? Almuens Øine opklarede i Anledning af den Daarlighed at vove sine Penge i Tal-Lotterier. Oversat af B.J. Lodde.

58

Anhang.

Da jeg i §. 31, som et Beviis paa, hvor lidet Haab der var til at vinde i Tal-Lotteriet, vilde anføre Trækningerne i det Berliniske Tal-Lotterie, var det min Agt at beregne dem alle fra Begyndelsen til Dato, men ald given Møie uagtet har jeg ei kundet samle mere paa hinanden følgende end fra den iste til den 72de, hvorefter jeg da har giort Beregningerne. Af de øvrige fattes mig ikke mere end fire. Jeg kunde altsaa gierne fuldført min Plan; men paa det ingen skulde troe at jeg med Forsæt havde udeladt de Trækninger der kunde være mit Beviis til Skade, har jeg alleene betient mig af de første 72, som jeg

2

59

havde faaet fuldstændig, og formoder, at 72 Trækninger ere fuldkommen nok til at bevise min Sag. Imidlertid vil jeg her anføre de øvrige, paa det de, som maatte have Samlin- ger af den Altonaer Mercur, hvoraf disse ere uddragne, des lettere kunde opfylde de faae manglende.

Trækning.

Udtrukne Nummere.

73

74

75

76

77

78

79

80 81 82

83

84

85

86

87

88 89

62 31 66 46 47

41

80

31

12

6

66

26

77

73

2

82

45

76

28

87 50

4 17

33

34

76

20

27

43

68 32 81

45

71

20

25

86

80

38

44

76

9 67

31 20

85 77

18 28 62

73

25

86

6

70

47

50

38

86

64

87

88 52

20

75

3

66

Trækning. Udtrukne Nummere.

4

61

Trækning.

115 116 117 118 119 120

Udtrukne Nummere.

78

23

33

48

13

19

67 59

39 46

21 27

11 18 32

79

2

70

21

29

21 29 18 78 20 17

85 9

30 45

20 33

For en Curiositet følger og alle Trækningerne af det Hamborger Tal-Lotterie, saa mange hidindtil ere udkomne:

Trækning.

1

2

3

4

5

6

7

8

9 10 11

12

Udtrukne Nummere.

80

56

31

20

26 42 45

27 69

17

84

82

14

19

39

77

70

45

37

60

29

13 52 51

19

5

15

59 15 67 25 81@22

84

60 72

51

72

43

7

42

36 12

19

64

64

6

56

33

12

75

26

56

19

20

7

20

85

77

44

5

        

6

Almuens Øine

opklarede

i Anledning af den Daarlighed at vove sine Penge i Tal-Lotterier. Horatius inv H. Holbein. del

Oversat Ved B. J. Lodde.

Kiøbenhavn 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos N. Møller, Kongel. Hof-Bogtrykker.

7

        

8

Oversetterens Forberetning.

Dette Skrift er mig for nogle Uger siden tilsendt i Manuscript og skrevet i et fremmet Sprog, med Begiering at jeg vilde oversætte og lade det trykke, hvorved og fulgte de dertil fornødne Omkostninger. Det kunde vel nu synes ufornødent, da vi allerede have seet fire smaa Skrifter om Tal-Lotteriets Beskaffenhed, paa den ugunstige Side betragtet;

9

dog saasom den samme Ting kan af forskiellige Personer forestilles paa forskiellige Maader; saa er det ikke umueligt, at dette nærværende kan indeholde noget, hvorved Læsernes Nysgierrighed maa fornøies, og Sandhed legges ydermere for Dagen. Om Forfatteren, efter hans egen Forhaabning, i Skriftets Titel, har fremsat Sagen i et klarere og nyere Lys, det overlades til Læsernes Opmærk- somhed, og især til den høiere Magt, der kan bestemme dette Lotteries videre Skiebne.

Kiøbenhavn den 2. May 1771.

Barthold Johan Lodde.

10

Fortale.

Neppe var Tal-Lotteriet bevilget i Danmark, førend den hos alle saa naturlige Begierlighed efter at berige sig og at forbedre sin Tilstand, opvakte hos mig en Lyst til at tage en Actie deri. Mig syntes at jeg ikke bedre kunde anvende et hundrede Rigsdaler, som jeg i nogle Aar ved min Sparsommelighed havde lagt op, og jeg tvivlede ikke om at nogle gode Venner vilde bevise mig den Tieneste og sige god for de 400. Rigsdaler, hvorfor jeg skulde give min Forskrivning; i Følge af det Lofte, som man offentligen giorde, at give aarligen 10. pro Cento til Uddeling, kunde jeg hvert Aar tage 50. Rdlr. af min Actie paa 500. Rigsdaler, hvilket giorde 50. pro Cento af den indskudte Sum. Paa denne Regning bygte jeg

11

6

tusende Slotte, det ene skiønnere end det andet: Jeg satte mig for, at laane Penge, for at tage flere Actier, og jeg saae mig allerede i Fremti- den som Besidder af de beste Godser i Riget. Imidlertid varede denne Drøm ikke længe; thi naar man har ikke meget at miste, betænker man sig to gange, førend man giver sin Skilling ud. Den første Tanke som faldt mig ind (jeg begreb endnu intet af hele Sagen) var denne, at om Skæbnen stulde ulykkeligen blive mig imod, førend, jeg var bleven riig, da kunde man vel sende mig til Slutteriet, for der at fuld- føre Bygningen af mine prægtige Slotte. Denne Forestilling var ingenlunde behagelig; og da denne Tanke havde engang indtaget min Hierne, saa var jeg sindrig nok til at indbilde mig tusende græsselige Tilfælde, hvilke, omend- skiønt de maaskee ikke havde nogen Grund, giorde dog ikke desmindre Virkning i mit arme Hoved. Jeg spurte hos mig selv: dersom jeg gaaer hen og giver mine Penge, der ere en Frugt af saa meget Arbeide og af Sparsomhed, hvad Forsikkring har jeg, at jeg ikke vover at miste min lille Capital? Hvem skal være mig Bor- gen for Entrepreneuren, som jeg betroer mine

12

7

Penge til? jeg kiender ham ikke, jeg veed end ikke hans Navn; dersom han, til al Ulykke, var en reisende Ridder, der gik fløiten, saa snart han havde faaet Pengene i Hænder, hvorledes vilde det da gaae med mig? Men naar jeg og troer at han er en ærlig Mand, da er det ganste vist ikke af hans egne Penge, hvormed han har Lyst til at betale Afgiften til Kongen, Lønnen til Collecteurerne, og 10. pro Cento om Aaret til Actie-Holderne; denne Vinding maa komme af Lotteriet; dette maa derfor være meget ufordelagtigt for de Spillende, og saaledes bliver det mine Medborgeres Gods og Blod, hvoraf Lotteriet skal trives. Ved denne Tanke skielvede jeg, og uden videre Undersøgning forkastede alle mine smukke Anslag; imidlertid kostede det mig nogen Strid med mig selv, og dersom det Avertissement var ikke paa denne Tid, til min Lykke, kommet ud, at alle Acti- erne vare tagne, havde Begierligheds Dievel maastee endnu fristet mig; thi det er en stor Ulykke, at det almindelige Beste holder meget sielden Stik imod særdeles Fordeel. Men Gud skee Tak, at dette lykkelige Avertissement forhindrede mig at begaae den Daarlighed, at hen-

13

8

lægge alle mine Æg i een Kurv, og paa en eneste Gang at vove al min Velfærd, eller at faae Aarsag til at giøre mig selv den Bebreidelse, at have været behielpelig til mine Medborgeres Ødeleggelse og Ulykke. Jeg havde Hovedet fuldt af disse Forestillinger, da her udkom en liden Bog, kaldet: Tal-Lotterier deres Natur og Beskaffenhed, som giver tydelig Oplysning om Spille • Maaden. Jeg kiøbte den strax, og læste den ofte igiennem med allerstørste Agtsomhed, i Haab at kunde udfinde, hvorpaa de store Fordele vare grundede, som dette Lotterie maatte selv have, for at opfylde hvad det havde forbunden sig til. Men alt forgieves. Jeg fandt tvertimod i Bogen ikke andet end Forsikkringer, næsten visse, at alle Spillerne skulde tilig eller silde vinde og giøre deres Lykke derved. Jeg læste, at man kunde sætte i dette Lotterie med uendelig mere Fordeel end i alle andre; jeg fandt Beregnin- gerne ganske færdige og beviiste med en mathe- matisk og haandgribelig Vished; og alt dette uagtet, blev mit Sind dog ikke stillet tilfreds, efterdi mig syntes, at det var en aabenbar Modsigelse, ar Actie-Holderne og Spillerne

