? I.L. Tanker til Nøyere Eftertanke om Banqven i København og dens nærværende Tilstand,

Tanker til Nøyere Eftertanke om Banqven i Kiøbenhavn

og

dens nærværende Tilstand.

Kjøbenhavn, trykt hos L. N. Svare, boende i Skindergaden, og er sammesteds til Kiøbs.

2

        

3

Da jeg havde læst Philodanum, og fandt min Regning bestyrket derudi, at de indbildte Rigdomme Banqven har forsynet Landet med, er en Hoved-Aarsag til Jordegodsers, Levnetsmidlers og alle Fornødenheders høye Priser her i Landet, havde jeg tillige ønsket, at see et eller andet Middel, til at lindre disse høye Priser, for saavidt Banqven herudi er Aarsag; men jeg kan troe, at denne Indsigtsfulde og grundige Patriot herudi er lige saa varlig og forsigtig, som Sagen er betydelig og vigtig.

4

4

Min Høyagtelse for ham er for stor, og min egen Indsigt for liden, at jeg skulde udsætte Mangler i hans Skrift, ney, jeg fremsætter ikkun nogle mig indfaldende Tanker, i Haab at see hans nærmere Betænkning derover, og naar jeg ikkun vinder dette, skal der ikke fortryde mig, om jeg har Philopatræi Skiebne.

Banqven er nu, som sagt, Aarsagen til alle Tings høye Priser, som rimelig skulde tage sin Begyndelse med dens Sedlers Udbredelse og Circulation i Rigerne; men maatte det tillades mig at giøre en Erindring, for at faae et Nøyere Lys om denne Sag, da mindes jeg, at Banqvens Mynt havde roulleret i 18 à 20 Aar, uden man fandt nogen synderlige høye Korn-Priser, jeg undtager hvad nogle imidlertid indfaldende Misvexter har foraarsaget; thi efter saadan Tids Forløb kiøbte man en Tønde Rug for 9 à 10 Mark. Og betragter jeg Banqven dernæst paa den anden Side, da har jeg været af den Tanke, at den kunde, eller

5

5 burde tiene til Renternes Nedsættelse, og gribe Handelen under Armene, og i alt dette kaste er skikkelig Udbytte af sig, om det ikke blev 15 à 16 pro Cento, som vel ingen kunde vente. Men saa snart Banqvens Lov eller Octroy blev tilsidesat, ved det en større Capital udi Sedler blev myntet, og Proportionen blev alt for ulige imellem dens Fond og myntede Sedler, saa at den ikke længere kunde vedligeholde Crediten, som tilforn, fra den Tid har jeg i sær merket Godsernes, Levnetsmidlernes og alle fornødne Tings tiltagende Priser og Vexel-Coursens Tilvext.

De første ere foraarsagede af de overflø- dige indbildte Rigdomme Rigerne i en Hast blev forsynet med, og den sidste, fordi denne Mynt ikke beholdt sin forrige Valleur, naar Banqvens Credit var svækket; thi ligesom Vexel-Courfen, saa vidt jeg veed, har sin Grund i Staternes Mynters indvortes Gehalt og Forhold imod hinanden: saa synes det at

6

6

være en naturlig Følge, at vore Banco-Sedler, som ene her i Rigerne antages, fordi Kongen har befalet Det, ufeylbar maae, som en rin- gehalrig Mynt, forhøye vores Vexel-Cours, og tillige Priserne paa alle de fremmede Vahre vi saavel i Henseende til den virkelige som selvgjorte Trang ikke kan undvære, naar der er en unægtelig Sandhed, at Rigernes Exporter og udgaaende Vahre derimod langt fra ikke kan veye op, uden at tale om en udenrigsk Gield, hvis Capital og Renters Betaling udkræves betydelige Remisser.

Og hvad vil her blive af, om den vigtige Norske Laste-Handel skulde standses ved de i Engelland befrygtende Uroligheder, den skal,

des verre! alt have lidt meget. Kiøbenhavn, som skulde være der rette Sted for Circulationen, har fundet det mindste af dette Onde, da den alle Tider har havt en Slags Tilflugt til Banqven, endskiønt jeg meget vel veed, at man har fundet Lettelse i Indkiøbs-Priserne, naar

7

7

Betalingen er erlagt i klingende Mynt; men hvad længer fraliggende Stæder, i Proportion, har lidt og lider ved denne Mynt, naar den ikke kan nyttes, uden Tab, i sær nu, Da Couranter- ne fast reent er jaget ud af Landet, det vil blive af større Betydning, end man forestiller sig, og naar herimod ikke udfindes tienlige Hielpe- Midler, beholder vi, i alle de Sparsommeligheder og Indskrænkelser som kan iverksættes og Landets indvortes Tilstand udkræver, alle Ti- der en tærende Sygdom, som suer og udmatter os, til den største Fordeel for Fremmede, men giør os selv afmægtige.

