[Jens R. Schumacher] Underviisning for Elskere af Tal-Lotteriet hvorefter enhver kan udregne sit Haab til de store Gevinster.

Underviisning for Elskere

Tal-Lotteriet Hvorefter enhver kan udregne sit Haab til de store Gevinster.

Hunc tu Romane caveto.

Kiøbenhavn, 1771.

Findes tilkiøbs i Mummes Boglade paa Børsen i No. 5.

2

        

3

§. 1.

Lotterier ere en Opfindelse, der fast i alle Lande ere fra gamle Tiider brugte af Regieringen, som et Middel til at bekomme af Undersaatterne og af Fremmede en vis frivillig Gave, der kunde anvendes til Landets Beste, og hvilken ikke saa beqvemt kunde tilveiebringes ved Paalæg og Skatter; siden ved Lotterierne enhver kan indsætte efter eget Behag, og den Rige sædvanlig tager de fleeste Lodder, følgelig i Forhold af sin Formue contribuerer det meeste.

§. 2.

Begierlighed efter at blive rig i en Hast er saa naturlig og saa stor hos de fleeste Mennesker, at enhver gierne vover nogle Daler for at mætte den. Det Haab at kunde med i Rigsdaler vinde en halv Tønde Guld er saa smigrende, at man endog synes Pengene ere vel

4

4 anvendte, naar man for dem har kiøbt sig Ret til at haabe. Erfarenhed stadfæster det, da fast i alle Lande aarlig en Mængde Lotterier komme i Stand, i hvilke nogle 1000 Men- nesker saavel inden- som udenlands, med lige stor Begierlighed tage Deel. — Og da Regieringen eller den, til hvis Fordeel Lotteriet indrettes, i det mindste tager 10 pro Cento af alle Interessenternes Indskud, eller heele Lotteriets Fond; saa er sammes Fordeel ved slige Lotterier meget betydelig og unægtelig den sik- kerste.

§. 3. Det tilkommer mig ikke at bedømme de politiske Grunde, som adskillige kyndige Sta- tister anføre, hvorefter de holde Lotterier desto skadeligere for Undersaatterne, jo meere Regieringen profiterer derved. De sige f. Ex. Menneskene have alt for megen Lyst til at blive riige uden Arbeide, det er skadeligt at giøre denne Lyst endnu større, og svække deres Flittighed ved at viise dem Midler til at blive riige uden Møie. Fremdeles da den mindste Deel er i Stand til at udregne hvor ringe Haabet er om at faae de høie Gevinster; saa forleedes en Mand, der er kommen paa Knæerne, til at

5

5

forsøge at hielpe sig op ved et lykkelig Udtræk, og vover til den Ende sin øvrige Capital paa saa mange Lodder, at han meener en af de store Gevinster, den dog ikkun en blandt mange Tusinde faaer, ikke kan mangle ham; naar nu dette som oftest slaaer Feil, saa er han i Grund og Bund ødelagt. Videre sige de: jo meere Undersaatternes Vilkor ere lige, jo lykkeligere er Landet; men ved Lotterier giøres den Fattige endnu fattigere, han haver kun lidet, og dette Lidet vover han, for paa engang blive rig; taber han, saa er han aldeles blottet, og dette maa hændes 1000 de Fattige, naar en af dem skal vinde en betydelig Gevinst, som han dog sielden veed at anvende saa vel at han derved bliver lykkelig. Den Riige derimod vover ikke mere end den Fattige, og haver dog samme Haab til at vinde. Til at beviise deres Meening anføre de endnu: at blot de Lotterier, som haver meget store Gevinster, faa stærk Søgning hvorimod de som deele Gevinsterne i- blandt mange Personer, og altsaa ansætte mindre Gevinster, ingen Fremgang have, end- skiøndt de ere langt fra ikke saa skadelige for det Almindelige, som de første. Af disse Grunde holde de da for, at Lotterier ikke bør bruges uden yderste Nødsfald.

6

6

§. 4.

At undersøge hvorvidt disse Grunde, som angaaer Lotterier i Almindelighed, ere rigtige, vil jeg overlade dem, som det paaligger at sørge for deres Undersaatters Beste. Her vil jeg alleene tale om de Lotterier som ere i Mode mange Stæder udenlands og nu kommet til os iblandt andre udenlandske Rariteter; Jeg meener Tal-Lotterierne eller det saa kaldede Lotto di Genoua. Vel er Indretningen af disse Lotterier bekiendt nok andensteds, og begynder nu at blive det hos os, men de færreste af dem, som selv ere Interessentere deri, have tydelig Begreb derom, især ere de ikke i Stand til at indsee hvor overmaade dyre de maae betale det lidet Haab de have om den Gevinst, og altsaa kan det være nyttig at legge heele Indretningen af saadant Lotterie saa tyde- lig som muelig for Dagen, paa det enhver kan vide at tage sine Messnres derefter.

§. 5. I. Opfinderen af dette Slags Lotterier har udvalgt 90 Tal i deres naturlige Orden fra 1 til 90, hvilke skrives paa Sedler, forvares i lige saa mange smaa Daaser, som lægges i en dertil indrettet Machine og rystes vel om i-

7

7

blandt hinanden. Af denne Machine bliver alle 3 eller 4 Uger ved et Barn udtaget 5 Nummere, som derefter igien indlegges til næste Trækning.

§. 6.

II. Ved dette Lotterie har enhver Frihed at gjøre sit Indskud paa hvilke og hvor mange Nummere han finder for godt, han kan dernæst giøre Indskuddet saa lavt og saa høit som han lyster, dog med den Undtagelse herefter ommeldes, og endelig kan han i dette som i alle Lotterier enten forsøge sin Lykke alleene, eller tage andre i Selskab med.

§. 7.

III. Dernæst kan enhver indgaae enten paa een af de forskiellige Spillemaader, paa to, paa tre, eller paa dem alle fire. Disse fire forskiellige Spillemaader ere:

1) Enkelt Udtræk.

2) Ambe.

3) Terne.

4) Quarterne.

8

§. 8.

IV. Ved enkelt Udtræk forstaaes hver enkelt Tal for sig alleene betragtet, uden at det eene forbindes med det andet, hvor mange man end spiller paa. Naar man spiller paa denne Maade og det Tal hvorpaa man har giort Indskud, udtrækkes; saa faaer: man sit Indskud 15 Gange betalt. For Exempel: jeg sætter 1 Mark paa Nummer 16, paa Træknings-Dagen er Rummer 16 et af de Tal, som udtrækkes, saa faaer: jeg igien 2 Rdlr. 3 Mk. Har jeg nu sat paa fleere Tal, saa har jeg derved desmeere Haab om at vinde et Ud- træk, hvorimod det forstaaer sig selv at jeg maae betale ligesaa mange Gange mit Indskud, som jeg tager Nummere; men faaer igien for hver Nummer der udtrækkes, mit Indskud 15 Gange betalt, man faaer altsaa

for 8 ß. - - 1 Rdlr. 1 Mk. 8 ß.

for 1 Mk. - 2 Rdlr. 3 Mk.

for 2 Mk. - 5 Rdlr. og saa videre.

Det ringeste Indskud er dog gemeenlig fastsat ved slige Lotterier. Saaledes er i det her indrettede Tal-Lotterie det ringeste Indskud 2 ß. Danske.

9

9

§. 9.

