Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Falbe, Christian Frederik (1872-12-20)

Som Hans Excellence havde sagt mig, var han ikke nogen Ynder af Afstemningsprincipet; men da en saadan alt var saagodtsom iværksat ved de gjentagne Valg i Slesvig, havde man et Materiale, der næsten gjorde en Afstemning overflødig, og som viste en Linie, om end noget sydligere, men som dog omtrent faldt sammen med den af Preussen selv paa Conferencen betegnede Grændselinie, hvilken jeg yderligere anskueliggjorde for Grev Andrassy, ved at forelægge ham et Kort over Stemmetallene i Slesvig.