↩

Upartiske

Undersøgninger

af Tal-Lotteriet,

som vil sette enhver i Stand at indsee,

om

han med Grund

kan eller bør haabe

Fordeel af samme,

Forfattet af M.

Kiøbenhavn, 1771.

Trykt og findes tilkiøbs hos R. Møller, Kongl. Hof-Bogtrykker.

2
3

Enhver Lotterie-Plan, beskriver den Fordeel en Interessent muelig kunde bekomme, den viser os altid de glimrende og tillokkende Sider; Men maa have sine Raisons hvorfore den ikke lige saa vel afskildrer de modsatte og ubehagelige Sider, der bringer os Tab og Forliis. Da dette ikke skeer, saa har man ikke saa snart igiennemlæst en Lotterie-Plan, at man jo strax seer Lykkens Trone i saa stor Skin og Glands, saa dens behagelige og indtagende Klarhed jo synes saaledes at forblinde

Sind og Sands, at man troer her fattes nu intet uden at løbe hen og tage den i Besiddelse. Haabet smigrer for os at Veien er læt, ja giver os lige som Vinger, der bestaae i bedragelig Indbilding. Men dersom vi saae til Fødderne, dersom vi undersøgte de Vanskeligheder, som ligger i Veien for dette Maal, da skulde vi sandelig faae at see, at den slibrige Grundvold, hvorpaa vi byggede vort Haab, blev til en Afgrund, og Fornuften skulde vise os Umueligheden at komme derop. Hazard eller Slumpelykke er den eneste Ledsagere som skal vise os Veien, men at betroe sig til denne bedragelige Lodsmand er en stor Daarlighed; Han burde sandelig ikke have mere Lodspenge end hvad som man uden ringeste Skade kunde undvære; thi Udfaldet viser, at han nesten alle Tider giør sine Selskabsbrødre vildfarende, alt dette kan fornemmelig appliceres paa Tal-Lotteriet Dets Plan har viist os Lykkens skinnende Trone, jeg vil her med mine Undersøgninger og Betragtninger forsøge hvorvidt det vil lykkes mig at vise de Hindringer og ubestigelige Passe, som ligge i Veien dertil, kunde jeg ret afskildre samme, vilde man faae at see hvorledes Lyk-

kens Trone forsvinder i det man giver sig paa Veien at bestige den; men kan jeg ikke, ønskede jeg en anden, dertil mere dygtig, ilde paatage sig denne Umage; Hvis ikke kommer Erfarenhed og lærer baade mig og andre det vores Tab og Skade.

Førend jeg herpaa giør noget Forsøg, vil det være fornøden, først at forklare dette Lotteries indvendige smaa Partikler og Dele. Dette troer jeg skeer beqvemmest ved efterfølgende Tabel, hvorudi vises hvor mange forskiellige Billetter der kan udgives paa Udtræk, Amber, Terner og Qvaterner, saavel paa et hvert Nummer især, som paa det Hele hvoraf Lotteriet bestaaer. Derudi findes alle de forskiellige Udtræk Amber Terner og Qvaterner, som der er imellem 1. til 90 Nummere, begge inclusive, saasom 69. Nummer har 69. Udtræk, 2346. Amber, 52394. Terner og 864501. Qvaterner, dog skal dette kun forstaaes naar der er 69. Nummere paa en Billet; men det er ligemeget om de staaer i Arithmetist Progression eller ei.

9 Forskiellige Forskiellige Forskiellige Forskiellige No. | Udtr. Amber. Terner. Qvaterner. 1 1 - - - 2 2 1 - - 3 3 3 1 - 4 4 6 4 1 5 5 10 10 5 6 6 15 20 15 7 7 21 35 35 8 8 28 56 70 9 9 36 84 126 10 10 45 120 210 11 11 55 165 330 12 12 66 220 495 13 13 78 286 715 14 14 91 364 1001 15 15 105 455 1365 16 16 120 560 1820 17 17 136 680 2380 18 18 153 816 3060 19 19 171 969 3876 20 20 190 1140 4845 21 21 210 1330 5985 22 22 231 1540 7315 23 23 253 1771 8855 24 24 276 2024 10626 25 25 300 2300 12650 26 26 325 2600 14950 27 27 351 2925 17550 28 28 378 3276 20475 29 29 406 3654 23751 30 30 435 4060 27405

Forskiellige No. | Udtr.

39 40

Forskiellige Forskiellige

Amber.

465

496

528

561

595

Terner.

630 666 703- 741 780

4495

4960

5456 5984 6545

7140

7770

8436

9139

9880

Forskiellige

Qvaterner.

