↩

Tilforladelig

Anviisning

hvorledes

man med en u-udeblivelig Fordeel kan indsætte udi

Tal-Lotteriet

samt

Underretning

hver Træknings-Stæds Lykkelige og

Ulykkelige

Tall.

Kiøbenhavn

trykt hos Paul Hermann Höecke 1772.

Naar man betragter de Fordeele, hvormed Tal-Lotteriet spiller imod Indsætterne derudi, kan man ikke længere undre sig over, at Actie-Haverne kan salerere deres Collecteurer med 6 1/4 pro Cento,

holde et General-Administrations-Contoir, lønne Secretairer, Musicantere, Inspecteurer, Controleurer og Revisorer m. f. item afkaste Hr. von Koeffes Deputat, in Summa bestyre en aarlig Udgift af 40 til 50000 Rdlr., der for 6 Aar bliver toe til tre Tønder Guld, og endda giøre sig et temmelig vis Facit paa et anseeligt Udbytte af deres 6 Aar deponerede og stille liggende 50000 Rdlr.

Men naar man derimod overveyer de Spillendes Conduite, i at entrere uden Overlæg og Skiønsomhed, blot med en særdeles Forhippelse pag Terner og Qvaterner,

saa maae man med hiin gamle Philosoph bekiende: at Verden vil bedrages; thi næsten alle hiige med en overvættes Begierlighed efter at blive fixerer udi dette intricate Lotterie.

En ønskeligere Leylighed at tilsnige sig et Lands Rigdomme, kan aldrig gives eller udlænkes end et Tal-Lotterie, saa længe ey fleere end 5 Tall skal udtrækkes, og saa længe der maae sættes 1 ß. paa en Ambe og 1 ß. paa Terne og Qvaterne.

Det er ved en liden Eftertanke begribe ligt, at det er de Fattige, hvilke dog Ud» giøre den største Deel af et Lands Indvaanere, ikke mueligt at besætte saa mange Tall, at han kan have nogen rimelig Formodning at gribe Amber eller Terner; thi paa 3 Tall, som er det høyeste den Fattige kan bestride complet, at vente Amber eller Terner, og paa 4 eller 5 Tall at giøre sig Haab om Qvaterner, er i sig selv en aabenbaare Daarlighed; vel nægtes ikke, at en iblant hver i 10,000de Indsætter kan naae en Terne paa 3 eller 5 Tall; men det bliver dog til alletider en Daarlighed at vove, og i sær over sin Formue, der hvor 9999 taber imod een kan være lykkelig.

Den Muelighed at kunde vinde paa 3 Tall en Terne og paa 4 eller 5 Tall en Qvaterne, haver skilt mange Tusinde ved Millioner Skillinger. Derimod om disse Indsættere ey havde ladet et falskgrundet Haab forlede sig, men opofret Mueligheden for Rimeligheden, saa havde dette magnetiske Lotterie ey trækket Brødet af Munden paa saa mange, som nu beklage deres Skiæbne; men dog ligesom de ulykkelige Tærninge- eller Kort-Spillere, ikke destomindre ey vil aflade at prøve, som de kalder det, deres Lykke, saa snart de blive Skillingen mægtig; de vil af Erfarenhed ikke blive kloge, og jo meere man trænger, jo meere hidsig giør man Udveye til nye Tab, alt udi et desperat Haab.

Vil en eller anden fornuftig Ven temperere Hidsigheden paa saadan en Vovehals, faaer man ofte til Svar: Jeg kan ikke taale at tabe, jeg maae blive ved til jeg vinder, det staaer vel dog ind engang. Men man kan alletider være vis paa, at om man endog kan slumpe omsider til en Gevinst eller Overskud fra det man allerede har ofret, man dog ved Conti-

nuation skal befinde et anseeligt Tab enhver efter sine Vilkaar.

Og, ligesom en enkel Exception ikke kan betage en almindelig Regel sin Styrke, saa vil det ikke heller forringe min Sag, om nogle faa Indskudde iblant mange 100, 1000de haver hidindtil belønnet Indsætternes Forvovenhed. Men Enden er ikke endda.

