Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1876-03-14)

Med Hensyn til hvad jeg ovenfor har refereret om eventuelle Concessioner fra dansk Side i militair Retning skal jeg endnu sluttelig tillade mig at bemærke, at det af de Samtaler jeg har havt med herværende Militaire om det nu i Danmark paa Dagsordenen staaende Spørgsmaal om overordentlige Foranstaltninger til Landets Forsvar, tydeligt fremgaaer for mig at man her fra officiel Side er af den Mening, at den danske Regjering intet Middel bør forsømme s. 475for at gjøre hiint Forsvar saa stærkt som muligt. Man gaaer ud fra at Danmark ikke vil indlade sig i en Krig uden enten ifølge Forbund med en Stormagt, eller med Sikkerhed for at ville erholde Bistand af en saadan Magt, og forudsætter tillige at Tydskland vil være Danmarks naturligste Allierede. Man opstiller da, til et betryggende Forsvar for Danmark, to Hovedfordringer, nemlig deels at Kjøbenhavn er saaledes beskyttet ved fortificatoriske Værker baade tillands og tilvands, at Byen ikke er udsat for at falde for et pludseligt Overfald, og deels, at den danske Krigsmagt til enhver Tid raader over et saa stærkt og fast Brohoved hiinsides Lille Belt, at den er istand baade til at vedligeholde Forbindelsen med Jylland og til at hindre en Fjende fra at beherske bemeldte Sund. Til Begrundelse af disse Fordringer anføres, at i en Krig i hvilken Danmark har en Stormagt til Allieret, vil denne Stormagt, selv om det er Tydskland, eftersom Modstanderen da selvfølgelig ogsaa er en Stormagt, ikke kunne forsvare Danmark, naar dette Land ikke er istand til at yde et længere, eller ialfald et første selvstændigt Bidrag hertil. Ved Siden heraf lægger man naturligviis den største Vægt paa den stærkest mulige Udvikling af Danmarks Søværn, og efter mm Opfattelse er det navnlig herpaa at man retter Øiet, naar der tales om Concessioner fra dansk Side i Forbindelse med Spørgsmaalet om Nordslesvig. ¹⁾Sml. Hähnsen II, Nr. 946.