Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1877-04-25)

Jeg opnaaede nu vel ikke hvad jeg tilsigtede; thi Andragendet kom, som Deres Excellence vil have seet af de offentlige Blade, til Forhandling efter Dagsordenen; men maaskee har dog det af mig saaledes foretagne Skridt, som blev godt optaget af Herr v. Bülow, givet denne et yderligere Beviis paa at den kongelige Regjering har været fuldkommen fremmed for det omhandlede Andragende; og jeg troer desuden, at man fra dansk Side, efter Omstændighederne, kun kan være tilfreds med den Erklæring, Statssecretairen afgav med Hensyn til ovennævnte Artikel, efterat Herr Krüger anden Gang havde havt Ordet i Svar paa de Herrer Dr. Wachs’s, Dr. Hinschius’s og Dr. Hänels Udtalelser. Disse tre, først i senere Tider til Hertugdømmerne indkomne slesvigholsteenske Medlemmer af Rigsdagen vare de eneste, som deeltoge i Forhandlingen, foruden Andrageren og Statssecretairen, samt de Herrer Windhorst-Meppen og Schrøder-Lippstadt. Jeg tillader mig her at vedlægge Statssecretairens Erklæring, saaledes som den efter den stenografiske Beretning er gjengivet af den officielle »Reichs- u. Staatsanzeiger«. Deres Excellence vil see, at Statssecretairen har holdt denne sin Udtalelse strengt indenfor det formelle Omraade. Udtalelsen er vel omgivet af visse Forbehold; men disse ere de samme som dem hvormed Fyrst Bismarck i sin Tid har ledsaget en ganske tilsvarende Udtalelse af ham i den nordtydske s. 545Rigsdag, 1) og deri kunde Herr v. Biilow for Tiden Intet forandre til det Bedre, medens han muligen havde kunnet det til det Værre. Resultatet af den stedfundne Forhandling er altsaa, at Spørgsmaalet om Udførelsen af Art. V i Freden til Prag ikke stiller [sig] anderledes efter, end før Forhandlingen, og at der nu endvidere foreligger en officiel Erklæring for, at dette Spørgsmaal fremdeles er et aabent folkeretligt Spørgsmaal.