31465

35960

40920

46376

52360

58905

66045

73815

82251

91390

49 50

820

861

903

946

990

1035

1081

1128

1176

1225

1275

1326

1378

1431

1485

10660

11480

12341

13244

14190

15180

16215

17296

18424

19600

20825

22100

23426

24804

26235

101270

11930

123410

135751

148995

163185 178365 194580 211876 230300

249900

270725

292825

316251

341055

59 60

1540

1596

1652

1711

1770

27720

29260

30856

32509

34220

367290

395010

424270

455126

487635

Forskiellige Forskiellige Forskiellige Forskiellige No. | Udtr. Amber. Terner. Qvaterner. 61 61 1830 35990 521855 62 62 1891 37820 557845 63 63 1953 39711 595665 64 64 2016 41664 635376 65 65 2080 43680 677040 66 66 2145 45760 720720 67 67 2211 47905 766480 68 68 2278 50116 814385 69 69 2346 52394 864501 70 70 2415 54740 916895 71 71 2485 57155 971635 72 72 2556 59640 1028790 73 73 2628 62196 1088430 74 74 2701 64824 1150626 75 75 2775 67525 1215450 76 76 2850 70300 1282975 77 77 2926 73150 1353275 78 78 3003 76076 1426425 79 79 3081 79079 1502501 80 80 3160 82160 1581580 81 81 3240 85320 1663740 82 82 3321 88560 1749060 83 83 3403 91881 1837620 84 84 3486 95284 1929501 85 85 3570 98770 2024785 86 86 3655 102340 2123555 87 87 3741 105995 2225895 88 88 3828 109736 2331890 89 89 3916 113564 2441626 90 90 4005 117480 2555190

Da vi nu af forestaaende Tabelle har betragtet hvoraf dette Tal-Lotterie bestaaer, vil vi snart blive i Stand ved Hielp af samme at undersøge alle forskiellige Spillemaader. Lad os da legge Planen for os, og i det efterfølgen- de for det første igiennemløbe de fem saa glimrende Hovet-Spillemaader.

Bestemte Udtræk

Exempel: Jeg sætter et Nummer paa andet Udtræk og betaler derfor en Rigsort, har jeg truffen det rette, faaer jeg 75. Rigsorter igien. Contra Exempel: Der er 89. andre som hver især tager forskiellige Nummer paa samme Udtræk, de vil ligeledes hver især have 75. Rigsorter; men alle 89. tager mærkelig Feil; thi jeg har faaet dem, fordi jeg giettede ret, see Planen.

Betragtning.

89. Personer, hver med sit forskiellige Nummer, ere alle uden ringeste Undtagelse lige berettigede med mig til at vinde, de skal dog allesammen tabe, saa fremt jeg skal vinde, eller og jeg skal tabe og en eneste iblant dem skal

vinde. Det var ligesaa mueligt jeg kunde giette tusinde Gange og aldrig faae mit giettede Nummer paa. samme Udtræk jeg havde bestemt, som det var mueligt, at en anden kunde giette det rette nogle gange i Rad. Proportionen er da her 90. imod 1., og Lotteriets Avance 16 2/3, pr. Cento Rabat af alle Indskuddene.

Een tager 90. Nummer paa hver Udtræk, og giver 450. Rigsorter til Indskud, herpaa vinder han 5. bestemte Udtræk, følgelig faaer han igien 375. Rigsorter; Lotteriet har altsaa avanceret 75. Rigsorter fra ham, som er hans rene Tab med alle sine 5. Gevinster. Det duer da ikke at tage alle Nummere, for ar være vis paa Gevinsten, det duer ikke heller at eie er Nummer iblant 90, hvor 89. gaaer forlorne; vi maa da see nogle andre Proportioner, som Gevinst og Tab har imod hinanden, saasom:

Dette troer jeg kan fuldkommen uden videre Forklaring oplyse denne Spillemaade. Vil jeg endnu være sikrere, og tage 60. Nummere, er der kun 30. tilbage som kan tabe, og jeg, naar jeg træffer, vinder 1/4 Deel til mit Indskud. Tager jeg 75. er enten altsammen tabt, eller jeg faaer mit Indskud igien, hvad jeg tager derover er ufeilbarlig tabt ved, enten jeg faaer Gevinsten eller ikke. Enhver vælger nu heraf hvilken Maade han vil, men jeg troer det er best ingen at vælge; thi det er ikke i denne Spillemaade man skal giøre sin Lykke.

Om Udtræk.

Man setter at der ved en Trækning udkom følgende: No. 9. 21. 42. 62. og 76.

Een har sat paa No. 21. en 8. Skill. han faaer det ud; thi faaer han 15. 8. Skillinger igien. Contra Exempel: En anden tog 18. No. à 8. Skill. fik ingen af dem ud, mistede altsaa 9. Mark.

Billet B.

Een har taget No. 18. 21 og 62. og sat paa hver Nummer 20. Mrk. eller 60. Mrk.

2. deraf er udkommen, altsaa faaer: han 600, Mrk. igien. Contra Exemp. Een anden tog 60. Nummer à 20. Mkr. fik et af dem ud, altsaa tabte han 900. men fik han 2. ud saa slap han med at tabe 600. Mrk.

Een tager 85. Nummere men har ikke deriblant de 5. udkomne, thi tabte han 85. Indskud, han vil ikke tabe, tager derfor 90., nu vinder han 5. Udtræk; thi faaer han 75. for sine 90. og taber kun 15.

Betragtning.

Denne og foregaaende Spillemaade, er i Grund og Beskaffenhed lige et og det samme, vel synes Manden forskiellig, og Gevinsten eller Fordelen større i den første end den sidste, see Planen; men det bestaaer altsammen derudi, at den sidste er een af den førstes Grene, see nest foregaaende Tabel.

Hvo som derfore har vel overveiet foregaaende Betragtning, behøver ikke her igien at see Endeel deraf igientaget. Faaer man Gevinsten, var Hazarten 16 2/3. pr. Cento større,

det er: Lotteriets Avance er 16 2/3. pr.Cento Rabat af Indskuddene. Som alt med videre i forrige Betragtning er forklaret.

