Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1871-12-05)

Og saa, — mange Tak for Deres Brev med Hegermann. Constants 1) Plan var meget god men det er vel lidet sandsynligt at Rusl. vilde binde sin Politik for at skaffe os en Stump Nordslesvig der i politisk Henseende er aldeles betydningsløst og gjorde Storfyrsten det, er det vel lidet rimeligt at B[ismarck] ikke forudsaae at »Loven er let, men Holden besværlig« og at Forholdene kunne blive stærkere end Villien. — Jeg har paa anden Haand hørt nogle Historier om flere Samtaler som Krüger skulde have havt med en fhv. »Statsminister«, hvis Navn han dog ikke vidste og som skulde have raadet ham indstændigt til at tale med Bism. eller i alt Fald med Keudell, men uden at han dog fulgte dette Raad! Det lyder temmelig apocrypht men vist er det at Kr. har skrevet det hjem fra Berlin.