Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Falbe, Christian Frederik (1872-02-16)

Jeg har havt den Ære idag at modtage Deres Excellences Depeche Nr. 2 af 12te dennes i Svar paa min ærbødigste s. 95Rapport af 23de f. M., 1) og hvorved De bekræfter min Formodning om, at de formeentlige Forhandlinger angaaende Prager-Fredens Art. V’s Opgivelse og en dermed i Forbindelse sat Neutralisation af Danmark, kun beroe paa et løst eller forsætlig udspredt Rygte. Naar Deres Excellence dertil bemærker, at De ikke kan dele den af mig i min Samtale med Grev Andrassy udtalte Opfattelse, formaaer jeg ikke at forklare mig dette, uden forsaavidt De kun henfører mine Yttringer til Spørgsmaalet om en Neutralisation alene og uden Forbindelse med det andet i min Rapports Indledning fremhævede Punkt. Jeg skal derfor tillade mig, for større Tydelighed at resumere min Argumentation. Rygtet gik, som anført, ud paa, at Forhandlinger vare indledte /: formeentlig fra Berliner Cabinettets Side :/ om »Opgivelsen af Prager Fredens Art. Y og Danmarks Neutralisation som Eqvivalent for det Tab, som Det saaledes led.« Med andre Ord: den preussiske Regjering skulde ville fritages, for at tilbagegive Danmark nogensomhelst Deel af Slesvig, og skulde ville formaae de europæiske Cabinetter, til at garantere Danmark Dets Neutralitet, som en formeentlig Erstatning, fordi Prager Fredens Art. V ikke opfyldtes. Yi skulde altsaa finde vor Trøst i vor fremtidige Sikkerhed indenfor vore nærværende Grændser.