Om Amber.

Antag at folgende No. udkom ved en Trækning. 12. 35. 43. 75 og 81.

Een har taget No. 12 og 81. og sat paa denne Ambe i6. ß. da disse No. er udkommen er en Ambe vundet, eller 270. gange 16. ß.

Een anden tager 9. Billetter, paa hver er 10, No. eller 45. Amber, er 405. gange 16. ß. da han fik ingen Ambe ud, mistede han det altsammen, men fik han en ud, som er alt hvad han rimelig kunde vente, saa slap han med at tabe 135. gange 16ß.

Billet D.

Een har taget No. 12. 35. 75. 78 og 81. hvorudi er 10. Amber à 5. Mrk, er 50. Mrk., han traf 4. af de udkomne Nummere i sin Billet; thi vandt han 6. Amber hver til 270. gange 5. Mrk. eller 8100. Mrk. Contra Exempel:

Publicum tager 3204 Amber à 5 Mrk. Stykker, paa adskillige Billetter, vindes derpaa 4. Amber, tabes ikkuns 2124. gange 5. Mrk., vindes kun 3., er Tabet 2394, og vindes ingen, er tabt altsammen, nemlig: 3204. gange 5. Mrk.

Een tager 85. Nummere, men har ikke deriblant de 5. udkomne, han maa da betale 3570. Amber; da han ikke fik nogen Ambe ud, har han tabt 3570. gange sit Indskud pr. Ambe. Han tager da 3995. Amber, men har ikke de 10. udkomne, de er derfore ligeledes tabt allesammen; Nu vil han vinde par force; thi tager han alle Lotteriets Amber, som er 4005. han vinder nu vist nok 10. Amber; thi faser han 2700. igien betalt, og kan følgelig slippe med at tabe 1305. gange sit Indskud pr. Ambe.

Betragtning Herudi vover man 400, imod een 399, eller 400. maae allesammen tabe for en eneste skal vinde, 399. eller 400. ere alle lige berettigede, giør sig alle lige stort Haab; 399. eller 400. har allesammen flaterer sig selv forgieves, og mistet baade sit Haab og sit Indskud; Thi

der kan ikke mere end een faae Gevinsten af alle disse. At kaste en Rigsort iblant 400. andre paa Condition, at jeg med bundne Øine ved første Greb skal tage den samme igien, var vel ikke voveligt. Vi vil da tage flere end en Ambe, paa det vi kan faae Proportionen af Gevinst og Tab bragt nærmere sammen, saasom:

2 mb, bet.

5 - -

10 - -

LO -

30 - *•

45 - -

ICO s 200 s r 4005 S -

i kan vinde af 200 fis - - 80

I i s s 40

I s si 20

I i t i 13

i - S' S 9

I - . - 4

EL s. - i 2

LB - - - I

fager SØ. 125

- - 54

- - 27

- - i3i

- - 9

- - 6

- - av

- - 2t77

Heraf sees, at man nok kan formmdske Hazarten, men Ulykken er, ar Gevinsten formindskes ligesaa stærk. Naar jeg ingen Hazard vil staae, faaer jeg 37/40 af mit Indskud, og taber de 13/40.; Naar man undersøger dette, seer man at man er lykkelig naar man faaer sit Indekud igien, og er det saa, er man jo ogsaa lykkelig naar man holder sig derfra og slet intet setter ind, undtagen man har noget tilovers at spendere paa Slumpelykken, hvor 400. gaaer for-

loren for een at komme frem. Hazarten var da for den som vandt omtrent 32 1/2. pro Cento større end Gevinsten, eller rettere, Lotteriets Avance er her omtrent 32 1/2. pro Cento Rabat af alle Indskuddene.

Om Terner.

Set at følgende No. udkom ved en Trækning: 10. 15. 23. 56 og 82.

Man vælger No. 15. 23. og 82. til en Terne og setter derpaa 8. Skill, da disse Nummere ere alle 3. udkomne, er en Terne vundet, som giver igien 5300. gange Indskuddet.

Contra-Billet.

En anden tager 42. Nummer og maa betale 11480. Terner som findes derudi, og vinder slet intet, følgelig har han tabt 11480. gange sit Indskud pr. Terne. Det sidste er fuldkommen saa rimelig som det første.

Bittet F.

Man vælger No. 10. 15. 23. 48 og 82. og betaler for disse 10. Terner à 2. Mrk. er 20. Mrk., da 4. Tal er udkommen, er 4. Terner

vunden, som betaler Indskuddet pr. Terne 21200. gange.

Contra-Billet F.

Publicum tager paa adskillige Billetter 109736. Terner og giver 2. Mrk. for hver, paa allesammen vindes kun en Terne; thi faaer det 5300 Terner betalt; og slipper med at tabe 104436. gange 2. Mrk. men fik det ingen Terne ud, var Indskuddet tabt altsammen.

Item.

Een tager 85. Nummere paa Terne paa en Billet, men har ikke der iblant de 5. udkomne, han maae da betale 98770. Terner, og da ingen af hans Nummere udkom, har han tabt lige saa mange gange sit Indskud. Han kan endnu tabe mere, nemlig: dersom han paa adskillige Billetter tager 117470. Terner, er det muelig han kan tabe dem allesammen. Men vil han vist vinde, tager han hele Lotteriet, som har 117480. Terner, nu vinder han vist paa 10. og heller ikke paa flere; thi faaer han 10. gange 5300. betalt, og alipper altsaa med at tabe 64480. gange sit Indskud pr. Terne.

