Rasmus Frederik Hendriksen, 1847-1938 Uddrag fra Kristian Zahrtmann - en mindebog bygget over hans egne optegnelser og breve fra og til ham

Jerndorff var inde paa Akademiet, jeg kom derind om Efteraaret med Krøyer. Blev overordentligt flittig. Kom dog Noget i det kongelige Teater, opgav fuldkomment at gaa med Onkel i Kasino, sagde absolut nej til al Selskabelighed. – Det var strenge Arbejdsaar. Jeg var vist flittigst af os alle. Idetmindste var jeg en Vinter hver Fredag beskæftiget elleve Timer paa Charlottenborg. – Avancerede hurtigt, kom paa Siden af Jerndorff, løb fra Krøyer. – Kittendorff var først min Tegnelærer, fortrinlig som saadan, streng, meget alvorlig. Ved min Side havde jeg en Elev, der havde gaaet fem Vintre i Forberedelsesklassen. Faderligt og overlegent tog han sig af mig. – Kittendorff kom en Aften, saa min Tegning efter den døende Alexander, roste Udtryk og Lys. »Det er ret Zahrtmann, nu begynder De at komme med,« sagde min Sidemand. – Jeg husker, hvor glad jeg var, var ikke sen til at skrive det hjem.