig nu see, at Du spiser brav af den. Kan Du faae Leilighed til at fordøie den, vil den vist bekomme Dig vel.

Naar jeg nu betragter dig, Du Nys- gierige som Borger, maae Du ikke da tilstaae, at det Navn kan du aldrig tilegne dig med mindre, at du vil have, at man skal lyve dig paa, og det skammeligen.

Hvad Nytte mener du vel det kunde være for en Stat, om den bestod af lutter spørgende Borgere, der alene drev Dagen med utidige og unyttige Spørsmaal?

Nei, Den rette og ægte Borgeres Mærke er lidet i Munden, men meget i Gierningen, og det Skildt, du Nysgieri- ge er meget i Munden og slet intet i Gierningen.

Nu lugter min Fastelavnsbolle af Sandheds Kryderie, o ! vær saa artig, du Nysgirrige, og og spils mens den er varm.

16

16 Nu vil jeg intet have meer med dig at giøre, men vender mig til Børnene, dine Kamerater

I fmaa uartige Krabater, der hver Dag giør jere Forældre nye Hjertesorg! I skulde vel ogsaa smage min Bolle; men jeg har lavet en anden for Eder, den kaldes en nye frisk og saftig Birkekost.

Jeg skal en af Dagene forære jeres Forældre hver et dygtig Riis. De slemme og uartige Drenge og Piger, der har skulket af Skolen, og været gjenstridige imod Papa, Mama, Søster, Broder, Fremmede eller imod Tienestefolkene skal ingen af Bagerens Fastelavnsboller have, men de skal paa Tirsdag gaae i Skole og have min Bolle med i Lommen, som Skomesteren skal hielpe dem at pille alle Koren- nerne og Rosinerne af.