Man har ved Udtræk endnu en SpilleMaade, nemlig paa bestemte Udtræk, hvor ei alleene sættes paa et vist Tal, men og paa, at det skal udkomme i en vis bestemt Orden, saasom enten være det første, andet, tredie, fierde eller femte af de udtrækkende 5 Nummere, og som Hazarden derved er 5 Gange større, saa bliver Gevinsten og betalt 5 Gange saa høit som paa ubestemte Udtræk, nemlig 5 Gang 15 eller 75 Ganae. Men da denne Spillemaade i sit Forhold imellem Gevinst og Tab gandske kommer overeens med den først anmeldte; saa henregnes den i Almindelighed til samme Classe; eg er her i Lotteriet det ringeste Indskud paa saadan bestemt Udtræk 24 Skilling.

§. 10.

V. At spille paa Amber er naar Indskuddet giøres paa 2de forskiællige Tal, som forbindes med hinanden, for Exempel: paa 15 og 38. — 7 og 89. Som der nu hø- rer større Lykke til at 2de fastsatte Tal skal udkomme end ved forrige Spillemaade, hvor ikkun sættes paa et; saa faaer man derimod sit Indskud 270 Gange betalt, altsaa bekommer man

10

10

for 8 ß. - - - 22 1/2 Rdlr. for 1 Mk. - - 45 Rdlr. for 2 Mk. - - 90 Rdlr. og s. v.

Og er det ringeste Indskud paa en Ambe eller

2de sammendragne Tal, 2 ß. Danske.

§. 11.

VI. Setter man paa 3 forskiellige Tal, ligeledes forbunden med hinanden, kaldes det at spille paa Terner, saaledes er 3, 17, 31 eller 7, 71, 83, en Terne. Og naar ved Trækning iblandt de udtrokne 5 Nummere sindes de tre, paa hvilke jeg under eet har giort Indskud, saa faaer jeg samme 5300 Gange betalt, altsaa

for 4 ß. - - - 220 Rdlr. 5 Mk.

for 8 ß. - - - 441 Rdlr. 4 Mk.

for 1 Mk. - - 883 Rdlr. 2 Mk.

§. 12.

VII. Endelig naar der spilles paa 4 Tal sammendragne under eet, kaldes det at spille paa Quarterner, og 4 saadanne Tal, for Exempel 8, 12, 36, 39, eller 57, 75, 77, 89, kaldes en Quarterne; Udkommer nu slige 4 Tal ved Trækningen, saa bekommer man sit Ind- skud 60000 Gange betalt, følgelig

11

11

for 2 ß. - - - 1250 Rdlr.

for 4 ß. - - - 2500 —

for 8 ß. - - - 5000 —

Det ringeste Indskud paa Terner og Quarter- ner er 2 ß. Og som det ikke er aldeles umueligt at en Quarterne kan vindes, endskiøndt det til Dato er uhørt, saa dog paa det Entrepreneurerne ved Lotteriet ikke skulde blive aldeles ruinerede naar en eller flere Quarterner udkom, er der i de fleeste Tal-Lotterier fastsat hvor stort det høieste Indskud maae være paa en Quarterne.

§. 13.

VIII. Jeg har forhen sagt at man i dette Lotterie kan sætte paa saa mange Tal som man vil, men herved er at mærke, at naar man spiller paa enkelte Udtræk, betaler man Ind- skuddet saa mange Gange, som de Nummeres Antall hvorpaa man sætter, for Exempel jeg spiller paa 9 Tal à 8 ß. saa betales Indskuddet 9 Gange, altsaa i alt 4 Mk. 8 ß. Men spilles der paa Amber, og det paa meere end to Tal, hvilke Udgiøre en Ambe, saa maae Indskuddet saa mange Gange betales, som der indeholdes Amber i de tagne Tal. For Exempel jeg vil spille paa 9 Tal pr. Ambe, i 9 Tal indeholdes 36 Amber, følgelig maa jeg for disse

12

12

9 Tal betale mit Indskud 36 Gange. Ligesaa hvis jeg spiller paa Terner, maae Indskuddet saa mange Gange betales, som der indeholdes Terner i de valgte Tal, saaledes indeholder 9 Tal 84 Terner, følgelig maae Indskuddet betales 84 Gange. Endelig er det ligeledes med Quarterner, og da for at vedblive samme Exempel, 9 Tal indeholde 126 Quarterner, saa maae Indskuddet ligesaa mange Gange betales.

Paa det da enhver kan see hvor mange Amber, Terner og Quarterner i alle Tallene indeholdes, og derefter strax udregne hvormeget hans Indskud bliver, saa har jeg her anført en Tabelle der indbefatter alle Nummere fra 1 til 90, med deres Amber, Terner og Quarterner.

Tabelle

over

Udtræk, Amber, Terner og Qvarterner.

13

Rd EA

Tal.

4 indeholder

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 22 23 24 25

26

27

28

29

Udtræk.

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21 22

23

24

25

26

27

28

29

Amber.

6

10

15

21 28 36 45 55 66

78

91

105

120

136

153

171

190

210

231

253

276

300

325

351

378

406

Terner.

4

10

20

35 56 84 120 165 220 286

364

455

560

680

816

969 1140 1330 1540

1771

2024

2300

2600

2925

3276

3054

Qvsrtem.

13

1820 2380 3060 387 4845 5985 7315 8855 10626 12650 14950

17550 20475

14

14

Tal.

Udtræk.

30 indeholder

31 - -

32 - -

33 - *

34 - -

35 - -

36 - -

37 - -

38 - -

3 9 * *

40 - -

41 - -

42 - -

43 * -

44 - -

45 - *

46 * s

47 - -

48 - ->

49 - .

50 - --

ST: - *

52 PP -

53 - -

54 * -

DI #5 -

30

31

32

33

34

35

36

37

3 8

39

40

4 1

42

43

44

45

46 ir 481 49; SO!

51

52

53

DT

DDI

Amber. Terner. Qvarterner.

435

405

496

5268

561

595 630 666 703 741 780 820 861 903

946

990

1035

1081

1128

1176

1225

4060

4495

4960

5456

6545 7140 7770 8436 91 39 9880 10660 11480 12341 13244

14190

15180

16215

17296

18424

19600

i 2 7 5 j 2 o 8 2 5

I 3 26 ? 2 2 I OO i NG ok

143124804

27405

31465

35960

40920

46376

52360

58905

66045

73815

82254 91390 I O I 2 70 III9AO I 2 3 410

135751

148995

163185

178365

194580

211876

230300

249900

270725

292825

316251

1485 26235^41055

15

Tal.

Udtrcrk.

Amber.

Terner-

Qvarterner.

§6 indeholde

STOF

58 ' -

59 FX

60 - -

61 - 62» +;

6 3 - -

6 4 - -

65 - -

66 - t

6 7 . - *

6 8 * *

69 * *

70 - -

71 - *

72 * *

73 * s

74 - -

75 - *

76 - s

7 * -

7 g S »

709 80 * * QI - -

56

57

58

1540

27720

1596!29260

1653130856

59 tf 0

61

I 711 1770 18230

32509

3 4 2 2 o

35990

tf2 1891 63 1953 6412016 6§! 2080 66:2145 6 7 i 2 211 68 U 2 78 692346

70 2415

71 2485

37820

397* * 41664 43680 45760

47905

50116

52394

54740

57155

267200

395010

424270

4551360

487635

521855

557845

595665

635376

677040

720720

766480

61423285

864501

916805

971635

r 2 T3 5 5615 9 6 4 011 o 2 8 7 9 o 3 2628 621961088449 412701 64824 3 150626 67525^1215450 75,2775

75,2775

76: 2850

282975

. _ _ '1353275 73150

76076 1426425

2850 . _ _ 70300 2926 73150

76076 1426425 7 8 j 3 00 3 791308* 79°79! 1502501 50,3160 82160 1581580 3113240 85320J1663740

Tal.