Philodanus har sagt meget, naar han anfører, at Høysalig Kong Friderich den Fier- de brændte Halvfierdesindskyve Tusinde Rix- daler i Penge-Sedler, og takkede Gud for at have skilt Landet ved denne Plage, men hvad skal man sige om vores nærværende Plage, som fast synes uovervindelig; thi om ikke fides publica Troe og Love herudi er i Veyen, saa er den almindelige Circulation hinderlig, naar den ikke

8

8

kan vedligeholdes uden Banco-Sedler, og vi har jo næsten intet andet i Landet, end denne Mynt.

Skal det deraf flydende Onde nogenlunde lindres, kan det vanskelig skee, uden Banqven sætter sig i Credit til at honorere dens Sedler, og Dette kan ikke ske, uden her kommer en klekkelig Summa of courante gehaltige Mynter i Circulation; men hvorfra tages det dertil fornødne Sølv. Jeg har adskillige Gange hørt tale om, at der var en Anordning i Vente, at enhver Undersaat i Rigerne skulde aflevere sit Sølv til Regieringen imod Obligation og sædvanlige Renter, men det er bleven derved, og jeg har ikke hørt noget andet Middel nævne til at hielpe paa vores Mangel; men jeg kan troe, at fornuftig Overlæg har herudi været hinder- lige; thi at sætte en saa vigtig Sag i Verk, under den største Overdaadighed, vilde for en Tid foraarsage nogle behagelige Følelser, men derefter give en desto hæftigere Svie, naar den

9

9

sidste og endelige Nødstilling var gaaen ud af Landet, efter de forrige; men skulde den Tids Punct ikke nu være for Haanden at man tør igientage dette Forslag.

Er min Gisning rigtig, da har Overdaadigheden, saavel i Henseende til forarbeydet Sølv, som alt andet, indsneget sig, og følgelig kunde vel undværes en stor Deel deraf til det almindelige Beste,

Jeg nævner ikkun en Deel; thi jeg er af den Mening, at naar en eller anden vilde behol- de sit Sølv, kunde det tillades, imod at af ethvert Lod betales en vis fastsat aarlig Skat; thi der vil ventelig, dette uagtet, leveres for en betydelig Capital, da enhver Rettænkende heller, uden sin Skade, afleverer en død Metal, til Nytte for Landet, end opholder sig over at savne Dets Brug, som her ikke kan komme i Betragtning, naar man ikke mangler andre Ting til Brug i dets Sted; men hvor vidt og paa

10

10

hvad Maade Banqven skulde tage Deel udi og understyttes ved dette Middel, om dets MynteRettighed skulde sættes til Side, fordi Sølvet er stegen over dets forrige Priser, hvor vidt Interessenterne taaler af denne Aarsag at miste noget af de 16 pro Cento Udbytte, og endelig hvor vidt der skulde paalægges den, Tid efter anden, at indkalde visse Summer af dens Sedler: alt dette overgaaer min Indsigt, og beroer paa de der indseer og bør være dens indvortes Tilstand bekiendt.

Men da det følger af sig selv, at Foran- førte vilde ikkun tilveyebringe en kort Fordeel, naar Laudets øvrige indvortes Forfatninger ikke tillige tages i Agt: saa har jeg herved at erindre disse to Poster:

1) Overdaadigheds Indskrænkning, og 2) Landvæsenets Istandsækning. I Henseende til det første, har Philodanus givet os sine fornuftige Tanker, det andet er af den Vigtig

11

11

hed, at jeg derved vil føye nogle faa Erindringer: Philodanus og andre Fornuftige med ham har sagt os Nødvendigheden udi, at Hoveriet afskaffes og indskrænkes, Jordene og Overdrevene deles, og enhver Gaards Bygninger forflyttes paa sin Eyendom, vg grundig beviser Nytten deraf; men skal dette sættes i Drift, da udfordres hertil en absolute Befaling i Almindelighed for Bonden, som af vrange forudfattede Meninger hverken kan eller vil indsee sit eget Beste, og en tilstrækkelig Undsætning i Særdeleshed for de Uformuende til at bestride saadanne Udgivter, og endelig burde vores nyttige Landhuusholdnings Selskab kommes til Hielp, for med fornødne opmuntrende Præmier at befordre dette Anlæg til mueligste Fuldkommenhed; thi det er ikke at vente eller begiere, at disse gode Interessentere allene skal bestride deslige Udgivter, som ene giøres for at tiene det Almindelige, og følgelig bør Besværingen være almindelig, om Indretningen skal holdes ved lige og giøre nogen ønskelig Virkning.

