Zahrtmann, Kristian BREV TIL: Zahrtmann, Carl Vilhelm; Zahrtmann, Laura FRA: Zahrtmann, Kristian (1877-04-04/1877-05-02)

K. Z. til Forældrene. Rom 1877 4/4 og 2/5:

.....Har tilgavns travlt med David, Model daglig fra 7-12, er meget flink, naar han holdes tilbørligt i Ørene; det er en Yngling, som jeg har brugt meget, Gian Battista.....Han er Ciociaro og disse er baade ærligere, stoltere og bedre end de indfødte Romere. Gian er fra Nabobyen til Saracinesco...... 2/5: Moder maa ikke ængstes ved at jeg vil til Saracinesco, hvor jeg kender den største Del af Befolkningen og de paa Forhaand er mig hengivne. Italienerne ere med Undtagelse af Pengegriskhed saamænd saa godmodige og elskværdige som mulig. – Haslunds rejste i Søndags hjem til Danmark. Ek er et af de bedste og største Børn jeg nogensinde har truffet paa...... Jeg har godt travlt med min David, nu har jeg ogsaa legemsstore Geder med paa Billedet......