Betragtning.

Herudi vover man 11748. imod 1., 11747. skal tabe, paa det en eneste kan vinde, 11747. ere alle lige berettigede, giør sig alle lige stort Haab. Men alle 11747. tog mærkelig Feil; thi der var een foruden, som løb af med Endeel af deres Indskud, og Resten beholt Lotteriet. Haabet maae vist nok synke, og Tvivl tage Overhaand, om at blive den rette iblant saa stor en Mængde, vi vil da. indrette det til mindre Hazard:

2Terne bet. l i kan vinde af 5874

I 7

+ 1

150

300

500

1174

11748

i - I r

I l * I r I X I I -

19 58 691

379

161

faa Gv. 2650 gange

- - 833

- - 311

- - 171

- - 73

5 - 35

- - 17

i s 10

- - 5

Dette ovenstaaende har jeg kun sat omtrent, for at undgaae store Brøker. Her spørges ei heller om Accuratesse, thi man vil kun see Proportionen, hvor en Brøk giør intet til Sagen, men snarere forvirrer end oplyser Betragtningen. Dersom Lotteriet blev complet, og lige-

meget indsat paa hver Terne, var Avancen omtrent 55. pr. Cento Rabat af alle Indskuddene.

Om Qvarterner.

Lad vs sette at der ved en Trækning udkom følgende No., see Planen, 25. 51. 57. 65. og 85.

Man udvælger No. 25. 51. 57. og 85. til en Qvaterne, og setter derpaa 8. Skill., da disse Nummer er Udkommen, saa er vunden 60000. gange 8. Skillinger, en glimrende Lykke.

Contra-Billet.

Publicum tager alle de øvrige Qvaterner som ere 2555189. og vinder derpaa de øvrige 4. Qvart., som derfor betaler 240000. gange Indskuddet pr. Qvart., bliver da hele Publici Tab 2315189. gange hvad de indsatte paa en Qvaterne.

Billet H., see Planen.

Man setter paa No. 25. 51. 57. 65. 0g 85. hvorudi er 5. Qvat. à 2. Mrk. er 10. Mrk. Indskud, da alle paasatte Nummere ere udkomne, saa er 5. Qvat. vunden, som betaler Ind-

skuddet med 330000. gange 2. Mrk. Hvo vilde vel ikke nu spille med, men vi maae ogsaa see den anden Side.

Contra-Billet H

Publicum tager de resterende Qvat. allesammen, som er 2555185. Hvo kan begrunde hvad denne Mængde er! 2. Mrk. for hver, er da 851728. Rdl. 2. Mrk, hver især giorde sig Haab om 60000. gange 2. Mrk., men de tog allesammen mærkelig Feil; thi Billet H. fløi af med alle Gevinsterne, og Publicum tabte over 8 1/2. Tønde Guld. Publicum vil da vinde, og tager derfor alle Qvat., nu vindes vist de 5. som betales 330000. gange, bliver da Publici Tab ikkun 2225185. gange Indskuddet pr. Qvaterne.

Betragtning.

Her voves da 511038. imod 1. Hvilken Proportion, 511033. skat allesammen tabe, paa det een eneste kan vinde, hvo kan begribe denne Forhold. Dersom Lotteriet kunde trækkes 22. Dage hver Maaned, og 15. gange hver Dag, kunde der ved hver Trækning komme forskielli-

ge Qvat. ud i længere Tid end 129. Aar, følgelig er det ligesaa mueligt at Børn og Børnebørns Børn, i mangfoldige Leed ned ad, kunde vedblive at fornye en Qvat. og aldrig faae den ud, som det er mueligt; at een kan tage en Qvat. og træffe strax den rette. Men vi vil ligesom ved de andre Spillemaader giøre Hazarten mindre, ved at tage flere Qvat., og see hvorledes vi derved kan avancere:

Hvo som vil, troer jeg, kan om ikke fuldkommen, saa dog nogenledes betragte dette. Hvo som ikke vil, han spiller med saa længe han lyster; muelig, Slumpelykken tar ham i Haanden og fører ham over, men han maae ikke bruge Fornuften imedens han er paa Veien. Enhver Betragtning burde være langt udførligere, og tydeligere, men jeg indskrenker det altsammen saa meget jeg kan.

Dersom det var mueligt Lotteriet kunde blive complet, og der var lige meget indsat paa hver Qvat., var Lotteriets Fordeel over 87.pr. Cento Rabat af alle Indskuddene, en ublue Fordeel paa Publici Bekostning!

Jeg havde nær glemt Planens Hovedzirat, nemlig: At een kan vinde 5. Qvat. og derfore faae 330000. gange sit Indskud tilbage, vi maae da ogsaa see efter hvorledes dette seer ud paa den anden Side, nemlig:

Af dette Slags udkommer der ikke mere ved en Trækning, end som een eneste; Lotteriet derimod har af samme 43949268. som alle spiller med hver gang. Læseren maae nu selv dømme hvad Haab de kan giøre sig om at træffe det rette i en Mængde, som næsten er 44. Millioner.