14

9

skulde begge vinde. Jeg plagede mig unyttigen for at udfinde Aarsagerne til denne Modsigelse; jeg giorde utallige Beregninger, jeg opfyldte et heelt Ark Papiir med bare Tal, dog alt forgieves; jeg attraaede ligesaavel som en anden at blive riig, men Vanskeligheden ved at foreene tvende saa stridige Ting holdt mig tilbage. Da Collectionen blev begyndt, saae jeg en stor Mængde Mennesker at løbe hen med deres Penge, jeg troede at de vare bedre underrettede end jeg; jeg lod mig undervise, og kom dog ikke videre; man viiste mig hen til den lille Bog, hvor alting, som man sagde, var tydeligen forklaret. Endeligen, da jeg maatte lade alt Haab fare om at begribe Sagen, forgik og min Lyst til at blive riig, og for at slukke Sorgen ned, gik jeg hen at drikke en Flaske Viin, som jeg derforuden og behøvede til at vederqvæge Sindet. Neppe var jeg kommet ind i Viinkielderen, førend jeg hørte, at der blev talet om Lotteriet. Jeg fandt her tvende Borgere, en Student, og en Jøde som overtalede dem til at sætte deri. Jeg hørte meget agtsom til; og hvem skulde troe det, at jeg her fandt alle mine Tvivlsmaal opløste? Jeg hørte her, at dette Lotterie

15

10

var et virkeligt Bedragerie for de Spillende, og jeg fattede strax det Forsæt, at underrette Publikum derom, for at forekomme, i det mindste saavidt der stod til mig, at see mine fattige Medborgere ubarmhiertigen udplyndrede, i det de løbe efter en forfængelig Skygge. Det er Indholdet af denne Samtale, hvilken jeg har selv hørt, og af den Oplysning jeg Dagen efter fik af Studenten, som jeg nu vil offentli- gen meddele; hvad Beregningerne angaaer, da ere disse mig meddeelte af min Ven, Studenten, med hvilken jeg har giort et ubrydeligt Venskab, og hvilken jeg er forbunden derfor, at jeg kan bringe mine Medborgere af deres Vildfarelse, Skulde der endnu herefter findes nogle saa taabelige at lade sig bedrage, da toer jeg mine Hænder; jeg har giort min Pligt, og man skal ikke have noget at bebreide mig.

16

11

Der var, som jeg har sagt i min Fortale, i Viinkielderen en Jøde, der søgte at overtale Studenten og de tvende Borgere, til at kiøbe af ham Sedler i Tal-Lotteriet. Han saae snart at Studenten var ham deri for klog, og derfor søgte han aleneste at forlede Borgerne, hvilket og var gaaet ham an, dersom Studenten havde ikke sat sig derimod; ham ynkedes over disse arme Stakler, og begyndte at undervise dem; det var ikke et let Arbeide med saadanne Folk, som forstode ikke at regne, og som vidste paa deres Fingre den hele Bog om TalLotteriers Natur og Beskaffenhed. Forgieves foretog han sig at vise dem, at de Beregninger som indeholdes i Bogen, ere Skyggeværk; forgieves brugte han de tydeligste Argumenter for at bevise det; det var ham umueligt at faae dem til at begribe, ved Fornuft-Slutninger, at dersom der var een Muelighed at de kunde vinde en Qvaterne, eller, hvilket løber ud paa det samme, at de kunde giette fire Nummere iblant fem, som man trækker ud af 90., saa var der saa stor en Mængde af Mueligheder imod dem,

17

12

at den ene Muelighed som var for dem, blev til Null. Siden dette dog er mueligt, sagde de, hvorfor kunde da ikke Lykken treffe os? Da han saae at han udrettede intet ved FornuftSlutninger, greb han Sagen an paa en anden Maade; han begierte et heelt Spil Kort, og sagde til dem: Mine Venner, hvor meget ville I sætte i dette Lotterie? fire Skilling, svarede de; og for disse, dersom Lykken vil at vi vinde en Qvaterne, skal vi faae igien 2500. Rdlr. Jeg har ikke denne Sum, siger han, men her ere 400. Rdlr., som jeg nyligen har faaet; giv mig en Skilling og træk fem Kort ud af dette Spil Kort; dersom iblant disse fem Kort findes de fire Esser, da skal disse 400. Rigsdaler være eders. I begribe, sagde han videre, at I hos mig have meget flere Mueligheder til at vinde, end i Lotteriet, efterdi I trække kuns af 52. Kort, da I derimod i Lotteriet maae giette fire Nummere af 90. De tilstode denne Sandhed, og bleve meget fornøiede med det Tilbud, som min Ven, Studenten, giorde dem. De 400. Rdlr. bleve lagte paa Bordet, og de begyndte at trække en Skilling efter en anden; de tabte hver 3. Rdlr. 4. Mark, som var alt hvad

18

13 de havde hos sig; og i alle de Træk, som de giorde, havde de kun en eneste gang haft den Lykke at udtrække to Esser iblant de fem Kort. Min Ven gav dem dog deres Penge tilbage, med den Formaning, at de skulde ikke vove dem i dette Lotterie, hvor der vare endnu flere Mueligheder imod dem; og saasom de vare overbeviiste ved Forfarenhed, saa blev det dem ikke vanskeligt at lade sig overtale, og lovede at de vilde ikke herefter lade sig bedrage. Jeg havde hidindtil været en stum Tilskuer ved denne Forretning, jeg nærmede mig nu til Studenten og sagde til ham: det som I her har giort, har forhvervet eder i mine Øine den største Ære; thi hvilken Ære kan overgaae denne, at oplyse sine Medborgere og at forhindre dem at løbe Hovedkuls i deres Fordervelse? Jeg begriber ganske vel Kraften af det practiske Argument, som I har brugt, og dette Beviis er got for alle de Spillende, af hvad Classe de end maa være. Jeg ønskte imidlertid, i Henseende til visse Folk, at I kunde give mig øiensynlige, og i Udregningen grundede Beviser paa dette Lotteries Urimelighed. Jeg seer at I af Grunden kiender dets Natur. Jeg søger at vorde oplyst

19

14

derom, og skal blive eder høiligen forbunden, om I vil underrette mig. Det som I begierer af mig, sagde han, er ikke saa snart giort som I mener, dertil behøves megen Udregning, og dette Sted er ikke beqvemt hertil. Jeg vil i Morgen komme til eder, vi ville undersøge den lille Bog, hvoraf saa mange arme Folk lade sig bedrage, og jeg skal underrette eder om dette Lotteries sande Natur, og de Mueligheder som der ere udi. Et hvert Lotterie, sagde han fremdeles, er mere eller mindre ufordeelagtigt for Publikum i Almindelighed, men dette nu i Kiøbenhavn oprettede overgaaer i denne Henseende alle de andre, ikke aleneste fordi (som jeg herefter skal overtyde eder) Muelighederne ere her uendeligen mere imod Spillerne end i noget andet, men fornemmeligen efterdi den mindste Part af den Fordeel som Entrepreneurerne trække deraf, kommer igien i Circulation. Det som i nogle Aar har været oprettet i Kiøbenhavn, endskiønt, ligesom alle de andre, skadeligt for de Spillende i Almindelighed, har i det mindste dette til sit Forsvar, at den Vinding, som kommer deraf, anvendes til at underholde de Fattige; i Stedet for at det er her et lidet Tal

20

15

af særdeles, ja fremmede Personer, som herved udsue de fattige Indvaaneres Blod og Formue, for at spække deres egen Pung; thi uagtet alle de viise Forsigtigheder man har brugt, ved at indføre i de foreskrevne Vilkaar, at ingen uden Danske Undersaatter kunde tage Actier deri, hvem seer dog ikke hvor læt det er at undvige dette Vilkaar? Og dersom jeg er vel un- derrettet, da har man, uagtet det Avertissement som I har seet i Aviserne, ikkun ladet blive en meget liden Deel af disse Actier her i Kiøbenhavn, de øvrige ere, som man siger, sendte til Altona for der at afsættes; men de ere virkeli- tilbudne Kiøbmænd i Hamborg, hvilke, i fald de have Tillid til Entrepreneuren, ville ikke forsømme at benytte sig af denne nye Lejlighed til at udpresse os. Det var at ønske, sagde min Ven videre, at alle Lotterier bleve afskaffede; thi det er klart, at de alle maa ansees som Skatte der lægges paa Almuen; naar Regenten selv opretter dem, da tager enhver tro Undersaat med Fornøielse Deel deri, efterdi han er overbeviist om, at Folkets Fader ikke paalægger sine Børn Skat, uden for at befordre deres Velgaaende, og saasom disse Penge

21

16

løbe igien ud iblant Almuen, saa føles det ikke. Dersom Kongen havde oprettet dette Tal-Lotte- rie, da skulde jeg langt fra ikke havt noget at sige derimod; men jeg vilde selv sat deri, endskiønt jeg tilfulde veed hvor ufordeelagtigt det er. Dersom man beregner, efter Proportion, hvad dette Lotterie indbringer i andre Lande, hvor det er oprettet, da tager jeg storligen Feil, om dette, naar det var for Kongens Regning, ikke kunde sat ham i Stand til endog at giøre en stor Formildelse i Extra-Skatten, i det mindste strax for den fattigste Deel af Almuen, og maaskee derefter overalt. Og jeg er ganske forsikkret om, at den største Deel af de Fattige, ja endog af andre, som nu klynke og klage over Skatten, vilde med Glæde og i et fornøjeligt Haab ilet til Lotteriet med flere Penge, end de nu, ofte med Magt, lade sig aftvinge i Skat.

