Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1875-02-26)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin.
[Kjøbenhavn,] 26. Februar 1875.

Kjære Kammerherre.

Tusinde Tak for Deres Raad med Hensyn til Bülow som jeg naturligvis vil følge. Jeg haaber at han aldrig vilde have tvivlet om at Intet laae fjernere fra mig end at ville sende ham Afhandlingen naar jeg ikke var in optima fide men det er ikke nok, thi jeg ønsker heller ikke at han ved Gjennemlæsningen skulde ledes ind paa Reflectioner der kunne være ham pinlige. Dertil har jeg altfor Meget tilovers for ham og jeg kan uden Vanskelighed sætte mig ind i at han efter sin Fødsel og Udvikling ikke ret føler sig paa den Maade knyttet til Danmark eller Mecklenburg, som Andre kunne det. Jeg mindes at han engang for mange Aar siden sagde til mig at hans Børns Fremtid laae ham stærkt paa Sinde, fordi han følte hvor misligt det var for dem ikke ret og heelt og holdent s. 354at høre til noget Land, idet de juridiskt talt vare danske men ved Sprog og Opdragelse hørte til Tydskland, og det igjen ganske i Almindelighed uden at han kunde sige til hvilken Deel. Jeg har tidt erindret mig disse Ord og tænkt mig at han maaskee havde sluttet sig til Preussen for at sikkre sine Børn en lykkeligere Stilling end han selv havde havt. Forleden læste jeg i en østerrigsk Avis (Tagespresse) at han havde havt en ny sørgelig Frugt af sin Indtrædelse i sin nuværende Stilling idet Radowitz’ Sendelse i den Grad skulde være foregaaet uden hans Vidende, at han endog først i Aviserne havde erfaret det ¹⁾Jos. v. Radowitz’ Sendelse er den i Bismarck: Gedanken u. Erinnerungen II (1808), 174 omtalte Sendelse til Rusland. Er det sandt, er det rigtigtnok noget haardt, og ender Crisen med Hensyn til Bismarcks Forbliven dermed at Kantsleren faaer Hohenlohe eller Keudell til Adlatus for de udenrigske Sager saa er det virkelig en blodig Fornærmelse — selv det at Aviserne fortælle Sligt, maa være bittert for en Mand med Bulows berettigede Selvfølelse. Men han maatte jo vide i Forveien hvad han udsatte sig for. —

23

Jeg behøver vist ikke at sige Dem hvormeget det har glædet mig at høre at min lille Afhandling har interesseret Dem.

P. Vedel

Quaades Papirer. U. A.