Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1871-06-23)

Den Samtale, Quaade er bleven »inviteret« til at søge med Bismarck haaber jeg at han ikke har opgivet fordi han har faaet beroligende Meddelelser om Sagens Stilling, og det haaber jeg af 2 Grunde. For det Første kunde det jo være — det have vi jo seet før — at man har villet trøste ham, og hvis det da viste sig at Resultatet blev anderledes end vi s. 44havde Grund til at vente efter Balans Yttringer, vilde vi altid bebreide os, og Rigsdagen, naar den til Efteraaret rimeligvis faaer vore Papirer at see, vilde sikkert regne Regeringen det stærkt tillast at vi ikke havde forsøgt et Middel, der baade i og for sig fremstiller sig som naturligt og desuden særligt er anbefalet af Heydebrand. Men for det Andet vilde det være en ypperlig Anledning for Q. til at »anklopfen« i den store Sag, uden at dette Skridt faaer en Characteer som senere kunde genere os. Som De veed, har jeg ikke altfor optimistiske Forestillinger om hvad der er Udsigt til at opnaae, men i alt Fald bør vi Intet forsømme. Meget eller lidet, troer jeg dog at vi bør tage hvad vi kunne faae, NB. hvis det ikke gjøres afhængigt af farlige og skadelige Betingelser. Handelstraktat i og for sig kan være meget acceptabel og efter Omstændighederne gavne os begge men det maa naturligvis alene komme an paa at Handelstraktaten, afseet fra alle andre Hensyn, ogsaa virkelig er gavnlig for os eller i alt Fald ikke er skadelig, thi er det modsatte Tilfældet, synes jeg rigtigtnok at vi ikke, om man saa bød os hele det danske Slesvig, skulde risikere vor hele Fremtid. . . .