16

Tal. UMmÄ.

zrmdehvldc

83 ' -

84 - 9

85 - 9

86 * -

876 *

88 ' 8 9 - 9 90 * *

82

83

84

Amber. 33 2 1

3403

3486

8518570 3655 3741 3828 89 3916 86 87 88

904005

86

87

88

Terner. 38560 91881 952 84

1 QvErnrt. 1749060 1837620 1929501

98770 2024785

1023402123553 10599552225895 10973612 33 1890 I 18564'2441626 117480I2555190

I denne Tabelle ere alksaa alle muelige Amber, Terner og Qvartrrner, som indehol« des i de anførte 90 Nummere.

Detke er faaledes at forstaae: naar jeg vælger 4 Tal, og vil spille paa Amber, faa fees, at 4 Tal indeholde 6 Amber, for Exempel 7, 9, *3, 24.

7 *3

7 24

9 TT

9 24

13 24

17

Spiller jeg samme 4 Tal paa Terner, faa sees af Tabellen, at 4 Tal indeholde 4 Terner. Endelig paa Quarterne, hvor da 4 Tal udgiøre en Quarterne. Naar jeg for Exempel vil spille 5 Tal paa Amber, Terner og Qvarterner, og Tallene ere: 7, 9, 13, 24, 52, saa indeholde samme følgende

Ti Amber, Ti Terner, Fem Qvarterner.

7 9 7 9 13 7 91324

7 r3 7 9 24 7 9 -3 §2

724 7 9 52 7 924 52

7 §2 7 J3 24 7 13 24 §2

9 IZ 7 1352 9 13 24 94

9 24 7 24 52

9 52 9 13 24

13 24 9 13 52

13 52 9 24 52

24 52 13 24 52

§. 14.

Naar paa Træknings-Dagen 5 Num- mere udtrækkes, indeholde samme efter anførte Beregning, 5 Udtræk, 10 Amber, 10 Terner og 5 Quarterner. Ifald nu tvende af de

18

18 Nummere udtrækkes, paa hvilke jeg har ind- skudt til alle Spillemaader, saa har jeg vundet en Ambe; kommer 3 af mine Nummere, har jeg vundet 3 Amber og 1 Terne; kommer 4 ud deraf, har jeg vundet 6 Amber, 4 Terner og i Quarterne; endelig, dersom de 5 Nummere, som Udtrækkes, ere just de 5, paa hvilke jeg har indskudt, saa haver jeg vundet 10 Amber, 10 Terner, og 5 Quarterner. Det forstaaer sig selv, at naar mine Tal ved Trækningen udkomme, er der lige meget i hvad Orden det skeer.

§. 15.

Maaden, hvorpaa den foranførte Ta- belle forsærdiges, er som følger:

Naar man vil udregne, hvor mange Amber indeholdes i et Tal, saa adderes alene det foregaaende Tal af de simple Udtræk og Amberne tilsammen, og Summen sættes i Ambernes Columne. Vil man vide Terner, adderes ligeledes det foregaaende Tals Terner og Amber, og Summen sættes i Ternernes Columne. Og naar man vil vide Qvartererne,

19

19

adderes paa samme Maade det foregaaende Tals Qvarterner og Terner, hvis Summa da giver den begiærte Qvarterne.

§. 16.

At denne Regnings-Maade er tilforladelig for at udfinde Amber, Terner og Qvarterner, kan enhver let indsee, som vil umage sig at søge Amber, Terner og Qvarterner, af 3, 4, 5 eller 6 Tal. For Exempel: Jeg tager 6 Tal, og kalder dem a, b, c, d, e, f. Disse indeholde:

15 Amber, 20 Terner, og 15 Qvarterner.

a b

L C

a GQ a «

a f

b c

b d b . b f ■c d

* c

20 Terner, og abc a bd abe »b f a c d NCE * c f a d e adf a ef ged

B s

i § Qvarterneka bed a be te àa beef a b d e a b df a beef. aede a c d £ a c e £ a def aede

20

20

Amber. Terner. Qvarterner.

c f b c e

d e b c f

àa £ b de

e £ b d f

b e f

c de c d f

c ef

d c £

Quarterner.

b e d f

b c e f

b d e f

c d e f

Og saaledes troer jeg at have giort SpilleMaadene og Indskuddene saa tydelige, at enhver kan faae et fuldkommen Begreb om de

Mandene og Indskuddene saa tydelige, at enhver kan faae et fuldkommen Begreb om de første og selv udregne de sidste.

§. 17.

Enhver veed hvor stort hans Tab kan være; thi efter dette Lotteries Natur er alt det Indskudte tabt, saasnart ingen af de Nummere udtrækkes paa hvilke man har spillet; Men det er og nødvendigt at vide hvor meget der er mueligt at vinde, og at kunde selv udregne hvor meget man har vundet, naar et, to eller flere af de valgte Nummere udtrækkes. End-

21

21 skiønt samme forhen ved Trykken er bekiendtgiort, saa dog paa det enhver som har Lyst enten til at spille eller allene være underrettet om dette Slags Lotteriers Indretning, kan have alt samlet, vil jeg her anføre nogle Planer med 2, 3, 4 og 5 Tal:

1. Plan med 2 Tal.

2 Udtræk à 1 90 - 29 —

i Ambe å 4 f. - - -— Aa.

Summa 2 A 4 ß. Muelige Gevinster:

1 Tal truffen giver 1 Udtræk. Indskuddet

var i +, altsaa 15 Gange r 4, er 15 Q (forste Gevinst).

2 Tal truffen giver:

2 Udtræk a i 15 Gange,

er - 5 Rdlr.

i Ambe å 4 ß. 270 Gange, er - - 11—i tz>8 ß.

den heieste muelige Gevinst 16 Rdlr. 1 Y 8 ß.

22

22 TI. Plan med 3 Tal»

3 UdtrækL z ß. - - rtz>8ß.

3 Amber L 4 8, > - ?■—1 aß.

1 Terne L 4 ß. , . -— 4ß.

Summa atz 8 ß.

Muelige Gevinster:

j Tal truffen giver r Udtræk L 8 ß.

ferste Gevinst 7 tz 8 ß.

s Tal giver 2 Udtræk - 2 Rdlr. 3 *—»

j Ambe * 11 — i — 8ß.

anden Gevinst r Z Rdlr. 4 86

g Tal giver Z Udtræk - Z Rd. 4 tz 8 ß.

3 Amber - Z Z — 4—8 -

1 Terne -° 220— 5-

den hsiesie muelige Gevinst 233 Nd. 2 tz'—k

TIT. Plan med 4 Tal.

4 Udtræk l 128 6 Amber ä $f.

4 Terner a a ß.

1 Quarrerne a r

Summa i Rdlr. zob.

Mue-

23

23

Muelige Gevinster: r Udtræk giver

fyrste Gevinst x Rd, § tz 4 ß.

* Tal giver s Udtræk - Z Rd. 4 ^ 8 f • i Ambe * s 2 —> Z —- —

anden Gevinst 26 Rd. rtzLst.

Z Tal giver Z Udtræk , 4Rd.3tzr2ß.

