Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev (1871-06-19)

Det omtalte Brev 1) fra Hertug G. af Mecklenb. er da kommet, og Kongen læste det, eller ialfald en Deel deraf, for mig forleden. De kan vel vide at en Yttring som den, at han (Hertugen) holdt for, dass der rechte Augenblick vielleicht jetzt gekommen wäre, um in Berlin ganz leise anzuklopfen — havde gjort et vist Indtryk paa ham, men da han ikke turde besvare mit Spørgsmaal om det var at betragte som det Raad fra Keis. af Rusland, som vi saalænge havde ventet paa, gav han mig Ret i, at det dog vist var bedst at opsætte denne Anklopfen i det Mindste til vi fik at see, om der kommer Noget ud af den keiserlige Sammenkomst, hvorom der ikke høres det allermindste. Forresten var Brevets Indhold ikke meget trøsterigt: et Sted siges der at Bismarck har yttret maaskee nok at ville aftræde os det »tørninglehnske« og et andetsteds føies til at ikke engang denne Bid kan blive tilkastet os (mine Ord) »ohne Opfer z. B. Abschluss versch. Handelsverträge«, hvorpaa Prindsen dog mener at vi paa Grund af vort Forhold til det øvrige Scandinavien ikke kunne gaae ind.(?) Jeg anseer nu slet ikke dette Brev for Andet end en høflig og velvillig Udtalelse fra Fætteren til Cousinen, men fandt derhos, at Quaade dog maatte kjende dets Indhold, og jeg lod derfor ganske kortelig telegraphere til ham. Han svarer mig nu at han Intet veed og ikke troer at Brevet er inspireret af Keiseren, ligesaa lidt som at det indeholder Noget, der kan bygges videre paa. 2) . . .