12

12

Det bliver altsaa tilbage at tale øm de Midler, der muelig kunde tilveyebringe dette Fond, og hertil synes en Afgivt af alle ufornødne og overdaadige Ting at være den beqvemme- ste, som noget der sigter til at forekomme og indskrænke den saa skadelige Yppighed. Man maae fast med Forundring erindre sig, at HøySalig Kong Friderich den Fierde, efter at Riger og Lande vare hiemsøgte med langvarige Krige og store Landeplager, kunde uden videre skadelige Følger tilintetgiøre en betydelig Capi- tal, der, som før er sagt, var Landet til Skade, og man tillige vil betænke, hvor mange Fabri-

qver Landet da manglede, de vi nu have, de Norske Producter, som da i en mindre Qvan- titet bleve udførte til ringere Priser, end nu, og i alt dette blev langt fra ikke klaget over Penge- Mangel og en for høy Vexel-Cours, med saa stor Føye som nu. Skulde Forskiellen i Levemaaden, og en fordervelig Begierlighed efter fremme- de kostbare Ting, ikke herudi kunde anføres som en af De vigtigste Aarsager. Jeg mener jo; thi

13

13 hvad i de Tider var anstændig for en Kongl. Minister, er nu neppe tilrekkelig for en Embedsmand, reputeerlig Kiøbmand og Borger; hvad da ved en af de sidstes Etablissement kunde giø- res med 5 a 600 Rdlr., dertil udfordres nogle Tusinde i Denne Tid, og forvolder, at mange stikker i Fattigdom forinden Bryllupet er endt, uden at tale om, at saadan Overdaadighed er en af de vigtigste Handteringer i Ægteskabs Forøgelse; lad os see paa de opreyste Pallais og overmaade Bygninger (uden at eftertænke hvad Penge de have bragt af Landet) og regne oven fra need ad til alle Ting, vi vil finde en skrækkelig Forskiel, og kan man ikke med god Grund sige, at vi mangier det Nødvendige, fordi vi har for meget af det Overflødige og Unyttige.

Jeg vil opregne noget deraf: Guld Uhrer, Etuier, som Fruentimmeret ikkun har til Stats

14

14 og ey til mindste Nytte, overflødige Speyle, Lyse-Kroner, Lampetter, Lyse-Arme, Damastes Gardiner og Senge-Omhœng, Kanapeer, Galuner & c. & c., skulde herudi skee nogen Indskrænkelse, da bliver det, for saa vidt her i Landet forfærdiges. Jeg maae atter erindre, at jeg her ikkun taler om det Overflødige, og henstiller til Nøyere Eftertanke, af hvilke Sorter Skatten skulde erlægges, og hvorledes Proportionen efter enhvers Stand bliver at treffe og fastsætte. Imidlertid har jeg det Haab, at enhver Veltænkende, som har Formue at anskaffe og vedligeholde saadanne Ting, ikke krymper sig ved at yde en Skat deraf, til saa godt et Brug, eller rettere, saaledes at faae en Sæd, som vi og vore Efterkommere kan høste Frugten af, saavel i Henseende til en taaleligere Priis paa Levnetsmidler, som de benævnte Tings

15

15 indskrænkede Brug. Endelig maae jeg og er- indre Caffe-Bønner, hvis Brug er bleven alt for almindelig, og trækker store Summer aarlig af Landet. Denne Skat bliver frievillig, da Den allene erlægges af de der ville betiene sig af Denne Sort.

Mine Tanker strækker sig ikke til Dannemark allene, men det er og at ønske, at i ethvert Stift i Norge maatte opvækkes saadanne Pa- trioter, der ville følge vor Landhuusholdnings Selskabs høytpriselige Exempel, og med Alvor- lighed antage sig Landets Tarv.

Jeg tør forud forsikre, at en Præmie, eller andet beqvemt Æres-Tegn vilde opmuntre en frie og Ære-kiær Almue; og skal jeg gaae videre, da kunde Berg-Ordonancen for Norge

16

16 i et og andet behøve en Forandring, i sær for saa vidt det Paabud angaaer, at en Bonde, paa hvis Grund befindes Anvisning til Schur- fer og gode Ertzer, giøres usikker paa sin Eyen- dom, Præmier og Belønninger ville maaskee være tienligere, til at bringe deslige Landets Herligheder for Lyset, med videre som vedkommende, der ere mere kyndige, veed at giøre et bedre Forslag om, end jeg her i disse Blade i Korthed kunne anføre. I. L.