3 Amber * 67 — 3 —- -'— i Terne - no—- 2—^8'—

tredie Gevinst 132 Rd. 3 tz 4 ß.

4 Tal giver 4 Udtræk * 7Rd. Ztz-— 6 Amber - 135— -—-- — 4 Terner - 441—> 4-^-- — i Opvarterne 1250—• -—- —

den højeste muelige Gevinst 18 3 4 Rdlr. 1 tz

BB 4

LV.

24

24 IV, Plan med 5 Tal.

g Udtræk i i o fj. - - "så 2 ß.

ro Amber d 46, - s 2— 8—

i o Terner 2 2 ß. - * 1 — 4—

g O.u arterner » 2 ß. - *—10-

Summa iRd. itz 8 f>

Mueligt Gevinster:

1 Tal giver første Gevinst i Rd. 3 tz 6 ß.

r Tal giver 2 Udtræk 3 Rd. -—12— i Ambe - 11 — i — 8 —

anden Gevinst 14SK0.1 ^ 4 ß.

3 Tal giver 3 Udtræk - 4SH&. 4 £ 2

3 Amber es 33— 4 ye

i Terne - nø— 2—3—

tredie Gevinst 148 MD. g fe 2 f,

4 Tal

25

25

4 Tal giver 4 udtræk - 6 Rd. 1 § 8 §.

4 Terner 1 Quarterne 1250

fierde Gevinst 1765 Rd. 2 § 8 §.

§ Tal giver § Udtræk i o Amber 10 Terner 1104§ Quarterner 6250 -

høieste muelige Gevinst 7474 Rd. 2§ 14§.

Paa samme Maade kunde alle øvrige Planer indrettes, da man vælger 6, 7, 8, eller flere Tal, og spiller paa alle Udtræk, Amber, Terner og Quarterner. Eller om man har større Lyst til at forsøge at spille allene paa Amber eller Terner, kan man af det forhen anførte let giøre de fornødne Beregninger. Dette er alt- saa den hele Indretning af Tal-lotterier.

26

26

§. 18.

Unægtelig er det, at det vittigste Italienske Hoved, (thi Italien er det vi have at takke for denne nyttige Opfindelse,) kunde aldrig udfinde et beqvemmere Middel end dette Lotterie, til at sætte alle Vindesyge i Contribution hver Maaned. Den fattigste Staaders, Tieneres, Daglønners og Arbejdsmands To- Skilling bliver ikke forsmaaet. Alle tre Uger er Lotteriet bereed, at lade saavel Fattige som Rige nyde Deel i denne Velgierning, og forsøge sin Lykke; I det mindste kan han der for een eeneste Toskilling kiøbe sig den Ret at haabe en Gevinst af 60000 Toskillinger.

§. 19.

Foruden denne store Gevinst, som lokker allermeest, er det og en Hiertens Fornøielse at man selv kan vælge hvilke Nummere man finder for got. Hvor megen Hovedbrud det alt har kostet, og hvor mange kunstige Udregninger daglig giøres for at udfinde det allerlykkelig- ste Tal? det kan enhver forestille sig, som veed hvor stort Herredømme Overtroe og Vindelyst

27

27

have hos alle endog de allerklogeste Mennesker, snart vælges uliige snart lige Tal, snart indivi- sibles, snart de som gaaer op i 7, i 9, og andre lykkelige eller ulykkelige Tal. Imidlertiid lader det som Lykken leer dem ud allesam- men og ret fornøier sig over at kunde bryde dem, i det den aldrig Viiser sig den eene Dag som den anden. Dog søger de Herrer Collecteurs stedse at undskylde den, og det er saa naturlig som billig, efterdi de bekomme deres Forsvar temmelig godt betalt, de fleeste Stæder nyde de 5 à 6 pro Cento af det indkommende; denne Gevinst er sikker, og da den bliver des større, jo meere Aftræk de kunde have paa deres Lod Sedler; saa er det ei at undre paa om de giøre deres Yderste for ret at vise Publicum alle Fordelene ved dette Lotterie, og opmuntre dem til at tage imod saadan Velgierning. Man har kun nødig at læse de udenlandske Aviser for at see hvorledes hver Collecteur udpriiser sine Vahre, og naar man taler med dem, faaer man saa meget at høre om Fordelene for den Spillende, at den som ikke ret indseer Sammenhængen kan let lade sig forlede til at troe dem, Saaledes indbilder man sig, at naar ikkun et Selskab af 18 Personer slaaer sig sammen, hvoraf enhver besætter 5 Nummere for Exempel, fra 1 til 5,

28

28 fra 5 til 10, fra 10 til 15 og s. v. og besætter saa hver for sig, de i deres 5 Nummere inde holdende 5 Udtræk, 10 Amber, 10 Terner og 5 Quarterner à 2 ß. saa kostede Besætningen for hver især ikkun 3 Mk. 12 ß. og for heele Selskabet, 11 Rdlr. 1 Mk. 8 ß. Da meener de Garnet er udsat paa det beste, og in- gen Ambe, Terne eller Quarterne at skulde kunde undgaae dem; men Skade er det, at Dette Garn Har saa store Huller at neppe noget dermed lader sig fange; thi de slutte, at naar 5 Tal har 5 Quarterner, saa maae 10 Tal Have 10 Quarterner; men at de har langt meere, udviser den foranførte Tabell, hvoraf sees at 10 Tal have 45 Amber, 120 Terner og 210 Quarterner, som alle maae besættes naar man vil være sin Sag vis; Thi naar for Exempel en Person haver sat paa No. 1 til 5, en anden paa No. 6 til 10, og tænkte dog at alle Ting ere besatte, saa kunde de udtrukne Tal blive 4 og 8, hvor da hver vinder et sim- pel Udtræk men ingen af dem vinder en Ambe; udtrækkes 2, 4, 8, vinder den egne 2 Udtræk og en Ambe, og den anden et Udtræk; men ingen af dem en Terne, og det fordi der ei er bleven betalt alle Amber og Terner i 10 Tal, men ikkun de fra 1 til 5 og fra 6 til 10.

29

29

§. 20.

Det besynderligste ved disse Lotterier er, at de ere indrettede saa kunstig, at iblant 1000 Personer er der neppe een i Stand til at udregne hvor meget Lotteriets Casse udbetaler i Gevinster til Interessenterne, og hvor meget den selv vinder, dette sidste maae især altiid blive en Hemmelighed indtil de selv giøre det bekiendt; Thi omendskiønt ved hver Trækning bekiendtgiøres at mange anseelige Amber og Terner ere rundne, saa nævnes dog aldrig hvor mange Interessenterne have været eller hvor store Summer de have indskudt og derfore kan dette heller ikke afskrække nogen fra at vove sine Penge, især da man dog en Gang imellem faaer at høre om en vunden Ambe ja vel endog engang hver Aar om en vunden Terne.

§. 21.

Imidlertiid synes mig dog Billighed udfordrer, at give Publicum ved dette ligesom man ellers giør ved alle andre Lotterier en fuldkommen Oplysning om hvormeget Lotteriets Casse efter Riimelighed kan vente at beholde

30

30 af Indskuddet og hvor Meget udbetales til de samtlige Interessentere. Thi det er ikke nok til Undskyldning for Lotteriet at enhver kan indsætte saa meget og lidet han lyster, han bør og vide hvad og hvor meget han vover. Til den Ende maae først udfindes Forholden imellem Indskuddet og alle muelige Gevinster.

§. 22.