Om Morgenen derpaa havde jeg den Fornøjelse at see min Ven. Saasom jeg ønsker at blive underviist, sagde jeg, saa vilde I tillade mig, at giøre eder de Indvendinger, som maatte falde mig i Tanker; ikke fordi jeg frygter at I skulde ikke kunde besvare og opløse dem, men aleneste for at faae et fuldkomment Begreb

22

17 om dette Lotteries Natur. Han tillod mig det ganske villigen, og sagde: Lad os først tage den lille Bog, som I har talet med mig om, og lad os undersøge den af Grunden; jeg har allerede sagt Eder, at blant alle Lotterier var dette det forderveligste for Publikum; for at blive overbeviist herom, behøver I kun at læse §. 3. pag 2. I seer der, hvor uregierligen, end og efter Entrepreueurenes egen Tilstaaelse, det afsindige Publikum fører sig op, for at søge at giette de Tall som skal trækkes; dette er et klart Beviis, at det meget sielden hænder sig af giette disse Tall; og det er i Sandhed næsten umueligt; thi det er uden Modsigelse uendeligen lættere at trække 4. Esser ud i 5. Kort af et Spill, der bestaaer af 52. Kort, end at giette fire Tall blant fem, som man udtrækker af 90. efterdi blant 52. ere der kun 270725. forskiellige Forbindelser ved 4. da derimod ere 2555190. af disse samme Forbindelser i 90. Numere; og imidlertid tvivler jeg paa, dersom man og i 50. Aar, og 50. gange hver Dag vilde trække Kort ud af et Spill af 52. Kort, at der vilde treffe en eneste gang ind, at de fire Esser fandtes iblant de 5. Kort; uagret at der, efter

23

18

Beregning over de muelige Hændelser, burde skee engang i 15. Aar, naar man vilde trække 50. gange hver Dag. Men saasom man ved hver Trækning har den samme Mængde af Mue- ligheder imod sig, og at alt det som er skeet tilforn, kan ikke regnes, saa følger det deraf, at man kunde trække 10. Millioner gange, uden at dette skulde hænde sig een eneste Gang. Man kunde giøre mig den Indvending, at her tales kun om Qvaterner, og at Spillerne have en fordeelagtigere Formoding, naar de sætte paa Terner, Amber og Udtræk. Vi ville paa sin Tid og Sted undersøge hvad denne Fordeel beløber sig til. Jeg vil i Forveien give Eder en rigtig Beregning over hele Lotteriet.

Dette Lotterie bestaaer, som Eders lille Bog siger, af 90. Numere fra 1. og til 90. begge iberegnede. Man kan spille med disse go. Numere paa fire forskiellige Maader, nemlig:

Ved Udtræk.

Ved Amber.

Ved Terner.

Ved Qvaterner.

24

19

De ovenmeldte 90. Numere giøre 90. Udtræk.

4005. Amber.117480. Terner.

2555190. Qvaterner.

Hver Gang Lotteriet trækkes blive disse samme 90. Numere lagte i en Maskine, hvoraf man kun udtrækker fem Numere, som giøre Lotteriets hele Skiebne. De 85. Numere,

som blive tilbage, ere til Banqvens Fordeel.

Disse samme fem Numere, som trækkes ud af Maskinen, giøre

5. Udtræk, for hvilke Lotteriet betaler 15.

gange Indskudet, er 75. Indskud.

10. Amber a 270. Gan-

ge Indskuddet 2700. Indskud.

(*) 10 Terner a 5300. gan-

ge Indskuddet 53000. Indskud. 5. Qvaterner a 60000. gange dito 300000. Indskud.

(*) Lotteriet i Genua giver for en Terne 5400. gange Indskuddet.

25

20 Det er læt efter denne Tavle at udregne Lotteriets Fordeel, der er som følger:

Udtræk. Amber. Terner. Qvaterner.

De 90. Nu. giøre 90. 4005. 117480. 2555190.

Lotteriet udbetaler 75. 2700. 53000. 300000.

Lotteriet vinder 15. 1305. 64480. 2255190. Hvilket giør:

Paa Udtrækkene 16 2/3 pro Cent.

Paa Amberne 32 5/8 pro Cent.

Paa Ternerne 55 ½ pro Cent.

Paa Qvaternerne 88 ½ pro Cent.

I hvilket Lotterie har Entrepreneurene en saa umaadelig Fordeel?

I vil sige, at denne Beregning, skiønt i sig selv ganske rigtig, skulde dog ikke blive virkelig, med mindre alle muelige Forandringer vare tagne, det er, at der var sat paa alle enkelte Udtræk, og paa alle muelige Amber, Terner og Qvaterner, og at der var sat lige højt paa dem alle, hvilket er umueligt. Jeg tilstaaer det. Lad os derfor bringe denne Beregning til sit indvortes Værd, og see Udfaldet deraf, grundet paa Forfarenhed. Vi sætte det Fald, at Indskuddene paa Udtræk, Amber, Terner

26

21

og Qvaterner, som Lotteriet bekommer til en Trækning, ere 30000. Rigsdaler. Det er na- turligt, at den største Deel af de Spillende i et Lotterie beflitte sig paa at undgaae, at der skal ikke være for mange Tilfælde imod dem, og at nærme sig, saa meget som mueligt er, til Mueligheden at vinde, følgeligen er det klart, at ligesom Indskuddene falde mere paa Udtræk end paa Amber, og saa videre paa Terner og Qvaterner, saa vil og Lotteriets Fortieneste i Almindelighed formindskes, ligesom Indskuddene paa disse sidste Trende blive mindre. De mindst taabelige Spillere ville derfor heller giøre deres Indskud paa Udtræk og Amber, end paa Terner og Qvaterner. Heraf følger da, at i Indkomsterne til en Trækning, som jeg sætter at være 30000. Rigsdaler, skal Indskuddene paa Udtræk blive henved 15000. Rdlr.

paa Amber henved 10000. - paa Terner henved 3000. - paa Qvaterner henved 2000. -

Er 30000. Rdlr.

Heraf følger da, at Emrepreneurenes Vinding begynder at lade sig udregne efter Udtrækkenes Indskud, som efter foregaaende Plan

27

22

beløber sig til 15000. Rdlr., hvilke formedelst

de 16 2/3 pro Cent som vindes paa Udtrækkene,

frembringe den Sum af - 2500. Rdlr.

ligeledes af 10000. Rd paa Am-

berne a 32 5/8 pro Cenco - - 3262. -

item af 3000, Rdlr. paa Terner

a 55 ½ pro Cento - - - 1665. -

item af 2000 Rdlr. paa Qva-

terner a 88 ½ pro Cento - - 1770. -

Summen af den Vinding som

Entrepreneurene maa have af 9197. Rdlr.

30000. Rdlrs. Indkomst til en

Trækning:

Hvilket giør over 30. pro Cento. Her seer I Sagen bragt til sit mindste Værd; og jo stærkere Indskuddene blive, jo mere vinder Lotteriet. I seer af denne Beregning, sagde han videre, at Entrepreneurene, saalænge der kun findes Tosser, der vil lade sig snyde, have meget god Grund til at love Actie-Holderne 10. pro Cento aarlig Uddeling, foruden hvad der skal betales til Kongen, til Collecteurene og til Træknings-Omkostninger; thi efter denne Beregning, der er saa lemfældig som mueligt er, bliver Lotteriets Vinding i 17. Trækninger om

28

23 Aaret, i det mindste 155000. Rdlr., hvilke Lodtagerne uforbigiengeligen maa tabe. Lad os nu see, om efter eders liile Bogs sigende Side 32. §. 47. og følgende, dette Lotterie er ligesaa fordeelagtigt for de Spillende, og om det for disse er bedre end andre Lotterier. Eders Skribent paastaaer det. Men lad os undersøge det med Pennen i Haanden.