Summarisk Forklaring.

Alle dette Tal-Lotteries muelige Gevinster ved en Trækning bestaaer af 5. Udtræk 10 Amber, 10. Terner og 5. Qvaterner, forstaa i Proportion til alle muelige Tab udi samme,

nemlig: 85. Udtræk, 3995. Amber, 117470. Terner og 2555185. Qvaterner. Uhørlige Proportion! Afskyelige Kunstgreb! ved indviklede store Summer af Tal, at tage Publicum ved Næsen. Den Indvending, at der kan blive mange flere Gevinster, ved det mange setter ind paa et og det samme, siger intet andet end alleneste at Kunstgrebet er vel indviklet, for desbedre at forblinde vort Begreb.

Man kan med god føie kalde det et Tal-Lotterie; det er just de store Tal og Summer som forvilder vor Indsigt. En ubegribelig Summa kan udsiges med faae Ord. I alle. Sprog giver Ordene nogenledes et Billede i Sindet paa Tingene hvortil de sigter, men i Tal af store Summer synes enten Ordet ufuldkommen til at afskildre sin rette Betydning, eller rettere Begrebet for svagt til at giøre sig en fuldkommen Forestilling om dets rette Forstand. Om nogen nævner 1. 2. 5. eller 10. kan jeg strax giøre Billedet i mine Tanker af ligesaa mange adskillige Deele, dette gaaer og vel an med 20., kommer det til 100. begynder Mængden at legge sig i Dynge, for at bringe

Uniteten frem igien som er fattelig, meget mere skeer det med Tusinde, Hundrede Tusinde, en Million eller flere.

Dette holder jeg for en Hoved-Aarsag, som forblinder vort Judicium om Lotterier, men fornemmelig over Tal-Lotteriet. De ubegribelige Summer i dets indvendige Dele giøre en Massa, Hob eller Dynge af det altsammen, og det saaledes, at en snees Tusinde mere eller mindre paa de store Summer, som Qvaternen, giør liden eller ingen Forskiel for vor Dømmekraft; ligesaadan som naar vi seer en Dynge Korn, vi ikke kan vide om der er en Tønde mere eller mindre. Jeg troer derfore, at det var ikke af Veien for dem som lystede at see ret, og tænke ret i slige Ting, at man giorde sig Umage, at udsprede saadanne Dynger, og anatomere baade dets ind- og udvendige Dele. Hvortil et got Ingenium kunde optænke mangfoldige Maader; Lige saadanne som best vare fattelige for deres Begreb, f. E. At legge 10. eller flere fattelige Billetter i en Paque, 10. eller flere Paquer i en Daase, 10. eller flere Daaser i en Eske, 10. eller flere Esker i en

Casse, og saa fremdeles, eller og ved Lignelser, hvoraf jeg, om disse Blades Grendser ikke hindrer det, vil forsøge herefter at anføre nogle til Modelle.

Nu burde jeg vel og igiennemløbet de andre Spillemaader, som giøres af at legge 2. 3. eller flere af disse sammen; men dette holder jeg ufornøden; thi dersom man først indseer hvad hver er især, saa kan man og begribe hvad de bliver til, naar de kommer sammen.

Jeg vil snarere tænke at behage Læseren, om jeg ligesom nu er skeet med Tal-Lotteriet, vilde undersøge det Kongelige allernaadigste privilegerede Kiøbenhavnske Lotterie; men denne gang er dette for vidtløftig, jeg vil alene sige, at naar man vil sammenligne dem, kan man tage Tal-Lotteriets beste, og det Kiøbenhavnske Lotteries sletteste Spillemaade, og legge hinanden paa Siden, derfra løber hver til sin Side saa stærk de kan, det Kiøbenhavnske til at blive stedse bedre og bedre, og Tal-Lotteriet endnu længere bort til at blive værre

og værre; men nok herom, jeg vil vende mig til Tal-Lotteriet igien.

Udi dette foranførte har jeg nu igiennemløbet de 5. forskiellige Hoved-Spillemaader, undersøgt og betragtet dem, og troer at jeg dermed har draget dette Tal-Lotterie frem i naturlig Gestalt, demasqveret det og borttaget dets Sminke, men derimod ladet det beholde sine faae smaae Zirater uanfegtede, jeg kalder dem faae og smaae, og det ere de virkelig; naar de sammenlignes imod det øvrige heslige Corpus, hvoraf det er sammensat. For dem, som forstaaer Arithmetiquen, har jeg skrevet saa tydelig i snevre Grendser, at jeg troer, de kan finde sig tilstrekkelig fornøiede; men for dem, som ikke forstaae samme, er det gierne muelig at en Deel endnu kan være uforstaaelig. Og dersom saa er, behøvedes endnu en egen Afhandling for dem; som en vel dreven Pen bedre kunde udføre end som jeg. Dog eftersom at disse sidste udgiør en temmelig Deel af Publicum, og jeg har viist de andre Tal-Lotteriet i naturlig Nøgenhed, burde det ogsaa indstilles blot for disse. Dette forekommer mig at være

stor Umage og Vidtløftighed ved, som jeg ikke seer mig i Stand til at udføre. Men jeg vil i steden derfore see om jeg kan optænke nogle Exempler eller Lignelser, som kan være dem fattelige,