Af den forhen anførte Tabelle er det klart at alle de i Træknings-Machinen værende Tal indeholde 90 Udtræk, 4005 Amber, 117480 Terner og 2555190 Quarterner. Nu vil jeg sætte den Fald, at et stort Selskab foreenede sig om at tage alle 90 Nummere, og besætte alle de deri besindende Amber, Terner og Quarterner, hver ikkun med 2 ß., saa maat- te saadant Selskab indskyde i alt 2676765 Toskillinger, og da paa denne Maade Selskabet maatte vinde alt hvad der kunde vindes, saa er Spørsmaalet, hvad dem paa TrækningsDagen skulde udbetales, og hvad derimod Lotteriets Fordeel blev? Paa denne Dag udtrækkes 5. Nummere, som indeholde tilsammen 5 Udtræk, 10 Amber, 10 Terner og 5 Quarter-

31

31

ner, hvilke alle tilsammen bleve Selskabet til

Deel.

Først betales da 5 Udtræk, à 2 ss., hver 15 Gange, er = 75 Toskillinger.

Dernæst beløber 10 Amber à 2 ss., som betales 270 Gange, til = 2700 ----

Videre 10 Terner, som betales 5300 Gange, 53000 -

Endelig 5 Qvarterner, betales 60000 Gange, som er i alt = 300000— —

hvilket tilsammen er 355775 Toskillinger.

Selskabet har derimod, som anført, betalt i Indskud = 2676765 Toskillinger.

Altsaa bliver Lotteriers

Fordeel = 2320990 Toskillinger.

32

32

Og Selskabet bekommer paa den Maade om- trent 8de Deelen igien af sit Indskud, hvor- imod næsten de 7/8 Deele er Lotterie-Cassens Fordeel, Premier uberegnet.

Jeg har forhen i en kort, denne Under-

retning foreløbende, Afhandling, viist Forholden imellem Gevinsten og Tabet i alle 4 Spil- lemaader, jeg har deri sagt at ved simple Ud- træk forholder Gevinsten sig til Tabet som 1 til 18, ved bestemte Udtræk som 1 til 90, ved Amber som i til 400, ved Terner som 1 til 11748, og ved Quarterner som i til 511038, paa samme Maade kan man og bestemme hvor meget Lotterie-Cassen vinder ved hver Slags Spillemaader. Sætter man for Exempel, at et Selskab besætter alle 90 Nummere til simple Udtræk à 1 Rdlr., saa maa de 5 deraf udkomme, hvilke da bekommes 15 Gange betalt med 75 Rdlr., men da deres Indskud har været 90 Rdlr., saa vinder Lot- terie-cassen derved 15 Rdlr. eller den 6te Deel af Indskuddet. Besættes paa samme Maade alle amber i 90 Tal som er 4005, see for-

33

33 anførte Tabelle, saa vinder Selskabet paa Træknings-Dagen 10 Amber, som er de der indeholdes i 5 Tal, dem faaer de 270 Gange betalt, følgelig 2700 Rdlr., men Indskuddet har kostet dem 4005 Rdlr., altsaa vinder Lotterie-Cassen 1305 Rdlr. der næsten er tredie Deelen af Indskuddet. Og følgelig er denne Spillemaade fordeelagtigere for Lotteriet end den første. Vildere er i 90 Tal 117480 Terner, som naar de blive besatte med 1 Rdlr. udgiøre lige saa mange Rdlr. Paa TrækningsDagen udtrækkes 5 Nummere, som indeholde 10 Terner, der skal betales 5300 Gange, følgelig med 53000 Rdlr., men da der er indskudt 117480 Rdlr. saa vinder Lotteriet herved 64472 Rdlr. eller 6/11 af Indskuddet, som er altsaa over det Halve. Endelig indeholde 90 Tal 2555190 Quarterner, som paa samme Maade besatte gav Selskabet 5 vundne, thi mere indeholdes ikke i 5 Tal; disse blive 60000 Gange betalte, følgelig med 300000 Rdlr., men da Indskuddet er 2555190 Rdlr., saa vinder Lotteriet 2255190 Rdlr.; altsaa meere end 7/8 Deele af Indskuddet, hvoraf da gierne kan betales en Premie for et Udtræk, som endskiønt det ikke er umueligt, dog hidindtil er uhørt

34

34 § 24.

Heraf kan man nu dømme, hvor me- get de rage Feil som indbilde sig, at naar 18 Personer besætte alle 90 Tal saaledes, at hver besætter de i 5 Nummere indeholdte 5 Udtræk, 10 Amber, 10 Terner og 5 Quarterner, da ingen Gevinst skulde kunde undgaae Lem. For at giøre dette endnu tydeligere, vil jeg under- søge hvorvidt deres Haab er grundet ved hver Slags Spillemaade.

1) Hvad de simple Udtræk angaaer, da er det klart, at siden der ere ikkun 90 saadanne i 90 Tal, og de alle ere besatte, de da nød- vendig maae vinde 5 Udtræk, men da deres Indskud paa Udtrækkene ere 90 Rdlr. og de faae igien for de 5 vundne 75, saa skal Selskaber ikke rose sig af denne Gevinst.

2) Derimod har Selskabet meget lidet Haab om at vinde en eeneste Ambe; thi af alle 4005 Amber som indeholdes i 90 Tal udkomme ikkun 10 ved Trækninger, det er omtrent 1 af 400; havde nu Selskabet besat 400 Amber saa var der Rimelighed for dem, at vinde een; Men nu har hver af de 18 Per

35

35

soner ikkun besat 10 Amber, følgelig hele Selskabet 180 Amber, som ikke engang er Halvdeelen af de 400 Amber. De have altsaa neppe Haab ved 2de Trækninger af Lotteriet at vinde en eeneste Ambe; men lad os sætte at de vare saa lykkelige i den anden Trækning at vinde en Ambe, saa bekom de for 5 simple Udtræk i 20 Trækninger 150 Rdlr.

for en Ambe = 270 —

420 Rdlr.

Deres Indskud havde været i 2 Trækninger, for 90 Udtræk = 180 Rd. for 180 Amber = 360 —

540 Rdlr.

Altsaa i Steden for Gevinst var

der tabt for Selskabet = 120 Rdlr.

3) Paa Terner er der endnu mindre Haab for dem at vinde. I 90 Nummere ere 117480 Terner muelige, deraf udtrækkes 10 paa Træknings-Dagen, det er 1 af 11748. Men nu haver enhver af Selskabet indskudt til 10 Terner, følgelig alle tilsammen til 180 Terner, som omtrent udgiøre den 65de

36

36

Deel af 11748. De maatte altsaa blive ved at spille i 65 Trækninger inden de kunde Have Haab at vinde en Terne.

4) Heraf kan man let giøre sig Slut- ningen til Quarternerne, hvoraf der ere 2555190 i 90 Tal, af hvilke halvtredie Mil- lion Quarterner ikkun udtrækkes 5 paa Træk- nings-Dagen, og Selskabet ikke har indskudt til meere end i alt 90 Quarterner. Af dem er der altsaa aldrig noget Haab for Selskabet at vinde een eeneste, og dog er det især den store Gevinst paa dem der lokker Folk til at vove.

§ 25.

Efterfolgende Tabelle viser nærmere Ferholden imellem de besatte og ubesatte Amber, Terner og Quarterner, naar paa forommelte Maade 2, 3, 4 til 18 Personer hver paasætter 5 forskiællige Nummere, da af den sees hvor mange kunde regnes at være besatte imod de u- besatte.

