Quaade, George Joachim BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Quaade, George Joachim (1874-10-22)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 22. October 1874.

Kjære Vedel,

I hvad Bülow sagde mig om det fatale Telegram, var der Noget som jeg ikke har omtalt i min Rapport, fordi jeg troer at have fjernet den Mistanke hos ham som laae til Grund herfor, og saaledes ikke har anseet det fornødent at omtale det officielt. Imidlertid vil jeg ikke stikke det under Stol, og jeg meddeler det derfor herved til Dem i denne Form.

Han sagde at man troede at vide, at »Wiener Tagespresse«s. 327stod i Forbindelse med det danske Gesandtskab i Vien. Jeg antager, som sagt, at jeg har tilintetgjort enhver Mistanke om at Falbe skulde have havt med Telegrammet at gjøre, — jeg finder dette Telegram i høieste Grad maladroit — og skjøndt jeg ikke kan vide om jeg har overbeviist Bülow, saa sagde han dog ialfald at han var det. Men dersom De vil eftersee den Melchertsenske Sag, ¹⁾Se Mackeprang, S. 86. saa vil De see at jeg, under Deres Fraværelse, den 20de Juni d. A. har indberettet i denne Sag, ²⁾Quaades Rapport har ikke kunnet fremskaffes. at Bülow i Fortrolighed havde sagt mig, at han erkjendte at Embedsmændene i Slesvig maaskee ofte anvendte Midler som ikke vare afpassede efter Landets Ejendommeligheder o. s. v. Det var en fortrolig Meddelelse af Bülow, som jeg atter meddeelte Ministeriet, naturligviis som en fortrolig Meddelelse, og fordi jeg skal meddele hvad der bliver sagt, men som jeg dog kun meddeelte Dem i den Hensigt at give et Beviis paa at Bülow saae Sagen med upartiske Øine. Er det nu ikke muligt at Noget om hvad jeg saaledes har skrevet, er kommet ud? og er da ikke Kilden til Telegrammet dog at søge i en af mine Beretninger? Hvad De kan sige mig til min Beroligelse i denne Henseende vilde være mig meget kjærkomment.

Over alt dette vil der naturligviis efterhaanden voxe Græs; men jeg er bange for at Bülow for Fremtiden vil blive mere boutonneret end hidtil og at de ingenlunde lette Sager som forefalde her, ville betydelig vanskeliggjøres. Desuden vil der nu være mindre Udsigt end nogensinde til at Nogen af de udviiste Personer vil faae Lov til at vende tilbage til Slesvig og om end dette allerede i Forveien var at vente, saa bliver dog nu Haabet om at Udviisningerne skulle ophøre for Fremtiden, langt ringere, ligesom jeg ogsaa frygter for, at Udsigterne for Melchertsen blive slettere end de vare.

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.