1. Exempel.

Der ligger i et Pakhuus 6. Lav Tønder paa hinanden og 15. i hver Lav; Denne store Stabel Tønder ere alle fyldte med Vand undtagen en eneste, som er fyldt med Viin, man tilbyder mig, at jeg skal have baade Viin og Tønde, dersom jeg kan giette hvilken det er; men for denne Frihed at giette paa Een skal jeg give en Rigsort, jeg gietter da paa Een i et af Lavene, men treffer feil, jeg giver nok en Rigsort, og gietter igien, men tager attter feil: Jeg maae dog kunde træffe tænker jeg, eftersom jeg vist veed den er her imellem; men jeg maae ogsaa tænke paa, at der springer saa mange Rigsorter; Nu jeg bliver da ved til jeg faaer giettet paa alle dem, som ligger i de 5. Lav. Nu er baade Tønde og Viin betalt, og endnu faaer jeg intet deraf. Endelig efter at have spenderet endnu nogle Rigsorter, finder jeg den i det sidste Lav.

Men hvorfor giettede jeg ikke der i førstningen, eller og lod reent blive. Denne Lignelse viser, hvorledes Tingene gaaer til, naar man spiller paa bestemte Udtræk.

2. Exempel.

Der staaer 18. Par Thekopper saa høit opsatte at jeg ikke kan see fra oven ned i dem,

i et af disse Par Kopper ligger 7. Mrk. 8. Skill. man byder mig at jeg skal giette hvilket Par Pengene er udi, saa skal de høre mig til, men for Friheden at giette paa et af Parrene skal jeg

give 8. Skill. Jeg troer enhver uden videre

Forklaring kan nu begribe Resten. Hvo som har Lyst kan jo sagte vove en 8. Skill. efter den anden til Lysten forgaaer, og dog ere disse 2de nys beskrevne Spillemaader de sikreste at spille paa i dette Lotterie. Ved dette andet Exempel eller Lignelse sees hvorledes det er at spille paa simpel Udtræk. 3. Exempel Lad os sette at der i een af Kiøbenhavns smaae Gader er 400. Vinduer, et eneste af disse bliver optegnet paa hvilket Huus og sted

det henger, og Optegnelsen lagt hen til 3de Mænd i sikker Forvaring. Man tilbyder mig nu at giette hvilket Vindue der blev optegnet, kan jeg giette dette skal man give mig 45. Rdlr. men for Friheden at giette paa et, skal jeg give 1. Mrk. og saa mange jeg vil giette paa flere, ligesaa mange Mark flere. Dersom vi betragter dette, naar vi gaaer igiennem saadan en Gade, og vi ikke hykler for os selv, da vil vist Fornuften sige os, at der kan løbe mange Mark i Toget, ja over 60. Rdlr. og vi endda faae slet intet. Men lad en Lysthavende forsøge Lykken til Lysten forgaaer. Man kunde og giøre denne Lignelse ved en Forestilling af en Plads, som havde 20. Favne Alen 2c. i fiirkandt.

Alle de som behager denne Spillemaade, vil jeg raade at spille paa Ambe, thi Tingene er i sig selv et og det samme.

4. Exempel.

Lad os sette at der fra Nørre-Port til Hirschholm er henimod 3. Miil eller 11748. Favne, paa denne Vei er en kiendelig Fodstie, og under samme har Vei-Inspecteuren ned-

gravet en Skat, og lover Skatten ud til den, som kan vise ham Stedet i hvilken Favn af samme Skatten er. Men for Frihed at giette paa dette, fordrer han en Afgift for hver Favn af Stien de vil have forsøgt. Da nu hver Favn Stie især kan ligesaavel have Skatten i sig som en anden, vil jeg bede de Læsere som ikke kan regne, at de vil betragte Veien, og ikke hykle for sig selv, naar de har forsøgt det 5300. gange, saa har de udgivet lige saa meget som Skatten var værd, og dog ligger der endnu den halve Vei, og derforuden 574. Favne uforsøgt. Man kunde da giøre Udgifter, som dobbelt kunde overstige denne Skat man søger, og derfor ikke faae den.

Dersom ellers nogen behager denne Maade at spille paa, dem vil jeg raade at spille paa Terne, thi spillet er i sig selv et og det samme.

5. Exempel.

Jeg vilde her blive ved forrige Lignelse, men dertil er Sielland mig for liden Jeg troer ogsaa at man nok kan betragte Exemplet endskiønt man ikke reiser Veien. Lad os da

sette at der er 2. Steder som ligger 127 3/4. Mile og der over, eller 511038. Favne fra hinanden, i denne Vei ligger en Skat under det Hiulspor paa høire Haand, vil jeg nu gitte paa en Favns Længde af dette Hiulspor, saa giver jeg en Afgift for hver Favn især; naar jeg nu har forsøgt 15. Mile eller 60000. Favne, saa har jeg givet lige saa meget i Afgift som Skatten var værd, men da der endnu er imod 113. Mile tilbage uforsøgt, saa sees at jeg gierne kunde sette bort, eller forøde 8te Skatter for at opsøge en. Man kunde ogsaa have udvalt sig en firkantet Plads af 715. Favne til denne Lignelse.

De som har Lyst til at forsøge denne Spillemaade, dem vil jeg raade at spille paa Qvaterner, thi Spillet har i Grunden en Beskaffenhed.