Angaaende den første Post, da er hans Argument saa elendigt, at Skribenten maa ufeilbarligen have tænkt at hans Læsere vare dumme Bester, førend han torde vove at frem sætte det; jeg vil altsaa spare mig den Umag at melde videre derom.

Den anden Aarsag, hvorfor Skribenten paastaaer, at Tal-Lotteriet er fordeelagtigere for de Spillende end noget andet Lotterie, er i Henseende til Pengene som man vover deri. Lad os see hvorvidt denne Slutning er sand eller falsk. Lad os tage til Exempel det Lotterie som i mange Aar har været oprettet i Kiøbenhavn, til de Fattiges Nytte.

Saasom der ere 20000. Sedler i den første Classe, hvoraf man udtrækker 1000. som alle ere Gevinster, saa er det klart, at man

29

24

ikkun kan vædde 20. imod 1., at den Spillende ikke faaer en Gevinst, der i det mindste giver ham tre gange sit Indskud, og at han har Haab om at faae det 2000. Gange betalt.- I TalLotteriet tvertimod er Spillernes Haab indskrænket til at faae sit Indstud 15. Gange betalt paa et enkelt Udtræk, 270. Gange paa en Ambe og 5300. Gange paa en Terne; det er at sige, efter den Tabelle jeg har viist eder, at der kan væddes 18. imod een at han ikke faaer sit Indskud 15. Gange betalt, 400 1/2 imod een, at han ikke faaer det 270. Gange, og 11748. imod een, at han ikke faaer det 5300. Gange betalt. Mærk vel, at her er ingen Middelvei; man maa vinde alt eller intet. Hvilken af disse Mueligheder er, efter eders Tanker, mest fordeelagcig for de Spillende?

Det klæder Skribenten meget artigt, at han i sit 3die Argument §. 50. anfører til Lotteriets Berømmelse, at det intet afkorter af de Gevinster som vindes, da det sees af foregaaende Tavle, at Lotteriets maadeligste Vinding gaaer til 30. pro Cento. Hvilket Lotterie har vel saa anseelig en Fordeel paa sin Side? Efter denne Beregning, som er rigtig, bor jo enhver

30

25

forundre sig over Skribentens Dristighed, der siger Side 34. §. 52. at Tal Lotteriet, tvert- imod alle andre Lotterier, afkorter intet; da denne Afkortning dog er giort i Forveien? Jeg taler intet om den 51. § ; thi efter at det er be- viist, som jeg troer, at I er overtydet om, at Lotteriets mindste Fortieneste ved hver Trækning er 30. pro Cento, da følger det klarligen deraf, at jo oftere der trækkes, jo mere vinder Lotteriet, og jo mere tabe de arme Tosser som spille derudi. Lad os nu undersøge det ellevte Capitel, som handler om Spillets Rimelighed og om Indsætningen i Tal-Lotteriet.

Saasom Lotteriet vinder paa Udtrækkene ikke mere end 16 2/3 pro Cento, saa er der klart, at denne Maade at spille paa er den mindst ufordeelagtige, naar man endeligen vil vove sine Penge deri.

Men paa denne Maade, saasom man ikkun vinder 15. Gange sit Indskud, kan man ikke giøre sin Lykke; thi jeg tænker ikke at nogen er saa ufornuftig at vove store Summer i dette Spil, allerhelst i dette som nu er oprettet i Kiøbenhavn; mine Aarsager hertil skal jeg herefter sige eder. Hvad vilde I svare en Person, som

31

26

bød sig til at spille Tærninger med eder, og foreslog eder det Vilkaar, at hver Gang han kastede to Sexer, skulde I betale ham 18. Rigsdaler, men han skulde ikkun betale eder 15. Rdlr hver Gang I havde samme Lykke? imidlerrid er dette hvad man foreslaaer i dette Lotterie; og dette er nær op den Fordeel som Spilleren har, der sætter paa enkelt Udtræk. Dersom han har den Lykke at kaste to Sexer oftere end den han spiller imod, (hvilket han ganske vist har ikke Aarsag til at haabe) saa vinder han; men dersom man har kastet dem 200. Gange, og han har faaet dem 100, og hans Modstander 100. Gange, saa er det klart, at han har udgivet 1800. Rdlr. og bekommet 1500. Rdlr. følgeligen tabt 300. Rdlr. Dersom han da ikke skal tabe, maa han uforbigiengeligen kaste to Sexer 109. Gange i 200. Kast, hvilket er ikke meget formodeligt, og endog i dette Fald er han ikke mere end blot skadesløs. Deraf seer I, sagde min Ven, at det kommer kun an paa Maaden at forestille Tingene, for ar skaffe dem Bifald. Jeg tvivler om at nogen Spiller, hvor forvoven og lykkelig han end var, vilde være saa taabelig og indlade sig i at spille

32

27

paa slige Vilkaar, der ere ham saa besværlige; og disse ere her de fordeelagtigste Han kan giøre sig Regning paa. Thi dersom han spiller paa Amber, Terner eller Qvaterner, da er det end- nu langt betydeligere ufordeelagtigt for ham. I det første Fald, nemlig paa Amber, forbinder han sig til, naar han indlader sig i Spillet, at betale til sin Modstander 400. Rdlr. hver Gang denne kaster to Sexer, og at lade sig nøie med 270. Rdlr. hver Gang han selv kaster dem. Spiller han paa Terner, da er det ligesom han forbandt sig til at betale til den anden 11748. Rdlr. hver gang han kastede to Sexer, og at faae kun 5300. Rdlr. hver Gang han selv havde den Lykke, og naar han spiller paa Qvaterner, faaer han i samme Proportion 60000. Rdlr. imod 511038. Rdlr. som han udbetaler. Men lad os i Stykkeviis og ved Numerne undersøge disse forskiellige Maader ar spille paa.

Jeg sætter det Fald at man tager de 90. Numere, da skal man betale 90. Indskud; nu faaer man ganske vist fem Udtræk; men saasom Lotteriet betaler for fem Udtræk kun 75. Indskud, taber man nødvendigen 15. Indskud.

33

28

Dersom man tager 75. Numere paa Udtræk, da har Lotteriet 1/6 af Numerne til sin Fordeel, og Spilleren kan intet vinde, men tabe alting, dersom han er saa ulykkelig at de fem Tal trækkes ud blant de 15., hvorpaa han ikke har sat; og i Fald der kommer kun fire Tal ud af de 75. Numere, hvorpaa han har sat, da taber han 15. Indskud, kommer der kun tre ud, taber han 30., og saa videre.

Dersom man tager 45. Numere, paa Udtræk, da er det klart, ar Spilleren har halvdelen af Muelighederne paa sin Side, det er at sige, at af fem Numere som trækkes ud, kan han med føie vente to af sine, og haabe det tredie. Dersom Lykken ikke skuffer hans Haab, faaer han 45. Indskud, og følgelig vinder sine egne Penge igien, men dersom det tredie Numer ulykkeligen bliver inde til Banqvens Fordeel, da taber han 15. Indskud; altsaa naar man spiller paa 45. Numere, da har Spilleren een Rimelighed at han ikke vinder noget, og een Muelighed at han taber 15. Indskud.

Dersom man tager 30. Numere, da har Lotteriet to Mueligheder og derimod Spilleren kun een. Det er at sige, af fem Numere, som

34

29

trækkes ud, kan Spilleren formode at faae eet af sine, og i det høieste haabe et til; i dette sidste Fald vinder han ikke mere end sine egne Penge igien; men dersom Lotteriet vinder dette andet Numer, det er, dersom dette Numer ikke trækkes ud, hvilket er næsten lige mueligt, da taber Spilleren endnu 15. Indskud.

Endeligen for at giøre det kort, dersom Spilleren tager et eneste Numer, da har Lotteriet 18. Mueligheder imod een, at dette Nu- mer ikke kommer ud, og dersom det kommer ud, taber Lotteriet kun 15. Indskud. Saaledes, naar man vil beregne Rimelighederne, maa en Spiller sætte 18. Gange i Rad paa det samme Numer, for at have en Gang en muelig Formodning at dette Nummer kommer ud; og saasom Lotteriet betaler kun 15. Ind- skud, saa følger deraf, at Spilleren taber gan- ske vist tre Indskud. Dette løber ud paa den Anmærkning jeg nyligen gjorde eder angaaende Terningerne, og er et klart Beviis derpaa.

