Rasmus Frederik Hendriksen, 1847-1938 Uddrag fra Kristian Zahrtmann - en mindebog bygget over hans egne optegnelser og breve fra og til ham

Dannevirkes Rømning fremkaldte voldsom Uro i Byen. Folket fyldte Amaliegade, og udenfor Kongens Palæ – det gule – var der Trængsel. Brosten toges op og kyltes ind ad Vinduerne. Skilderhusene stilledes paa Hovedet. Der var en hel Regn af Galosker og Hatte. – Da sprang Vilhelm Rode op paa Skuldrene af et Par af os, vi holdt paa ham og han holdt Tale til Folket. Det raabte stadigt »mer, mer«. – Til Slut sagde han: »Ned til Studenterforeningen at bringe Studenterne vor Tak. « – Dette var ganske umotiveret. – Folket drog afsted. Amalienborg blev befæstet. – Ud paa Natten tog Oprøret atter fat. – Vore Huer respekteredes, og vi var i smaa Hobe her og der ogsaa velsete mellem Folk. – Amalienborg var afspærret. Kongens Nytorv blev Centret. – Hestgarden sprængte af og til ind med dragne Sabler, slog mest med Fladen. Hist og her blev Nogen virkeligt saaret. – Et Mandfolk kom løbende, raabte: »en Barber«. – Da vi skulde se til, var Sneen helt rød af hans Blod. – Vi saa et Stykke af Benpiben i Armen. Klokken var halvtre om Natten.