Jeg seer allerede at dette Lotteriets Forsvarere, vil synes at have funden en skiøn Leilighed at revangere sig imod mig, og igiendrive den urimelige Rabat af Indskuddene, som jeg har sagt de vilde have, dersom Lotteriet blev

complet, og ligemeget indsat paa hver Udtræk, Ambe, Terne og Qvaterne. De kan indvende, at Lotteriet er ikke saaledes indrettet, at det er nogen Følge at det i nogen af sine Dele skal være complet; der kan mange sette paa eet og det samme Udtræk, paa een og samme Ambe, og ligeledes med Terne og Qvaterne; og en stor Deel as de øvrige bliver der aldrig sat en Skilling paa.

Item at jeg pag. 14. har sagt, at man vover 400. mod een, og pag. 18. 11748. imod een, kan de vel giøre Indvendiger imod, saasom: Dette bliver igien oprettet den Lykkelige, . som faaer Gevinsten, det er derfore et Lotterie, paa det nogle skal tabe og andre igien skal vinde; var Gevinst og Tab lige i Forhold, saa var det ingen Spil eller Lotterie mere. Men foranførte besvarer jeg, at endskiønt man deraf kan slutte at det er mueligt at Endeel kan tage paa een og den samme Nummer, Ambe, Terne, & c. og samme just komme ud, og derved paa engang kan ruinere hele Lotteriets Fond. Dette siger jeg omstøder ikke i ringeste Maade nogen af de Proportioner, jeg forhen

har beskreven Ligeledes staaer det ogsaa fast, at de pro Cento jeg ved hver Spillemaade har beregnet Lotteriet til Avange, bliver det ogsaa, vi vil betragte dette noget nøiere, saasom: Der har 5. sat Indskud paa No. 13. til et bestemt Udtræk, dette kommer ud, og synes, naar det ikke ret betragtes, at komme Lotteriets Fond til endeel Tab, men dette forholder sig ikke saa; thi hvad her siges om et eneste Nummer kan siges om 89. andre, som faaer slet intet. Lad 5. ligeledes sette paa hver især af dem, flyder det jo strax ind i den beskrevne Proportion pag. 10. Ja svarer man, der ere mange som settes slet intet paa, følgelig taber Lotteriet; Men her svares, spiller de ikke ogsaa med, som intet er sat paa, og en eneste vinder kun af 90., kan det udkomne ikke blive et af dem. Hvortil det, om der ei var sat paa mere end et, havde 89. gange saa stort Fortrin. Bliver da ikke Proportioner og alle Ting ligesom de forhen ere beskrevne, og alt hvad som mangler i Indskuddene, naar der er kun faae Liebhabere, har Lotteriet i sin Hazart igien oprettet. Saaledes kan det og forklares med Ambe, Terne og Qvaterne; saasom: Mange setter paa sen og samme Ambe,

mange setter paa een og samme Terne, mange paa een og samme Qvaterne, og de kommer ud, derfor bliver Lotteriet i Bund og Grund ruineret. Men betragt engang de foranførte Proportioner, er der ikke 399. eller 400. gange saa stor Raison, at slutte vi mange som satte paa een og samme Ambe tog Feil, er det ikke 11747. gange saa rimeligt, at vi tog Feil paa Terne, og saa fremdeles. Qvaterne bliver maaskee aldrig complet, men de øvrige spiller ogsaa med i hver Trækning, og koster Lotteriet intet. Da samme nu ere i hundrede tusinde Tal, og har lige Ret med min, hvor er det da rimeligt andet, end de udkomne maae være imellem saadan en uhyret Mængde, som ingen har sat paa. Hvorledes Gevinsterne opretter de mange Tab, sees af de beregnede pr.Cento.

Da jeg nu var kommen hertil med mine Undersøgelser, kastede jeg tilbage, for at overveie det forhen beskrevne. Jeg forundrede mig selv ikke lidet, at finde det nesten overalt fuld af Fornermelser imod dette nye Lotterie, ja mange Steder saa haandgribelige, at Læseren skulle tænke jeg alene havde skrevet i Hensigt at

giøre det Afbræk og Skade. Men jeg kan oprigtig forsikre, at saadant var langt fra mine Tanker, jeg vilde ikkun eftersee hvorledes det saae ud paa begge Sider. Af Planen lærte jeg strax at kiende den gode Side; og med dette foranførte har jeg stræbt at lære at kiende dets slette Sider. Og dersom Udtrykkene ere haarde paa nogle Steder, er det ikke skeet fordi det er et Tal-Lotterie og nyelig indført, men fordi sammes Egenskab maatte udpresse dem, saafremt jeg ikke skulde skiule mine Tanker. At jeg mere har opholt mig med at betragte de slette end de gode Sider, kommer deraf, at alt hvad som glimrer falder os strax i Øinene, uden at opsøge det. Men det mørke og dunkle skal man lede og søge efter, om det skal retskaffen lade sig see; dog bliver en mørk Ting ikke skinnende fordi den trækkes frem. Foreviser nogen en god og kostbar Ting, bliver den fremdeles god og kostbar, men vises en ond og heslig, bliver den fremdeles ond og heslig, skiønt Foreviseren gierne havde ønsket at kunde fremstille den smukkere og bedre, og lige saaledes er det gaaet her med dette. Da jeg nu havde seet det heslige, og hvad Tab det kunde blive for et Pub-