Hvad Amberne angaaer, da har Spilleren derved, som jeg allerede har sagt, en ganske betydeligen mindre Fordeel; det sees af foregaaende Tabelle, at naar man sætter lige me

35

30

get paa alle muelige Amber, da taber Spille- ren nødvendigen 1305. Indskud; dersom han kun sætter paa 45. Numere, for alle muelige Forbindelser til Amber, da giøre disse 45. Numer 990. Amber; han maa da giøre 990. Indskud; men saasom der i alt ere 4005. Amber, saa er det klart, at man i det mindste kan vædde fire imod en, at de 10. Amber, som giøres af de fem Tal, der trækkes ud af Ma- skinen, findes ikke alle 10. iblant de 990. Amber, hvorpaa han har sat; han kan ikke fornuftigen giøre sig Haab om at vinde mere end 2. for hvilke Lotteriet betaler ham 540. Indskud, følgeligen taber han 450. Indskud. Dersom han spiller paa 18. Numere, da har han 153. Amber, men saasom der ere i alt 4005. Amber, saa følger deraf, at Lotteriet har over 25. gunstige Mueligheder for sig og kun een imod sig; altsaa kan Spilleren ikke fornuftigen haabe at vinde 10. Amber i 18. Tal, uden i 25. Trækninger, og saasom han for 10. Amber faaer kun 2700. Indskud, saa maa han i 25. Trækninger tabe 1725. Indskud Dersom han tager fem Numere som give ham 10. Amber, da har Lotteriet 400; Mueligheder paa sin Side imod een;

36

31

der behøves da 40. Trækninger, inden Spille- ren kan giøre sig Haab om ak vinde en Ambe, for hvilken han faaer 270. Indskud, og følgeli- taber 130. Indskud. Endeligen, om han spiller paa to Tal, da har Lotteriet 4005. gunstige Mueligheder for sig imod een imod sig, og der behøves 400. Trækninger, inden en Spil- ler kan med noget Skin af Rimelighed haabe at vinde een Ambe paa to angivne Numere.

Jo videre vi komme frem, jo større finde vi Bedrageriet for de arme Spillere. Der ere 117480. Terner. En Spiller der vilde sætte paa dem alle lige meget, skulde tabe 64480. Indskud. Dersom han kun tager 45. Numere, da giøre disse Numere 14190. Terner; hvilke, i Henseende til de 117480. Terner, som 90. Numere giøre, ere mindre end een imod otte for Spilleren. Han kan altsaa ikke fornuftigen vente at vinde mere end een Terne blant de 10. som komme ud af Maskinen, og som udgiøres af de fem Numere, som trækkes. Men saasom han har giort 14190. Indskud, og Lotteriet betaler kun 5300. Indskud for en Terne, saa taber han 8890. Indskud.

37

32

Ja han skulde endnu tabe, om han var saa lykkelig at vinde to Terner, hvilket er dog intet mindre end rimeligt. Dersom han tager 30. Numere, da har han 4060. Terner, hvilket giør 4060. Mueligheder paa hans Side, af 117480. Summen af hans Haab er da at faae en Terne i tre Trækninger. Men saasom han i dette Fald har giort 12180. Indskud, og han faaer ikke mere igien end 5300. Indskud, for een Terne, saa bliver hans Tab 6880. Indskud. Dersom han kun tager tre Tal, da har han 11748. Mueligheder imod sig. Hvilket oplyst Menneske vil være saa afsindig og vove sine Penge imod saa ufordeelagtige Vil- kaar, og hvorledes tør en Skribent, der ikke anseer sine Læsere for Beester, bekræfte, at der

voves at tabe mindre i dette end i andre Lotte-

rier?

Lad os nu foretage at undersøge Qvaternerne; det sees klarligen af forestaaende Tabelle, at en Spiller, som vilde sætte paa alle muelige Qvaterner, og lige meget paa hver, tabte 2255190. Indskud; det er at sige, ifald han sætter paa alle de Qvaterner, som de 90. Numere udgiøre, der ere 2555190., paa

38

33

hver to Skilling, der er det mindste Indskud som er tilladt, da maatte han betale til Lotteriet 53233. Rdlr. og 12. Skilling, han maa føl- geligen ufeilbarligen faae udtrakte fem Qvaterner eller een Qvine der giver ham 300000. Gange sit Indskud, der giør 6250. Rdlr. og Premien paa 30000. Indskud à 2. Skilling er 625. Rdlr. I alt 6875. Rdlr. Hans Tab er da ufeilbarligen 46458. Rdlr. og 12. Skilling, det er at sige 88 1/2 pro Cento (undtagen Premien) som vi have forhen seet. Denne Premie, siden vi nu tale derom, er et høit Beviis paa Entrepreneurenes Indsigt, der regiere dette Lotterie; thi saasom der komme kun fem Qvater- i hver Trækning, af 2555190. Qvaterner som ere i hele Lotteriets 90. Nummere, saa er det klart, at det er som at vædde 511056. imod een, at de Herrer Entrepreneurer aldrig komme til at udbetale denne Premie, eller i det mindste, (efterdi der kun trækkes 17. Gange om Aaret) ikkun en eneste Gang i 30061. Aar. Det Exempel som jeg nu har givet eder angaaende Qvaterner, er den strengeste Sandhed; men saasom vel aldrig noget Menneske bliver

39

34

saa afsindig at sætte paa alle muelige Qvaterner, da maa vi nu see, hvor megen Rimelighed til at vinde, der er for disse Spillere, der tage kun et mindre Tal. Saasom jeg herefter vil komme til at tale om de fire forskiellige Maa- der at spille paa, saa vil jeg for denne Gang kun giøre Beregning over tre eller fire Exempler. Vi vil for Exempel tage 4. No. 10. No. 18. No. og 25. No. I der første Fald er det som vi have forhen sagt angaaende Premien; der ere i alt i Lotteriet 2555190. Qvaterner, og saasom der komme kun 5. Qvaterner ud i hver Trækning, saa er der 511036. imod een, at disse 4. No. ikke komme ud. Efter Beregning over Rimelighederne er det da vist, at 4. No. hvilkesomhelst de ere, skal ikke komme ud mere end en Gang i 511036. Trækninger, eller, hvilket bliver det samme, engang hvert 30000. Aar. Men saafom Spilleren maa have giort 511036. Indskud, og Lotterier betaler kun 60000. Indskud, for en Qvaterne, saa maa han have tabt 451036. Indskud. Det er derfor ligesaa latterligt at haabe at trække en Qvaterne i 4. No., hvilkesomhelst de ere, som afsindigt at sætte paa alle 90. No. Lad os

40

35

see, om de andre No. som vi have udvalgt, give Spilleren en gunstigere Rimelighed. Det andet Fald som jeg har sagt, er at en Spiller tager 10. No., 10. No. give 210. Qvaterner; der ere i alt 2555190. hvoraf der udkommer 5. i hver Trækning; der er da 2433. imod een, at ingen af eders 210. Qvaterner kommer ud iblant de. 5. Tal som trækkes. For at kunde haabe rimeligen at udtrække en Qvaterne, maatte man fatte den Slutning, at sætte i 2433. Trækninger, hvilket giør à 210. Indskud i hver Trækning 500630. Indskud, men saasom Lotterier betaler kun 60000. Indskud for en Qvaterne, saa taber Spilleren 440630. Indskud; det er derfor endnu ufornuftigt ar spille paa 10. Tal. Vores tredie Exempel er 18. Tal. 18. Tal give 3060. Qvaterner; efter den forhen igientagne Beregning er der da 167. imod 1., at ingen af Spillerens 3060. Qva- terner kommer ud iblant de 5. Tal, som man trækker; dersom Spilleren er ganske forpikket paa at vinde een, da maa han beslutte at sætte i 167. forskiellige Trækninger, hvilket à 3060. Indskud i hver Trækning giør 511020. Indskud; men Lotteriet betaler for en Qvaterne kun

