Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1872-09-13)

Saaledes som allerede ovenfor indirecte antydet, er det nordslesvigske Spørgsmaal, saavidt jeg veed, ikke bleven berørt paa Kaisermødet. 1) Ialfald er det næppe bleven ført sin Løsning nærmere ved denne Leilighed. Den af de tre Souverainer som maatte ventes først at ville bringe dette Spørgsmaal paa Bane, er formentligen Kaiseren af Rusland. Men ligesom denne Souverains Deltagelse i Mødet, efter hvad jeg har erfaret, er foranlediget ved det russiske Cabinets Initiativ, medens Sammenkomsten mellem den Tydske Kaiser og Kaiseren af Østerrig er blevet indledet fra Østerrigs Side, som Gjengæld for Kaiser Wilhelms Besøg ifjor i Ischl og Salzburg, 2) saaledes har jeg god Grund til at troe, at det russiske Cabinet, ved at tage hiint Initiativ, væsentligt har havt det Formaal for Øie, at Kaiseren af Rusland skulde kunne virke modererende paa eventuelle Samtaler eller Forhandlinger mellem de tvende andre Kaisere; og forholder dette sig rigtigt, har Kaiseren af Rusland formentligen ikke vel for sit Vedkommende kunnet bringe et Spørgsmaal som det ovennævnte paa Bane, selv hos sin nærmeste Allierede, den tydske Kaiser, uden at udsætte sig for, at man fra andre Sider ogsaa gjorde andre Spørgsmaal til Gjenstand for mere indgaaende Omtale. ..