Aage Friis, 1870-1949 Uddrag fra BREV TIL: Rosenørn-Lehn, Otto Ditlev FRA: Quaade, George Joachim (1877-05-04)

Ifølge Deres Excellences meget ærede Depesche af 30te f. M. Nr. 2 har jeg benyttet en Leilighed som nylig frembød sig, for i Forbindelse med den Tak, jeg tidligere har bevidnet Statssecretairen for det Forhold, han havde indtaget til det af den slesvigske Deputerede Krüger i den tydske Rigsdag indbragte Andragende om Pragfredens Art. V, nu ogsaa at udtale Deres Excellences Paaskjønnelse af den Slutning, Herr v. Biilow har givet Forhandlingen om bemeldte Andragende.