Det som man med Vished kan sige, om Brøgger-Ligningen her i Staden, kan man og frit debitere om dette Tal-Lotterie, nemlig: at dersom dette ikke var oprettet, havde det visselig ikke skeet udi denne forsigtige Periodo; men da begge Deele til ald Ulykke er til, og deraf det første blevet imod Hensigten, som en Straf for Kiøbenhavns Indvaanere, de flittige Brøggere selv inclusive, men det sidste som en almindelig Lande-Plage, saa maae man befrygte at Vedkommende, som ingen Samvittighed have giort sig over, at erhverve sig et deres Næsle og Jevn-Christen saa fornærmelig Monopolium, skal og vove alting for at soutenere det, og udvirke Vedvarelsen.

Som da dette Land-udsuende Lotterie ikke vel kan formodes at blive ophævet for

Tiden, og det dog ved de Indsættendes Conduite meget lettelig kunne geraade udi lige saa slibrige Omstændigheder, som den Mand der gravede en Grav for sin Naboe, og selv omkom derudi, saa har jeg af Kiærlighed til mine Med-Mennesker og Med-Under saatter, gierne vildet overtale det Almindelige gandske at afholde sig fra Indsætning Udi dette ligesaa tillokkende som fixerende Lotterie, og lade Actie-Haverne giøre deres smukke Indretninger, Concerter og Anstalter, ligesom Collecteurerne deres inventieuxe Skildter, par Honeur; men da dette er alleene at ønste men ingenlunde at formode, saa vil jeg i Tillid til et fornuftig Publici Indsigt og Drift for deres eget Beste opviise og veylede det, hvorledes enhver som har Evne dertil, med en u-udeblivelig Fordeel kan interessere udi dette Tal-Lotterie, og der bestaaer gandske enfoldelig derudi:

Man udvælger sig efter Behag 3, 4, 5, høyest 6 Tall, og deriblant, om saa synes, 2 eller 3 af de Tall som endnu ikke ere udtrokne; de saaledes udvalgte Tall besætter man til simpel Udtræk, og til hver følgende Trækning fordobler sit Indskud lige

indtil man vinder et Udtræk, og da har man med Vished omsider alle sine Indstudde for alle Tallene, og tillige et Overskud og reen Gevinst. Naar et Tal udkommer af dem som man har puncteret paa, forlader man samme til næste Trækning, og indsætter et andet efter Behag, og saaledes continueres fra Trækning til Trækning. Begynder man med 5 Tall og sætter 2 ß. paa et simpel Udtræk, koster Sedlen følgelig 10 ß; enten man feyler eller vinder et Udtræk, da indsættes 4 ß. paa nye paa hver Tall, 3die Gang 8 ß. og saa fremdeeles.

Den som ikke i det mindste kan udholde 10 gange paa denne fordoblende Maade, og saaledes i tabende Tilfælde taale at giøre Udlæg paa et Hundrede Rigsdaler bør blive derfra, med mindre han vil stoele noget meere end ordinair paa Lykken, og troe den kan ramme ham ligesaavel ved faa som mange Forsøg.

Imidlertid kan enhver ved en liden Eftertanke begribe, at naar man allene har Evne og Taalmodighed ak oppebie Lykken, skal den omsider ramme ham paa denne Maa de; thi at frygte for at man skulde falde just

paa 5 Tall som ved ofte igientagne Trækninger ikke skulde komme et eneste ud af, er ligesaa enfoldig handlet, som andre der troe at ramme en Terne paa 3, eller Qvaterne paa 4 eller 5 Tall.

Men det kan saavel Ambisterne, som Ternisterne og Qvaternianerne være forvisset om, at i Fald man ingen Udtræk vinder, da havde man ey heller vundet Amber, Terner eller Qvaterner, i hvor vel besat samme endog efter Lotto-Sproget havde været; og dersom det er sandt, at det som spares er vundet, saa vinder man jo i slige tabende Tilfælde alle de forvovne Besætninger, som man har indeholdt.