37

37 I Amber.

Tekner.

Personer for 2 i • 3 ø 4 5 5 -

S 6 r

$ 7 5

- 8 -

- 9 .

- IO r

- TES

FT 4

- IZ t

-

+ T5 -

16 i

9 17 r

-r8 -

besat

2O

30

40

50

60 70 80 90 100 310 120 ISO 140 150 160 I70

ubesat

3985

3975

3965

3955

3945

3935

3925

3915

3905

3895

3885

3875

3865

3855

3845

3835

18013825

besat

20

ZQ

40

ZO

60

70

80

90

IOQ

IIO

130

I30

140

150

69

170

ubesatte

117460

i17450

i17440

i17430

i17420

117410

117400

117390]

117380

i17370

117360

117350

117340

117330

117320

117310

37

O uarterner.

i17300

besatte

10

15

20

25

30

35

45

50

55

60

65

70

75

80

85

GO

ubesatte.

2555180

2555175

2555170

2555165

2555160

2555155

2555150

2555145

2555140

2555135

2555130

3555125

2555120

2555115

2555110

2555105

2555100 §«26»

38

38

§ 26.

Af disse Beregninger sees nu lettelig, at naar man, for at forsøge Lykken, vil spille i dette ufordeelagtige Lotterie, saa er Udtræk, simple eller bestemte, hvilke komme ud paa eet, den fordeelagtigste Spillemaade; paa Amber er der mindre Haab at vinde; og paa Terner eller Quarterner bør Man efter Rimelighed aldrig

spille.

§ 27.

Man kan endnu paa en anden Maade, som falder bedre i Øinene, Viise hvor stort Haab der er til at vinde en Ambe, Terne eller Quarterne. Jeg sætter at en udtager 2 Nummere af 90 og jeg vilde giætte en af dem, saa skulde jeg rimelig viis i 90 Gange giætte det 2 Gange, det er at sige, om jeg ikke just gjættede det i 90 Gange, saa dog naar jeg igientog det samme nogle 1000 Gange, vilde til Slutliing Proportionen blive, som 2 til 90. Naar jeg da havde giættet der eene Tal 2 Gange og vilde giætte det andet af de øvrige 89, maatte jeg efter Riimelighed giætte 89 Gange

39

39

for at treffe det 1 Gang, og altsaa blev min Gevinst da 1 Ambe og 2 Udtræk, og mit Haab til at vinde forholder sig som 2 til 89 Gange 90, eller som 1 til 4005. Heraf er der tillige klart at i 90 Nummere ere 4005 Amber muelige, og at da paa Træknings-Dagen udkommer 10 Amber; saa forholder mit Haab om at vinde, sig, naar jeg spiller paa Ambe, som 1 til 400 1/2, Jeg burde følgelig, naar jeg vandt, have mit Indskud 4OO 1/2 Gange betalt i Steden for 270, som er det Lotteriet gotgiør. Forsøger jeg det samme med 3 tal af 90, hvilket forestiller en Terne, saa finder jeg paa samme Maade den Forhold som forhen er anført, og skulde derefter have mit Indskud 11748 Gange betalt i Steden for 5300. Og endelig med 4 Tal som forestiller en Quarterne, at den skulle betales mig 511038 Gange i Steden for 60000. § 28. Heraf kan man tidlige lære den letteste Maade at udregne alle Amber, Terner og Quarterner af et given Tal. Naar jeg for Exempel vilde vide hvor mange Amber, Ter-

40

40

ner og Quarterner indeholdes i 30 Tal, Saa gaaer jeg Saaledes til Værks, for at udregne Amberne: jeg multiplicerer 30 med 29 og dividerer Producten med 2, saa udkommer 435 Amber. Vil jeg vide Ternerne, saa multipliceres 30 Gange 29 med 28, og Producten divideres med 3 Gange 2 eller 6, hvor da udkomme 4060 Terner. Og naar jeg vil vide Quarternerne af 30 Tal, multipliceres 30 Gange 29 Gange 28 med 27, og Producten divideres med 4 Gange 3 Gang 2 eller 24, da der udkommer 27405 Quarterner, naar man nu vil efterse den §.13 Pag. 14 anførte Tabelle, saa vil man finde de samme Tal der udsatte, og paa denne Maade kan man efter Behag fortfare med alle andre Tal.

$. 29.

Jeg har agtet det for min Skyldighed at give mine Landsmænd den fornødne Oplysning i denne Sag, paa det de som have Lyst til at vove deres Penge i Lotterier, kunde faae fuldkommen Kundskab om Indretningen i TalLotteriet og om det Haab de kunde have til at vinde. De have derefter selv Valget imellem

41

41

det alleene privilegerede Classe-Lotterie og TalLotteriet, men for at vælge forsigtig, kan en kort Sammenligning imellem Gevinsten i begge Lotterier og Rimeligheden til at vinde den, ikke være af Veien. I Classe-Lotteriet er den høieste Gevinst 15000 Rdlr., og da i samme Lotterie ere 20000 Nummere, saa naar jeg tager en Lod-Seddel, der koster 15 Rdlr., forholder mit Haab til at vinde den høieste Gevinst sig som 1 til 20000. Vil jeg i Tal Lotteriet indsætte ligesaa meget, saa naar dermed besættes alle Udtræk, Amber, Terner og Quarterner i 5 Tal á 1/2 Rdlr., udgiøre de 15 Rdlr., og er den høieste muelige Gevinst derpaa 192887 1/2 Rdlr.; men da alle muelige Forandringer med 5 Tal som udtrækkes af 90, er 43949268, faa forholder mit Haab til at vinde bemeldte hoieste Gevinst sig som i til 43949268.

§. 30

Lad os nu giøre Sammenligningen; Vi finde da at i Tal-Lotteriet er den høieste Gevinst 13 Gange saa stor som i Classe-Lotteriet, naar altsaa begge Lotterier vare lige vovelige, burde Forholden imellem Gevinst og Tab i Tal Lotte-

42

42

riet være 13 Gange større end i Classe-Lotteriet, men i den Sted finde vi at naar dette Forhold er i Classe-Lotteriet, som 1 til 20000, saa er samme i Tal-Lotteriet som i til 43949268, eller i det første som 1 til 20 og i det sidste som 1 til 43949, det er, Hazarden al vinde den højeste Gevinst i Tal-Lotteriet er 2197 Gange større end i det alleene privilegerede Danske Lotterie. Føie vi hertil endnu den Anmærkning at i sidstbenævnte Lotterie ere foruden den højeste Gevinst henved 300 store Gevinster, foruden en Mængde smaa, ved hvilke jeg dog kan blive skadesløs, da jeg derimod i Tal-Lotteriet ikke har Haab om andre end de i mine paasatte Tal indeholdte Amber, Terner og Quarterner; saa bliver min Hazard i Classe-Lotteriet endnu meget mindre; Og skal det Lotterie have Fortrinnet? hvis Udbytte anvendes paa den nyttigste Maade for Landet; saa kunde de nyelig udkomne Efterretninger om Anvendelsen af Fordeelen ved Classe-Lotteriet ikke andet end opvække det Ønske i alle sande Patrioter, at samme maatte beholde den hidindtil haste gode Fremgang.

43

43

§. 31.

