Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Falbe, Christian Frederik (1871-09-26)

At Restitutionen af Nordslesvig skulde udstrække sig til »en virkelig loyal Opfyldelse af Pr ager Fredens Art. V« under den nærværende Constellation, er der vist absolut intet Haab om. Meget mere vilde den keiserlig tydske Regjering, hvis den optog de i 1868 standsede Forhandlinger, sikkert gjøre den preussiske Regjerings daværende Forslag til Udgangspunktet. Grev Beust, paa sin Side, maa ventes at ville fastholde de Betragtninger, han gjorde gjældende i sin Depeche af 1. April s. A. ɔ: enten Afstaaelsen af de reent danske Distrikter uden Betingelser, eller en Deling af Slesvig efter Nationaliteternes Majoritet i de enkelte Distrikter og da forbundet med en Protektionsret fra Tydsklands Side for de talrige tydske Minoriteter, der kom under dansk Scepter. Jeg tør ikke gjøre mig den Illusion at troe, at Fyrst Bismarck skulde kunne bevæges til at gaae videre end til Afstaaelsen af Gjenner-Fjord Linien, dog med Frafald af de i 1867—68 s. 61stillede Betingelser, som kunde give Anledning til senere Indblanding i vore indre Anliggender. Ved Siden heraf turde vore Bestræbelser maaskee nærmest være at rette paa Gjenerhvervelsen af Als, som et af de mest ublandede danske Distrikter, og herfor var det vel ikke umuligt at faae Østrigs Støtte i Henhold til Grev Beusts Depeche af 1. April 1868.