Ligesom da en mindre Gevinst i Lommen er bedre end en større i Haabet, i sær haar Haabet er bygget paa en vindig Grund, saa er det ufeylbart bedre at sætte paa Udtræk naar man kan være vis paa at det dog engang skal indtreffe til Fordeel, end at sætte paa Amber, Terner og Qvaterner, som koster ulige meere end det lader til, og en sildig Gevinst meriterer, i sær naar man vil giøre Mueligheden rimelig ved at tage mange Tall paa en Seddel, eller tage alle Tallene paa faa eller mange Sedler.

Jeg vil til Exempel allegere det af Ober-Collecteur Zedeler til sin egen Fordeel, ved en trykt Plan indrettede Compagnie paa 1000 Rdlr.; thi dersom samme endog hver 20 Gang indhentede en Qvaterne, skulde det dog befinde Tab, lad være nogle vil mene at der mere ved Indretningen er anseet paa de Tall som ved hver Trækning i Forveyen var udkommen, end paa den Orden som nu kunde ventes, saa bliver dog enhver anden Indretning af samme Slags lige Vilkaar undergiven, nemlig en vis Gevinst af 6 1/4 pro Cento for Ober-Collecteuren, men et vis Tab for Interessenterne; thi de mange Amber, Terner og Qvaterner, som ved alle Tallenes Tagelse betales, ere saa mange tusinde, at man burde have hver Gang Qvaterner, naar Societetet skulde erholde nogen betydelig og agtningsværdig Uddeeling.

Men dersom endelig een paa Amber, Terner og Qvaterner forhidset Vovehals ikke er at formaae til at prøve det simple for at naae det virkelige; men vil endelig have fat paa det muelige; saa veed jeg et par Anledninger at meddele ham, som nogle

Gange skal være befunden probat, og bestaaer derudi: Saa snart nogen faaer i Sinde at spille paa Amber, Terner og Qvarterner, og Lysten ikke ved en flittig Aareladen, Sveden og Purgeren kan fordrives, skal saadan en Patient drikke en god Portion Viin eller Brændeviin (thi af vores Lignings-Øll kan man før tildrikke sig en Vattersot end et lystig Humeur) og dermed uden Ophold continuere lige indtil han hikker.

Bed første Hik skal han søge Døren og med en Fart begive sig til nærmeste Collecteur, og der tage hvilke 4 eller 5 Tall, ham i denne slumrende Tilstand kommer i Sinde; men det maae vel iagttages, at han hikker engang og ey meere imellem hver Tall han nævner. Saa snart da denne høytidelige Forretning med sine behørige Tempo er bragt til Ende, begiver han sig smukt hiem, tier stille, sover Ruusen ud, og med Rolighed venter paa et lykkelig Udfald.

Skulde ellers nogle Qvaterne-Elskere være af saa tør en Constitution, at de kunde ey beqvemme sig til saa fugtig en Handling, skal der endnu være et Raad tilovers, som

efter Beretning skal være befunden temmelig sikker.

Saa snart den venstre Haand kløer og myler inden i, skal man selv forføye sig til nærmeste Collecteur, spytte i hans Forstue, og naar man kommer til Collections-Machinen spytte i sin høyre Haand for hver Gang man med samme Haand Udtrækker sig et Nummer.

Har Haanden kløet overmaade meget, og i sær op til Pulse-Slaget, bør man besætte Qvaternen, men paa en simpel Kløe saasom i Centro, blive ved Udtræk, og efter et meere udbredet Kløe medtage Amter og Terner.

Dersom man nu, fordi man ey er paaklædt, eller fordi man er et fornemme Fruentimmer, ikke selv kan fistere hos Colecteuren, saa snart man finder Kildren og Mylen i Haanden, kan man og afsende sit Bud, men vel observere at spytte i høyre Haand paa Budet saa god en Klat, at Budet kan legge det fra sig i Collecteurens Forstue førend han triner ind til Machinen, og i øvrigt følge foregaaende Anviisning med Spytten udi den høyre Haand for hver Udtrækning.