Man vil uden Tvivl giøre adskillige Indvendinger imod de udi denne Afhandling gjorte Beregninger, især venter jeg den: at det dog er mueligt, at en som paa blotte 5 Tal sætter 5 Rdlr., kan vinde 5 Quarterner og følgelig bekomme 3 Tønder Guld igien; men Mueligheden er der til at vinde; men Muelighed at tabe er 43 Millioner større, og i denne Confide- ration bliver den første Muelighed meestendeels en Umuelighed; det er mueligt, at naar jeg lukker Øinene og skyder en Flint af under aaben Himmel, jeg da kan træffe en Kramsfugl i Flugten, men dog kan man uden Fare vædde 100000 mod 1 at det ikke skeer. At Entrepreneurerne for Tal Lotterierne indsee dette, er soleklart, siden de foruden deres egen Fordeel love Actionairerne anseelig Uddeeling, tilstaae. Collecteurerne stærke pro Cento, betale store Summer til Regieringerne, og de ere virkelig i Stand at præstere alt dette. Men ingen bedre Beviis kan jeg anføre, end Erfaringen selv; til Lykke for os have andre Nationer længe havt Tal-Lotterier og ærlig betalt Lære-Penge, et af disse, nemlig det Berlinske, skal tiene til at beviise mine Sætninger. Jeg vil deraf anføre

44

44

de 72 første Trækninger, efterdi jeg ei har kun- det bekomme Efterretning om de sidste, og ere samme udfaldet saaledes:

Trækning.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17 18 19

Udtrukne Nummere.

35 43 74 13 22

19 24 81 28 54

43 68 6 58 66

31 6 30 90 12

30 75 6 39 33

81 76 12 71 5

88 34 28 89 15

52 26 1 45 83

60 83 64 22 21

65 10 24 62 55

27 84 42 26 25

69 71 73 27 5 35 67 69 9 59

61 7 51 8 35

66 68 22 77 37

76 35 87 47 60

50 78 28 62 83

5 13 50 40 1

44 40 14 33 17

45

Trækning. Udtrukne Nummere. 20 75 2 45 34 71 21 49 38 85 57 3 22 37 28 43 63 78 23 64 78 74 43 22 24 44 20 56 9 6 25 19 70 25 41 57 26 88 5 21 49 61 27 57 40 16 6 4 28 35 52 79 55 28 29 25 42 52 46 18 30 34 26 5 20 84 31 31 7 22 90 79 32 26 10 63 5 18 33 31 37 66 24 22 34 29 62 67 41 27 35 53 78 73 23 84 36 49 47 36 76 64 37 10 66 78 86 68 38 17 46 57 40 54 39 68 10 21 89 74 40 74 83 43 23 31 41 50 87 35 40 13 42 39 42 71 72 32 43 79 28 27 22 41 44 62 65 36 54 11

46

46

Trækning. Udtrukne Nummere.

45 22 11 44 2 52

46 85 76 88 5 1

47 82 36 17 73 60

48 28 18 32 78 65

49 80 36 24 53 44

50 81 70 64 3 49 51 54 42 12 40 1 52 55 59 12 50 4

53 10 45 76 39 14

54 7 25 6 5 62

55 1 47 58 39 25

56 38 11 47 27 76

57 66 41 45 86 5

58 52 29 19 83 47

59 43 52 9 34 29

60 31 78 22 10 85

61 54 46 7 30 74

62 63 2 34 8 67

63 1 89 9 84 86

64 81 36 78 52 65

65 30 15 87 1 86

66 78 29 56 82 12

67 2 28 22 52 50

68 5 39 56 44 84

69 3 64 42 10 71

47

47

Trækning. Udtrukne Nummere.

70 14 35 90 61 45 71 70 36 5 35 68

72 22 60 15 89 53

§. 32.

Nu vil jeg sætte det foranførte Fald, at et Selskab af 18 Personer havde slaget sig sammen for at besætte alle Numniere fra 1 til 90, og hver af dem da besætter 5, som følger:

Personerne. Nummerne. Den 1ste 1 2 3 4 5 - 2 - 6 7 8 9 10 - 3 - 11 12 13 14 15 - 4 - 16 17 18 19 20 - 5 - 21 22 23 24 25 - 6 - 26 27 28 29 30 - 7 - 31 32 33 34 35 - 8 - 36 37 38 39 40 - 9 - 41 42 43 44 45 - 10 - 46 47 48 49 50 - 11 - 51 52 53 54 55

48

48

Personerne. Nummerne. den 12te 56 57 58 59 60

- 13 - 61 62 63 64 65 - 14 - 66 67 68 69 70

- 15 - 71 72 73 74 75

- 16 - 76 77 78 79 80 - 17 - 81 82 83 84 85

- 18 - 86 87 88 89 90

Sætter man nu videre, at disse i 18 Personer vedblive paa bemelte Maade i disse 72 Trækninger at besætte alle 90 Nummere, og enhver paa sine 5 Nummere besætter 5 Ud- træk, 10 Amber, 10 Terner og 5 Quarterner, a 1 Rdlr., saa er deres samtlige Udgift ved hver Trækning 540 Rdlr.

§. 33.

Lad os nu videre see, hvad enhver af dem vinder i disse 72 Trækninger, foruden det simple Udtræk; thi det maa nødvendig vindes, siden de alle ere besatte. Foruden dem vinder

49

49

den 1ste Person den Zlmbe

den 2. Person

den zdiePerson den 4de Person den 5te Person

den Ofte Person

den 7de Person den 8 de Person den 9 de Person den 10. Person den 11. Person den 12. Person den 13. Person

den 14. Person

den 15. Person

den 16. Person

1. 5

5

5

den Ambe 7. 8

- - 6. 9

- , 6. 7

intet intet

den Ambe 2i. 22

- - 22.24

den Ambe 26.27

- - 27.28 intet

intet

den Ambe 41.45 den Ambe 47.49

den Ambe 52. 55

intet

den Ambe 62.65 62.65 den Ambe 66. 68

- - 67.69

- - 66,68 - - 66.68

- - 68. 70

den Ambe 71.7z

- - 71-75

- - 47172

intet

ved den 18 TrceknLng.

- 46 > -

- 14 - -

- 24 - -

- 54 ' s

9

33 11

34 43

57

36

28

* 10

- 44

- 3

- 13

- 15

- 37

- 71

S 12

5 20

- 42

7

63

65

Len 17. Person intet Len 18. Person-den Ambe 88.89 dm Ambe 86. 89 - - 86,87

Altsaa har Selskabet i alle 72 Trykninger vundet i hver Trækning 5 Udtræk er 360

50

50 Udtræk, og, som anført, 26 Amber. Terner slet ingen og Quarterner lige saa lidet.

§ 34.

Lad os nu beregne Udgifterne. Ved hver Trækning har Indskuddet kostet dem 540 Rdlr., er for 72 Trækninger 38880 Rdlr.

Derimod have de vundet 360 Udtræk, hver Udtræk 15 Gange betalt, er - 5400 Rdlr.