41

36

60000. Indskud, Spilleren har altsaa tabt 451020. Indskud.

Jeg agter det ikke fornødent at gaae videre, disse fire Exempler ere nok til at vise eder, hvilken utilladelig Vinding dette Lotterie maa nødvendigen have, og hvor taabeligen bedragne de arme Spillere ere, der ville vove deres Penge deri. Jeg troer, sagde min Ven fremdeles, at jeg har tydeligen forklaret eder, hvor umaadeligen ufordeelagtigt det er for Spillerne at vove deres Penge i dette Lotterie. Jeg kunde derfor spare den Umag, at videre undersøge Indholdet af det 11. Kapit. i eders lille Bog, der synes at være egentligen indrettet til at opmuntre Tosser til at sætte i dette Lotterie, og det uden den allermindste Bekymring om Menneskelighed og Almuens Elendighed. Dersom ingen uden Rige og Formuende satte i dette Lotterie, da skulde jeg overlade til Tiden og Forfarenheden at aabne Øinene paa dem, men saasom det er fornemmeligen de Fattige og de Elendige, som sætte deres Blod og Formue deri, og som ofte, det jeg har seet Exempel paa i andre Lande, negte deres forhungrede Børn en bid Brød, for at bringe hen til Lotteriet den to

42

37 Skilling som de have tigget; saa kan man ikke giøre sig Umag nok for at rage Dunsten fra de- res Øine og at lade dem ligesom haandgribeligen føle, hvor aldeles urimeligt deres forfænge- lige Haab er. Og saasom I siger, at I vil offentligen ved Trykken udgive Indholder af vores Samtale, saa vil jeg, i Henseende til en stor Deel Fattige og Elendige, endnu indlade mig i en mere omstændelig Undersøgning; thi hvad eder angaaer, sagde han til mig, da troer jeg, at jeg skulde fornærme eders Skiønsomhed og Indsigt, om jeg agtede der fornødent, videre at forklare den bedragelige Udregning, som dette Lotterie er grundet paa. Lad os igien eftersee de forskiellige Spille-Maader, og bestemme hvad Tab der er i dem for de Spillende. Lad os lægge til Grund nogle af de Exempler, som an- føres i eders lille Bog. Jeg seer Side 9. §. 16. at man, for at forvisse sig om sin Lykke, giør altid vel i at sætte paa mange Tal & c. Stakkels

Almue! hvor længe vil man saa skammeligen misbruge eders Lættroenhed? dersom denne Maade var den fordeelagtigste til at spille i dette Lotterie, da værer vel forsikkrede om, at Blod- suerne som have oprettet det, vilde nok taget sig

43

38

vare for at sige eder det, efterdi deres eneste Hensigt er kun at udplyndre eder, Vi ville imidlertid undersøge Sagen. Beregningen i dette Exempel er ganske rigtig, det er at sige, at naar jeg vover 20. Rdlr. paa 11. Numere, der inddeles, som de ere paa disse tre Sedler, da er der en Muelighed at vinde paa enkelte Udtræk indtil 195. Rdlr; der behøves kun at giette 5. Numere som trækkes ud af 90. som ere i Maskinen. Men saasom der paa hvert Nu- mer er at vædde 18. imod een, at I ikke gietter der, hvorvidt strækker sig da eders Muelighed? for at vise hvor vidt den gaaer, vil vi tage det Exempel, som I var saa fornøiet med i gaar Aftes og fom jeg brugte med Fordeel i Nærværelsen af de tvende Borgere, som Jøden vilde bedrage; Tag aleneste, i Stedet for 52. Kort- Blade, de første 90. Numere, skriv dem paa smaa Stykker Kort-Papiir, lige store, udvælg eder 11, Numere efter Behag; og læg alle 90, Numere i en Pose, og træk fem ud; for hvert Numer af de 11. som I har udvalgt, og som I udtrækker iblant de fem, faaer I 15. Indskud; det er at sige, dersom I sætter 1. Mark faaer I 15. Mark og saa videre. Igientag

44

39 denne Trækning 300. Gange, hvilket giør i alt 3300, Mark, drag derfra 15. Mark for hvert Numer af dem I har udvalgt og som I trækker ud af Posen. See da, naar I har giort de 300. Trækninger, hvor meget eders Tab bliver. Uden at være Prophet, spaaer jeg eder, at I skal have tabt 550. Mark. Enhver har Frihed til at forsøge dette Middel, og dersom han efter 300. Trækninger har vundet i Stedet for tabt, lad ham da sætte i Lotteriet, jeg er ikke derimod; men førend han sætter deri, lad ham prøve sin Lykke paa denne Maade; og dersom han, efter 300. Trækninger finder at jeg har Net, og at han taber 550, Mark, da lad ham beholde sine Penge, og ikke taabeligen gaae hen og kaste dem ud af Vinduet.

Det som jeg siger om 300. Trækninger, er lige saa sandt om flere eller færre Trækninger; med denne Forskiel, at jo flere Trækninger han giør, jo mere taber han, det er at sige, at dersom han forsøger at trække 400. Gange, saa taber han henved 733. Indskud, og dersom han trækker 500. Gange, taber han 916. Ind- skud: dersom han trækker 200. Gange, taber han kun 366. Indskud, dersom han trækker 100, Gange, vil han tabe 183. Indskud, og

45

40 saaledes videre; men han vil altid tabe og aldrig vinde. Eders lille Bog bruger dog denne Lokkemad; Forskiellen i denne Post imellem Skribenten og mig bestaaer deri, at jeg frembyder et let og ikke kostbart Middel til at got- giøre hvad jeg siger, og enhver har Frihed til at forsøge det. Dersom han finder at jeg bedrager ham, da lad ham sætte i Lotteriet, som jeg allerede har sagt; men jeg siger eengang endnu, lad ham først giøre Forsøg. Man begriber vel, at man ved hver Trækning maa legge de fem udrrakte Numere i Posen igien, saa at alle de 90. numererede Sedler maa være i Posen, hver gang man begynder at trække. Lad os anvende det samme Exempel i Henseende til Amber, Terner og Qvaterneer; dersom det befindes sandt i alle Tilfælde, hvem vil da være saadan en Nar og sætte i dette Lotterie? Lad os altid tage 11. Numere; dersom man tager flere, bliver Tabet stærkere, og jo mindre man tager, jo mindre taber man, men man skal altid tabe; Hvad jeg her siger, er meget stridigt imod der som eders Skribent fremfører, man behøver kun at see, hvis Udsigende vil blive stadfæstet af Forfarenhed. Vi ville da ikke

46

41

tage flere end 11. Numere. Elleve Numere giøre 55. Amber, man sætter iligemaade kun 1. Mark paa hver; dersom man sætter mere, bliver Tabet stærkere. Forhold eder nu ligesom I har giort ved de enkelte Udtræk, sæt ved hver Trækning 55. Indskud ved venstre Haand,

og træk fem Numere ud af Posen, dersom I blant disse fem finder to af dem I har udvalgt, da sæt ved den høire Haand 270. Indskud, hvilket er det som Lotteriet betaler; leg de fem Numere i Posen igien, og sæt paa ny 55. Ind- skud ved venstre Haand, og derimod altid ved høire Haand hvad I vinder, nemlig 270. Mark for to Numere 810. Mark, for tre Numere i 420. Mark for fire Numere og 2700. Mark for fem Numere som I finder iblant eders 11. Numere, af de fem som I hver gang trækker af Posen. Igientag dette Arbeide 50. 100.200. 300. gange, saa længe I vil, aleneste at I tegner 55. Mark ved venstre Haand for hver Trækning; og I vil befinde at I efter 50. Trækninger har tabt - - 897. Mk.

100. dito

1794. -

200. dito - - - 3588.

300. dito - - - 5392.

47

42

Det er læt at giøre Forsøg om jeg siger sandt, eller om jeg vil binde Folk noget paa Ermet og hindre dem at giøre deres Lykke. Men lad os blive ved og see hvor stort Spillernes Tab vil blive naar de sætte paa Terner, fremdeles med 11. Numere. Elleve Numere giøre 165; Terner, man maa derfor sætte 165. Mark ved venstre Haand for hver Trækning, og ligeledes, som i foregaaende Exempel, ved høire Haand Den Gevinst man faaer, nemlig 5300. Mark for tre Numere som findes blant de fem I tager af Posen, 21200. Mark. naar I trækker fire Numere iblant de fem, og 53000. Mark naar I finder allede fem udtrakte Numere blant eders 11. Numere; og da maa I, efter 50, Trækninger have tabt - - 4578. Mk.