Et Fruentimmer bør helst benytte sig af Mandfolk, og et Mandfolk af Fruentimmer til Budskikning.

Nogle have fæstet Tillid til Drømme-Tall, men befunden sig ilde derved. Det gaaer til med Drømme i disse Dage som tilforn, Kierlingen drømmer om sin Stav, og Soen om sit Drav. Staaderen om sin Pose, Bonden om sin Mose.

Da Hovedet er fuld om Dagen af de 90 Tall-Lotteriet spiller med, saa er det en naturlig Følge, at nogle af dem maae forekomme Imaginationen i Søvne. Hvorpaa tiener til Beviis, at man ey førend Tall-Lotteriets Oprettelse drømmede om Tall, og nu, da det er oprettet, drømmer ey om andre Tall end fra 1 til 90.

Ikke desto mindre ere der dog dem der meene, at man virkelig forud kunde blive forestillet udi Sovne hver Træknings-Tall, naae man allene vidste de dertil fornødne Præparatorier.

Nogle, som legge nøye Mærke til alle endog de ringeste Hændelser, paastaae, at Hvideløg skal være meget got at drømme Tallene efter, hvorfore og Jøderne i Almin-

delighed skal være lykkelige af og til at drømme de fleeste af de næst udtrækkende Tall, og følgelig flittig vinde, hvorom et vis Ober-Collections Contoir, som Jøderne bære megen Godhed for, skal vide at give tilforladelige Oplysninger.

Men den heele Hemmelighed og Konstens egentlige Arcanum, skal bestaae udi den rette Portion til den rette Time.

I Fald saa er, kunde Jøderne, hvilke ere bekiendte for at have en naturlig Appetit til Hvideløg, best og eenest komme efter dette Arcanum; thi naar en saadan Hvideløgs-Papa indtog et halv, en anden et heelt Løg og saa fremdeeles, ved foranderlig Klokkeslet, som noye maatte annoteres, saa vilde det ved Eftersyn strax viise sig, hvilken Time og Portion var den rette.

Og da Jøder ere ligesaa billige udi deres Kiøbmandskab, som ellers hoystubillige udi deres Renter, kunde man med en ringe Penge tilkiobe sig den gandske Videnskab.

Man veed ellers, at Lykken er en underlig Frue og har sine egne Noder, den som søger hende paa en fornuftig og vindski-

belig Maade, skyer hun, men den som baade i Gierning og Miner synes at ringe agte hende, den løber hun efter, den er det just hun vil have at bestille med. Mange Exempler haves derpaa i det Almindelige.

Med de Fornuftige, Arbeydsomme og Speculerende afgiver hun sig ikke gierne, saa at naar disse undertiden blive befordrede, kan man være forvisset, at den gode Frue Fortuna maae være faldet i Afmagt, som de fleste Gange treffer hende, naar hun i Befordrings-Herrens Forgemak kan blive Frue Merite vaer, en Dame som er hendes afsagde Fiende.

Og da man ikke uden Frue Fortunæ besynderlige Direction og Bevaagenhed, kan vente sig Amber, langt mindre Terner og Qvarterner, saa synes det først opgivne Raad til at erholde samme, at være meest overeensstemmende med Fruens Humeur, og følgelig med Rimeligheden og en god Anledning til Fruens Yndest.

Det skal og være meget raadeligt og nyttigt for; Indsætterne udi dette Hazard-Lotterie, at de holde sig hiemme fra Trækningen, og i øvrigt viise sig meget indiffe-

rente, saa at de hverken tænke eller tale noget om deres Indsatz og tagne Tal, førend Trækningen er til Ende. Der skal være en særdeles Hemmelighed derunder som jeg ikke maae fortælle.

Saa meget tør jeg med Vished forsikre, at Indsætterne skulde vinde meere ved at blive rolig hiemme, end ved at gabe toe til tre Timer paa Præparationerne til Trækningen, og undertiden miste mere ved et eneste Udtræk fra Lommen, end de kan vinde ved et heel par endog lykkelige Udtræk fra Lotto-Machinen.