Videre 26 Amber, hver 270

Gange betalt, er - 7020

12420 Rdlr.

Altsaa haver Selskabet i disse

72 Trækninger tabt - 26460 Rdlr.

som hjemfalder Lotteriet til Beste. §. 35. Om altsaa nogen vilde tvivle om de Be- visere Rigtighed, som jeg a priori haver an-

51

51

ført; saa haver han her Beviis af Erfaring, som kan igiendrive alle Indvendinger. Men paa Det ingen skal falde paa de Tanker, at Udfaldet vilde blive anderledes, naar man fotdeelte de 90 Tal iblandt 18 Personer paa en anden Maade, saa kan Man til Forsøg tage 90 Sedler, numerere dem fra 1 til 90, og blande dem meget godt blandt hinanden, derefter trække 5 Nummere Ud for enhver af bemeldte 18 Personer, og undersøge dem efter de anførte 72 Trækninger, eller og ved hver Trækning vælge 5 andre Nummere for hver af de 18 spillende Personer, og da skal man stedse finde at Selskabet vinder i det ringeste 24, og i det højeste 40 Amber, følgelig Middel Proportionen bliver 32. Af Terner bliver der i det højeste vunden 1 i alle 72 Trækninger, og vindes der 2 Terner ved første Omgang, saa vindes der ingen i næste, som og det ovenanførte Exempel udviiset. Af Quarternet kan i 5678 Trækninger ikkun udkomme en eeneste, følgelig dersom 5678 stige Sælskaber have indsat paa forommeldte Maade, kunde det ved Trækningen skee, at en Quarterne kan udkomme.

52

52 §. 36

Man vil maaskee heraf strax giøre den Slutning: altsaa er det dog muelig at en Quar- terne kan udkomme naar 5678 slige Selskaber, hver paa 18 Personer, eller, hvilket kommer ud paa et, 102207 Personer, sætter paa Quarterner, men naar det end skeer, saa er Lotteriets Fordeel endda meget anseelig. Thi naar saaledes 122207 Personer sætter paa 5 Nummere og de deri indeholdende 5 Udtræk, 10 Amber, 10 Terner og 5 Quarterner, hver til 1 Rdlr. saa blev Lotterie. Caffens Indtægt af dem alle

3066210 Rdlr.

Udgiften derimod:

1) til hver 18 Personer 5 Udtræk, er for 28391 Udtræk

à 15 Rdlr. = 425865 Rdlr.

2) da hver 40 Personer vinder

1 Ambe, er for 2555 Amber à 270 Rdlr. = 689850 —

3) videre, hver 1175 Personer vinder 1 Terne, er for 87

Terner à 5300 = 461100——

53

53

4) endelig vindes en Quarterne, som 60000 Gange betalt er = 60000 Rdlr.

Lotteriets Udgift 1636815 Rdlr.

Følgelig bliver Gevinsten for

Lotteriet ved en Trækning 1429395 Rdlr.

Og spilles der meest paa Terner og Quarterner, saa bliver Fordeelen des større for Lotteriet, des- fleere Terne- og O.uarterne-Spillere der ere. Thi dette er som forhen er viist den fordeelagtigste Spille-Maade for Lotteriet.

Saaledes troer jeg da at have givet mine Landsmænd en fuldkommen Underretning om hvor stort deres Haab til at vinde i Tal-Lotteriet kan være; Beregningerne heri ere saa enfoldige at enhver med ringe Møie kan efterregne og befinde deres Rigtighed, men dem som ikke vil anvende Tiid derpaa og heller ikke troe dem uden Undersøgelse, vil jeg alleene raade at forsøge engang til Tidsfordriv at udvælge sig

54

54

nogle Nummere fra 1 til 90, besætte dem efter Tykke, beregne Bekostningen, og saa af 90 Nummere selv udtrække 5, og da beregne Ge- vinsten paa denne Maade kan man uden Bekostning blive af Erfaring overbeviist om mine foregaaende Regningers Rigtighed, og lære at Lykken ei er saa blind og uvis, som man tænker, men at som alle andre Ting saa og LykkeSpil har en vis Forhold.

§. 38.

I alle andre Lykke-Spil er Gevinst og Tab i Almindelighed i lige Forhold mod hinanden, og ingen skulde have Lyst til at spille dem, naar han havde større Formodning til at tabe end at vinde; I Tal Lotteriet derimod, som ikke er andet end et authoriseret Hazard-Spil er Formodningen til Tab langt større end til Gevinst, og dog er Folk paa andre Stæder saa begjærlige efter at vove deres Penge i samme, at Assistence-Huusene neppe kunde rumme de til den Ende didsatte Panter, Dette undrer jeg mig dog ikke over, thi Lotteriets kunstige Indretning hindrer mange at efterregne Hazarden, men at saa mange Viise Stater, som sikkert have

55

55

giort alle foregaaende Beregninger, og som strengelig forbyde alle Hazard-Spil, endskiøndt Haab om Tab og Gevinst ere lige, dog tillader dette, der i Grunden er det meest uproportionerede, det overgaaer min Indsigt. Vel er det vist, at Directionen for slige Tal-Lotterier sædvanlig betroes saa brave Mænd at ingen bør frygte for Bedragerie, hvilket ellers lettere kunde skee ved dette end ved noget andet Lotterie, siden man ved dette veed i Forveien, hvilke Nummere ere stærkest besatte, hvilke til Terner, og hvilke til Quarterner, følgelig kunde udela- de af Machinen et saadant Nummer, der var af stor Vigtighed, men endskiøndt dette ikke i mindste Maade er at befrygte, saa har TalLotteriet for det øvrige de fleeste andre Uleiligheder som flyde af Hazard-Spil, saasom at kunde foraarsage mange fattige eller uforsigtige Menneskers Ruin, og at være en slet Maade til at blive riig paa, hvis Følge gemeenlig er at de let erhvervede Penge anvendes ilde.

§. 30.

Jeg veed altsaa ingen anden Aarsag til TalLotteriers Opkomst i de Europæiske Lande end

56

56

denne: Regieringerne frygter at Undersaatterne lade sig forlede til at vove deres Penge i udenlandske Tal-Lotterier hvorved Pengene gaae ud af Landet, for at hindre dem deri, tillades sammes Anlæg i Landet selv; hvorved tillige maaskee kunde vindes noget fra Fremmede, og denne Aarsag maa vi kalde god til vi erfare en bedre. Men naar den skal være fuldkommen god, maatte ikke andre end egne Undersaatter tillades at kiøbe Actier eller være Interessentere i Lotteriets Fordeel; thi naar Fremmede tage Fordeelen, lider Landet dobbelt, da baade Un- dersaatterne ruineres og Pengene gage ud af Landet. Hvad mine Landsmænd især angaaer, da saavidt jeg kender den Danske og Norske Nation, kan samme nok ved et listig Paafund forledes til at vove deres Penge uforsigtig og altsaa spille i Tal-Lotteriet. Men saa uædel kunde de ikke tænke, at de skulde indgaae i et Interessentskab, hvis Udbytte grunder sig paa deres Medborgeres Ruin. Udfaldet af Actiernes Salg i Tal-Lotteriet viiser at dette er en Sandhed, da ikke tiende Deelen deraf er bleven i Landet. Vi blive altsaa de som spille; og Hamborgerne de som vinde.

57

57

§. 40.

Endelig naar alt det anførte tages i Betragtning, saa skiønner enhver lettelig at et TalLotterie ikke kan ansees anderledes end en Skat som paalegges Undersaatterne paa saa bequem en Maade, at de uden at mærke dens Last erlægge den med Fornøjelse; som det da ikke er billigt at den eene Undersaat skal paabyrde den anden Skatten, meget mindre at Fremmede skal giøre det; saa burde ingen anden end Regieringen selv være Entrepreneurer eller høste Fordeelen af saadant Tal-Lotterie, og naar Un- Dersaatternes Vilkaar kunde taale det, samt Regieringen trænger dertil, saa kunde Tal-Lotterier i det mindste være ligesaa bequemt et Middel til Skatters Udreedelse som mange andre, der baade trykke i Henseende til dem selv og i Henseende til deres Oppebørsels Maade.