100. dito - - - 9156. -

200. dito - - - 18312. -

300. dito - - - 27468. -

Jeg beraaber mig endnu paa Forfarenhed, for at bevise denne Sandhed. Nu staaer der kun tilbage at undersøge Rimeligheden ved Qvaterner. Jeg bruger endnu det samme Exempel, Elleve Numere give 330. Qvaterner, det giør,

48

43

à 1. Mark paa hver Qvaterne, 330. Mark, som J maa sætte ved venstre Haand, for hver Trækning. Hver Gang det hænder sig at I finder fire af eders 11. Numere blant de fem som I trækker ud af Posen, skal I sætte 60000. Mark ved den høire Haand, og dersom alle fem udrrakte Numere ere blant eders 11. Nu- mere da skal I sætte 300000, Mark ved høire Side. Lad os nu giøre en Aftale, at naar I har havt den Taalmodighed at giøre 1000. Trækninger i Rad, og I ikke een eneste Gang har trosset fire af eders 11, Numere iblant de fem, som trækkes af Posen, da stal I forlove aldrig at sætte paa en Qvaterne i Lotteriet, men tvertimod om I har den Lykke, da tillader jeg eder at vove alt hvad I vil.

Efterdi det er da haandgribeligen beviist, at der er en moralsk og næsten physisk Umuelig- hed, at Spillerne efter 100. igientagne Træk- ninger kan vinde i dette Lotterie, man man da ikke være afsindig, om man vil vove sine Penge deri? der er endnu en anden Aarsag, hvorfor jeg ikke vilde sætte i dette Lykke-Spil, som nu er oprettet her, frem for i andre Lotterier;

49

44

thi lad det og saa være, (hvorom man dog ikke har nogen Vished) (*) at, af de 250000, Rdlr, som giøre den Fond, hvorpaa Lotteriet er oprettet, de 50000. Rdlr. som skulde indskydes i rede Penge, ere og virkeligen indskudte, at de ere paa et trygt Sted, i Henseende til Spillernes Sikkerhed, og at de 200000, Rdlr. i Obligationer kan bringes til Veie, naar det skulde forlanges, saa finder jeg dog, naar jeg undersøger Lotteriets Plan, at jeg er intet mindre end vis paa at faae mine Penge, naar jeg har den Tanke, efter det som Entrepreneurene søge, at overtale os til at troe, at det er mueligt at vinde. Lad os giøre Beregning. Efter Planen kan jeg sætte paa et enkelt Udtræk 1000. Rdlr. paa et bestemt Udtræk 200. Rdlr., paa en Ambe 75. Rdlr. paa en Terne 25. Rdlr. og paa en Qvaterne 1. Rdlr. Jeg sætter nu det Fald at jeg vælger Numer 7. 8. 35. 51. 61. at jeg belegger dem saa høit som det er mig tilladt, og at jeg faaer den Lykke, at disse fem Numere trækkes ud af Maskinen, saa skulde jeg have vundet:

(*) Denne Vished have vi nu faaet.

50

45

5. enkelte Udtræk à 1000. Rdlr.

15. Gange betalt 75000. RD.

5. bestemte Udtræk à 200. RD.

75. Gange betalt 75000. -

10. Amber à 75. Rdlr.

270. Gange betalt 202500. -

10. Terner à 25. Rdlr.

5300. Gange betalt 1325000. -

5. Qvaterner à 1. Rdlr.

60000. Gange betalt 300000. - Premien 30000. -

I alt 2007500. Rdlr. Men saasom Lotteriet har kun en Fond af - - 250000. Rdlr.

saa mister jeg - - - 1757500. Rdlr.

Efter Lotteriets Fond er da det høieste, som jeg kan sætte:

Paa et enkelt Udtræk 15. Rdlr.

Paa et bestem: Udtræk - 3. -

Paa en Ambe 2. -

Paa en Terne 1. - 3. Mk.

Paa en Qvaterne - - 3. -

51

46 Dersom mine 5. Numere komme ud, faaer jeg for 5. Udtræk à 15. Rdlr. 15. Gange Indskud - - - 1125. Rdlr.

For 5. bestemte à 3. Rdlr. 75.

Gange Indskud - - - 1125. -

For 10. Amber à 2. Rdlr. 270.

Indskud - - - 5400. -

For 10. Terner, à 1. Rd. 3. Mk.

5300. Gange Indskud - 79500. -

For 5. Qvaterner à 3. Mk.

60000. Gange Indskud 150000. -

Og Premien 15000. -

Er 252150. Rdlr.

Saa at jeg endog efter saadant Indskud taber endnu 2050. Rdlr., og jeg maatte i Forveien være forsikkret, at ingen uden jeg havde sat paa disse samme 5. Numere; thi ellers maatte Lotteriets hele Capital komme til Concurs, og det skulde ikke være umueligt at see min Gevinst, naar Omkostningerne vare fradragne, bortsmeltet til 10. pro Cento. Dersom I da vil være nogenledes vis paa, at Lotteriet skulde kunde betale eder, om I havde den Lykke at giette de 5. Numere, da kunde I ikke sætte høiere end paa et enkelt Udtræk 1. Rdlr, paa et be

52

47 stemt Udtræk 24. Skilling, paa en Ambe 8. Skilling, paa en Terne 4. Skilling og paa en Qvaterne 2. Skilling. Men I er altid underkastet store Farligheder om I vinder. Af alt dette som er forhen sagt, har man kundet see, hvor liden Rimelighed der er paa Spillernes Side. Hvo vilde da sætte i et Lotterie, hvor I har Millioner af Rimeligheder imod eder, og om end Slumpelykken af Egensindighed vilde bevise at det er mueligt at vinde, saa har I dog ingen Vished enten moralsk eller physisk, at I kan faae eders Gevinst.

Paa det man uden megen Umag kan faae at vide, hvor mange Amber, Terner og Qva- terner der komme af en Deel Numere, hvor mange det og er, saa multiplicerer man Tallet af de Numere man vil tage, med een mindre end Tallet er, og tager halvdelen af det udkommen- de, saa har man Amberne. Disse Amber multiplicerer man med 2. mindre end Tallet paa de Numere man har taget, og tager tredie Parten af der udkommende, saa har man Tallet paa Ternerne. Disse Terner multiplicerer man med tre mindre end Tallet paa de Numere man har taget, og tager fierdedelen af det ud

53

48

kommende, saa har I Tallet paa Qvaternerne. For Exempel, jeg vil vide, hvor mange Am- ber, Terner og Qvaterner jeg har i 37. Numere, saa multiplicerer jeg 37

med - - - 36 nemlig en mindre end 37.

222 111

1332

halvdelen heraf er 666 Amber. Jeg multiplicer disse

Amber med 35 nemlig to mindre end 37.

3330 1998 23310

trediedelen heraf er 7770 Terner. Jeg multiplicerer disse Terner med 34 nemlig 3. mindre end 37.

31080 23310 264180

fierdedelen er 66045 Qvat. altsaa har man i 37 No. 666. Amber, 7770. Terner og 66045. Qvaterner. Man regner paa samme Maade hvad andet Tal af Numere som man vil.

For de Spillendes Magelighed følger herved en Tabelle, hvor de med et Øiekast kan see, hvormeget de med Vished skal tabe efter

54

49

50, 100, 200. Trækninger, saa vel paa enkelte Udtræk og Amber, som paa Terner og Qvaterner, paa alle Numerne; enhver kan selv forvisse sig om Regningens Rigtighed, ved at betiene sig af det Middel, som jeg har sagt, at legge 90. Numere i en Pose; For at komme des mageligere til Regningen, sætter jeg det Fald, at man altid sætter en Mark paa hver Udtræk, Ambe, Terne og Qvaterne, dersom man vil spille med en Rdlr., bliver det 6. Gange mere, og dersom man spiller med en Skilling, bliver det 16. Gange mindre, og saa fremdeles.

Paa enkelt Udtræk efter 50,

paa 1

- 3

- 4

- 5

- 6

- 7

- 8

- 9

- 10

- 11

- 12 - 13 - 14 - 15 - 16

No. 1 Rd.

- 2

- 4

- 5

- 6

- 8

- 9

- 10 - 12

- 13

- 14

- 16

- 17

- 18

- 20

- 21

taber man i det mindste: efter 100, efter 200 Trækninger

2 mk. 4

2 4

2 4

2 4

2 4

2 Rd. 4 mk. 5 8 10

13 16 18 21 24 26 29 32 34 37 40

42

5 Rd. 10 16 21 26 32 37 42

48 53 58 64

69 74 80 85

mk.

55

50 Paa enkelt Udtræk taber man i det mindste:

efter 50, efter 100, efter 200 Trækninger paa 17 No. 22 Rd. 4 mk. 45 Rd. 2 mk. 90 Rd. 4 mk.

56

51

Paa enkelt Udtræk taber man i det mindste:

efter 50, efter 100, efter 200 Trækninger

paa 51 No. 68 Rd. - mk.