Til Slutning og videre Speculation meddeeles herved

Tabel over

de Lykkelige og Ulykkelige

Tall

saavel

i Kiøbenhavn

som

Altona.

1.) De Lykkelige Tall:

A. i Kiøbenhavn,

7. 16. 17. 22. 27. 38. 51. 53. 56. 63.

65. 69. 85. Deraf Favorit-Tall: 7. og 22.

B. i Altona,

1. 3. 6. 8. 10. 11. 12. 16. 17. 20. 21. 22. 24. 29. 30. 32. 34. 41. 45. 47. 55. 67. 72. 76. 82. 89. Deraf Favorit-Tall: 1. 6. 16. 17. 20. 24. 34. 63. 82.

2.) De Ulykkelige Tall:

A. i Kiøbenhavn,

6. 8. 9. 10. 12. 19. 23. 24. 29. 30. 31. 32. 33. 35. 36. 37. 39. 41. 42. 44. 47. 49. 52. 54. 57. 70. 71. 74. 75. 78. 80. 81. 82. 83. 84. 88. I alt Sex og Tredive.

B. i Altona,

5. 9. 13. 14. 15. 19. 25, 26, 28. 37.

38. 39. 40. 44. 46. 48. 49. 53. 54. 56. 59.

60. 61. 62. 64. 68. 69. 74. 75. 77. 78. 79.

80. 83. 86. 87. I alt syv og Tredive.

C. Baade i Kiøbenhavn og Altona,

9. 19. 37. 39. 44. 49. 54. 74. 75. 78. 80. 83. I alt tolv Tall, som ingen af Træknings:Stæderne er udkommen.

Forfattet den 25 April 1772.

Fuldstændige

Tall-Lotteries

Tabeller

over

Indskud og muelige Gevinster

paa

a!le Spille-Maader

samt

en Tabelle

over

De Amber, Terner og Qvaterner, som indeholdes i alle Lotteriets 90 Tal.

Kiøbenhavn

trykt hos Paul Herman Höecke. 1771.

Det simple Udtræk.

Indskud

ß.

8 9

5 x

8 S

D. giver Rdlr. Mk. ß.

1 - 14

2 - 13

3 - 12

Mk.

Rdlr.

Gevinst.

I I TO

3 - 6 4 - 5

TS+ Å pe

2- 1-2 2 - 2 - 1 2 - 3 -

5 - <

7 - 3 IO - - 12 - 3 1530 -

45 -

60 -

75 90 105 120 135 -

Indffud. Gevinst.

giver Rdlr. 159

Det bestemte Udtræk.

Indskud. Gevinsts Indskud. Gevinst.

D. giver Rdlr. Mk. ß.

8 9

10 li

14 15

1 Mk.

2 •

4 5'

1 Rdlr.

2 2

8 8 9

11 23 35 46 58

140

210

280

- 2

- i

- 5

- 3

- 2

- 5 -

- 3 -

- i -

- 4 -

- i

- 5

- 4

- 2

- 4

- 2

"IA

* 4

- 10

Rdlr. giver $

8 9

14 15

20 30 40

100

Rdlr.

350

420

AGO

560

630

700

770

840

910

980

1050

1120

1190

1260

1330

1400

2100

2808

3500

4200

4900

5 600

6300

7000

Endskiønt det er enhver af Lotteries Planen vel bekiendt, at intet ringere Indskud end 2 Mark paa det bestemte Udtræk modtages; saa har man dog til deres Tieneste, som maatte finde for godt at indsætte nogle Skillinger over 2 Mark, ogsaa villet anføre de muelige Gevinster paa Skillinger.

Om Indskud og Givinst paa Amber.

Indskud. Gevinst. | Indskud. Gevinst.

ß. D. giver Rdlr. Mk. ß. Rdlr. giver Rdlr.

iZZo

1620 1890 2160

5 Om Indskud og Gevinster paa Terner.

Indskud.

Gevinst.

8 9

i Rdlr.

Indskud. Gevinst.

ß. D. giver Rdlr. Mk. ß.