licum som er meget hidsig paa det, besynderlig nu da det er nyt, og de ere forblindede af det glimrende i Planen, tænkte jeg ved mig selv, denne Spillefrihed er vel en frivillig Byrde for Publicum, men hvo veed om det ikke ogsaa kan have sin Nytte, mueligt disse Summer, som derved indsamles, løber ind i Kongens Casse, eller skal anvendes til et eller anden nyttigt Brug, for Riget og Landet, og deslige. Er det saa,

o! saa lad os kun spille med, saa længe vi lyster og har Evne dertil, det giver ikkun Penge-Circulation,

og de kommer tilbage iblant os igien; der skal ikke en Tøddel af dette komme for Lyset; thi saa er ikke et Indskud deraf spildt

eller forgieves.

Men hvorfore taler Planen slet intet om nogen saadan Nytte, man kan snart derover falde paa de Tanker, at private Fordele har inventeret og indført denne Indretning her i Landet. Hvor kommer vel de indsamlede og avancerede Summer hen? skal Lotteriets Actie-Eiere dele dem imellem sig? og ere disse allesammen Danske Undersaatter? Jeg vil lade disse Spørsmaale ubesvaret, og alene mel-

de, at det løbende Spargement, som jeg ikke tør udgive for Sandhed, lyder ei ret fordeelagtig for os i denne Post. Hertil kommer endnu den store Hyppighed jeg har seet hos Folk, i at strømme hen for at blive af med deres Penge, hvor iblant jeg er vis paa, der ere nogle som før skulde sulte en eller flere Dage, førend de skulde lade deres 8. Skill. eller Rigsort blive ude fra et Lotterie, som foruden at der er nyt, er saa glimrende i Planen. Slige Betragtninger tillige med gode Venners Tilskyndelse, har bevæget mig at lade disse Undersøgelser komme for Lyset.

Mine Læsere maae dømme, hvorvidt jeg har naaet mit Øiemed, i at efterforske Veien til den Lykke-Trone som vises i Tal-Lotteriets Plan. At denne Vei seer saa ubehagelig ud, er ikke mine Undersøgelser, men Indretningen skyld udi; Min Hensigt var hverken at opmuntre eller afskrække nogen fra at spille med, men alene at see paa hvad Fundament vi kunde grunde vort Haab, naar vi vovede vore Penge. Da nu dette Fundament er meget slibrig i mine Øine, og ventelig ligesaa vil

blive det i andres, som læser og undersøger dette, saa tilbyder jeg mig, at saafremt Lotteriets Forsvarere kan omstøde eller igiendrive noget af dette foranførte, saa jeg og andre deraf tydelig overbevises at have vildfaret, da skal jeg (i hvad Tort det end maatte være mig) tilstaae min Forseelse, og lade den offentlig publicere i Aviserne, alt til den Ende, at menige Mand kan komme til at tænke ret og forstaae ret, hvad dette Lotterie er. Hvad i øvrigt Stilen og Materiens Orden angaaer, ombedes at Læseren ei for nøie vil lede efter Feil i samme, thi zirlig Stil og regelmæssig Orden, kan man sielden vente fra en Ustuderet.

Udi foranførte, troer jeg at have tydelig oplyst, hvorledes første Opfindere af dette for det Almindelige saa skadelige Lotterie, fuldkommen har vist at indvikle og skiule de deraf flydende utilladelige Fordele; Men ligesom man i det Store har søgt at forfordele det Almindelige, saa har og Vedkommende her i det Mindre søgt at benytte sig af det Kongel. Privilegii Erholdelse, ved at faae indrykket i Slut-

ningen af samme den Frihed til trende Bogtrykkeriers Anlæggelse, et paa hvert Sted hvor dette Lotterie stal trækkes, ligesom at ingen af de allerede her i Kiøbenhavn værende tolv Bogtrykkerier kunde bestride hvad derved maatte forefalde at trykke paa dette Sted, og ligedan i Altona, hvor et af de der værende meget vel kan settes i Ligning med tvende gode Bogtrykkerier.

Hvor kommer det, at de andre privilegerede Lotterier, saa vel her som der, har kundet faae deres Planer og Lodsedler trykte, uden ligeledes dertil at oprette egne Bogtrykkerier? Mon disse, ikke ligesaa vel som Tal-Lotteriet, behøver af sligt er anseelig Antal.

Til Træknings-Listerne behøves vist ikke er eget Bogtrykkerie at anlægges, da her ikkun 5. Nummere udtrækkes, imod at alle 20000. udi sidste Classe af det Kongl. alene privilegerede Kiøbenhavnske Lotterie blive udtrukne og trykte med Deviser og Gevinster. Hvor veed ikke Egennytte at berige sig ved andres Fornærmelse.

Nota, De Ord som ere indsinglede for Tabellen pag.

10. skal alene svare til den Linie, 5. Indskud betatt, 1. kan vinde af 18. & c. og vedkommer ikke de andre Proportioner i Tabellen.

Upartiske Undersøgninger af Tal-Lotteriet, som vil sette enhver i Stand til at indsee, om han med Grund kan eller bør haabe Fordeel af samme. Forfattet af M,

Upartiske

Undersøgninger

af Tal-Lotteriet,

som vil sette enhver i Stand at indsee,

om