- 52 - 69 - 2 -

- 53 - 70 - 4 -

- 54 - 72 - -

- 55 - 73 - 2 -

- 56 - 74 - 4 -

- 57 - 76 - - -

- 58 - 77 - 2 -

- 59 - 78 - 4 -

- 60 - 80 - - -

- 61 - 81 - 2 - - 62 - 82 - 4 -

- 63 - 84 - - -

- 64 - 65 - 2 -

- 65 - 86 - 4 -

- 66 - 88 - - -

- 67 - 89 - 2 -

- 68 - 90 - 4 -

- 69 - 92 - - -

- 70 - 93 - 2 -

- 71 - 94 - 4 -

- 72 - 96 - - -

- 73 - 97 - 2 -

- 74 - 98 - 4 -

- 75 - 100 - - -

136 Rd. - mk. 272 Rd. - mk. 138 - 4 - 277 - 2 -

141 - 2 - 282 - 4 -

144 - - - 288 - - -

146 - 4 - 293 - 2 -

149 - 2 - 298 - 4

152 - - - 304 - - -

154 - 4 - 309 - 2 -

157 - 2 - 314 - 4 -

160 - - - 320 - - -

102 - - 325 - 2 -

165 - 2 - 330 - 4 -

168 - - - 336 - - -

170 - 4 - 341 - 2 -

173 - 2 - 346 - 4 -

176 - - - 352 - - -

178 - 4 - 357 - 2 -

181 - 2 - 362 - 4 184 - - - 368 - - 186 - 4 - 373 - 2 -

189 - 2 - 378 - 4 -

192 - - - 384 - -

194 - 4 - 389 - 2 -

197 - 2 - 394 - 4 -

200 - - - 400 - - -

I denne Beregning har jeg udeladt Brøkene, saa at dette er ganske vist det mindste man kan tabe; jeg gaaer ikke videre dermed, efterdi det er klart, at en Spiller som vilde sætte paa 75. Numere, var han og vis paa, at han bestandigen skulde have de fem udtrakte Numere

57

52

blant sine 75. Numere, skulde aldrig vinde no- get, efterdi Lotteriet betaler kun 75. Indskud for fem Udtræk; vilde han derfor sætte paa flere Numere, saa var han vis paa at tabe ved hver Trækning, ligesaa mange Indskud, som han har sat paa flere Numere, om man og vil formode, at han altid gietter de fem Numere som trækkes ud af Maskinen; thi for hvert Nu- mer som han ikke har giettet, taber han 15. Indskud mere. Det sees da klarligen af denne Tabelle, (og enhver kan, som jeg før har sagt, forvisse sig derom ved en practisk Forfarenhed) at det som eders lille Bogs Forfatter siger, at jo flere Numere man tager, jo større Formodning har man om at vinde, er falskt i høieste Grad. Lad os nu betragte Amberne.

Naar man spiller paa Amber, taber man i det mindste:

Efter 50, efter 100, efter 200 Trækn.

paa 2 No.

- 3

- 4

- 5

- 6

- 7

- 8

2 Rd. 4 mk. 5 Rd. 2 mk.

- 9

- 10

- 11

8 16 27 40 57 76 97 122

138

- I

- 2

- 4

3 -

16 32

- 54

81

114 152 195 244 277

2 4 -

3 -

32 - 4 65 - 2

108 - -

163 - -

304

391

488

554

- 2 -

58

Naar man spiller paa Amber, taber man i det mindste:

Efter 50, efter 100, efter 200 Trækn. paa 12 No. 179 Rd. 2 mk. 358 Rd. 4 mk. 717 Rd. 2 mk.

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

- 212

- 247

- 285

- 318

- 269

- 416

- 465

- 516

- 571

- 628

- 687 - 750

- 815

- 888

- 950

- 1025

- 1104 - 1187

3

3

4

3

-

-

3

-

-

-

424

494

571

637

739

832

930

1033

1142

1256

1375

1500

1630

1766

1900

2050

2208

2365

848

988

1142

1274

1479

1664

1860 2066

2284

2512

2750

3000

3260

3532

3800

4100

4416

4730

Jeg vil ikke gaae videre med denne Beregning; den kan være nok til at vise, tvertimod det som eders Skribent forsikkrer, at jo flere Numere man tager, jo mere taber man. Jeg vil aleneste legge dette til, at om der var nogen saa gal og vilde spille paa Amber og sætte paa 74. Numere for Exempel, saa skulde han dog aldrig vinde noget, om man og vilde sætte det Fald, at han altid giettede de fem Numere som trækkes ud af Maskinen, efterdi 74. Numere

59

54

giøre 2701. Amber, og saasom Lotteriet kun betaler 2701. Indffud for de 10. Amber, som trækkes ud af Maskinen, følgeligen faaer han, paa et Indskud nær, hver Gang ikke mere end sine egne Penge igien; og dersom han gietter kun fire Numere af de fem som trækkes, saa taber han 1081. Indskud, gietter han kun tre, taber han 1891. Indskud, og endeligen om han kun gietter to, taber han 2431. Indskud, og alt dette uden at det var mueligt at vinde, hvorledes det end gik.

Lad os nu undersøge, hvor meget hans Tab stiger, dersom han spiller paa Terner.

Naar man spiller paa Terner taber man i det mindste:

efter 50, efter 100, efter 200 Trækninger

paa 3 No. 4 Rd. 3 mk. 9 Rd. - mk. 18 Rd. - mk.

18

46

92

160

255

4 -

- 5 -

- 6 -

- 7 - 8 -

- 9 - 388

- 10 - 555 - 11 - 760 - 12 - 1000 - 13 - 1300

- 14 - 1650 - 15 - 2100

- 16 - 2550

- 17 - 3150 - 18 - 3750

- 19 - 4450 - 20 - 5100

- 37 -

- 92 -

- 185 -

- 320 -

- 510 -

- 777 -

- 1110 -

- 1520 - - 2000 -

- 2600 - - 3300 -

- 4200 - - 5100 -

- 6300 - - 7500 -

- 8900 - - 10200 -

74

184

370 640 1020

1554 2220 - 3040 - 4000

- 5200 - 6600 - 8400 - 10200 - 12600 - 15000

- 17800 - 20400

- - - - - -

- -

- - - - - - - - - -

- - - -

- - - - - - - - - - - -

60

55 Jeg haaber man vil skaane mig for at gaae videre med at beregne flere Tal, da dette er nok. Hvad Qvaterner angaaer, da giør jeg ingen Tabelle derover, thi naar man sætter paa 30 Numere, kan man neppe vente at faae een Qvaterne ud i 20. Trækninger; og dersom man er saa lykkelig, da betaler Lotteriet kun 60000. Indskud, men saasom 30. Numere giøre 27405. Qvaterner, saa har man i 20. Træk- ninger betalt til Lotteriet 548100. Indskud, og følgeligen har man tabt 488100. Indskud.

Nu staaer mig intet tilbage uden at forklare Brugen af disse Tabeller, af hvilke enhver Spiller kan see med et Øiekast (ikke hans mue- lige Tab, som er uendeligen betydeligere) men hans visse Tab.

I fald en Spiller vil vide, hvor meget han maa tabe i 100. Trækninger paa 11. Numere som han spiller med paa enkelte Udtræk, paa Amber, og paa Terner, hver til 1. Mark. da søger han først Tabellen over Udtræk, paa Numer 11. og finder i den anden Rad

29. Rdlr. 2. Mk

dernæst Tabellen over Amberne, paa No. 11. i den anden Rad - - 277. - - -

endeligen i Tabellen over Ternerne paa No. 11. i den anden Rad - - 1520. - - -

hans Tab er da ufeilbarligen 1826. RD. 2. Mk.

61

56

og følgeligen saaledes for alle de andre Numere. Jeg tvivler ikke paa, sagde min Ven videre, dersom I offentligen udgiver denne Beregning, at de, som finde deres Fordel bed at forblinde den vankundige Almues Øjne, jo ville indvende herimod, at man ikke kan giøre Beregning over Lykken. Uden at umage mig med at igiendrive dem, hvilket vilde blive for vidtløftigt, vil jeg aleneste beraabe mig paa Forfarenheden, og at man vil forsøge med de 90. Numere i en Pose; og da skal man see, om jeg har Ret eller Uret. Der er mueligt, at en blind Tærning, som man ryster vel om i et Beger, kan 10. Gange i Rad falde saaledes, at den tegnede Side kommer op; man forsøge det imidlertid, og jeg vedder 10. imod een, at den tegnede Side ikke kommer 10. Gange i veiret i 40. Kast.