55 mn 1 »f

110 -2-8

165 - 3 - 12 220 276 - - - 4 331 - i 8 386 . 2 - 12 441 496 -5-4 552 - - - 8 607 - I - 12

662 - 3 . 717 - 4 - 4 772 - 5 - 8 828 - - -12 883 - 2 1766 - 4 2650 - - -

3533 - 2 4416 - 4 5300 jo6o© -

Rdlr.

3 -

4 -

5 -

6 -

7 -

8 9 -

10 -

11 -

12 -

13 -

14 -

15 “y

16 -

17 -

18 -

IQ =

20 30 40 SO -

giver Rdlr.

- 15900

- 21200

- 26500

- 31800

- 37100

• 42400

' 47700

- 940900

" 58300

- 63600

- 68900

- 74200

- 79500

- 84800

- 90100

- 95400

- 100700

- IO60OO

- 159000 - 212000 - 265000

Om Indskud og Gevinster van Qvaterner.

Indskud.

Gevinst. Indskud. Gevinst.

ß. D. giver

2 -

3 -

4 -

10-

11 -

12 IZ 14 - 15 -

Rdlr.

625

1250

1875

2500

3125

3750

4375

5000

5625

6250

6875

7500

8125

8750

95379

Mk. giver Rdlr.

1 Rdlr. - 60000

8 9

10000

20000

30000

40000

50000

- 120000

- 180000 . 240000

- 300000

- 360000

- 420000

- 480000

- 540000

- 600900

7 Tabelle

over de Amber, Terner og Qvaterner, som indeholdes i

trk

8 9

20 21 22

26 2

Am¬

ber.

3 6 ro 15 21 28 36 45 55 66

3 14 15 16 7 18 19 20 21 22 24 25 26 2 78 91 105 120 136 ‘53 171 190 210 231 253 276 300 325 201238 281378 291406

Tern.

120

165

220

286

364

455

560

680

GIO

969

1140

1330

1540

1771

2024

2300

2600

2925

3276

3654

Qvat.

126

210

330

495

715

ICO I

1365

1820

2380

3060

3876

4845

5985

7315

8855

10626

12650

14950

17550

20475

2Z7§i

trk

49 5°

Amb.

435

465

496

528

561

595 630 666 703 741 780 820 861 903 946 990 1035 1081 1128 1176 1225 1275 1326 1378 1431 1485

1540

1596

1653

Terner

4060

4495

4960

5456

5984

6545

7140

7770

8436

139

9880

10660

11480

12341

13244

14190

15180

16215

17296

18424

19600

20825

22100

23426

24804

26235

27720

29260

30856

Svar,

27405

31465

35960

40920

46376

52360

58905

66045 73815 82251 91390 101270 111930 123410 135751 148995

163185

178365

194580

211876

230300

249900

270725

292825

316251

341055

367290

395010

424270

8 Udtræk Amber Terner Qvaterner 59

Amber

Terner

OÖ vakerner

1711

1770

1830

1891

1953

2016

2080

2145

22x1

2278

2346

2415

2485

2556

2628

2701

2775

2850

2926

3003

3081

3160

3240

3321

3403

3486

3570

3655

3741

3828

3916

4005

32509

34220

35990

37820

39711

41664

43680

45760

47905

50116

52394

54740

57155

59640

62196

64824

67525

70300

73150

76076

79079

82160

85320

88560

91881

95284

98770

102340

105995

109736

"3564

117480

455126

487635

521855

557845

595665

635376

677040

720720

766480

614385

864501

916895

971635

1028790

1088430

1150626

1215450

1282975

1353275

1426425

1502501

1581580

1663740

1749000

1837620

1929501

2024785

2123555

2225895

2331890

2441626

25535190

Tilforladelig Anviisning hvorledes man med en u-udeblivelig Fordeel kan indsætte udi Tal-Lotteriet samt Underretning om hver Træknings-Stæds lykkelige og ulykkelige Tall.

Tilforladelig

Anviisning

hvorledes

man med en u-udeblivelig Fordeel kan indsætte udi

Tal-Lotteriet