Laurits Christian Nielsen, 1871-1930 Uddrag fra BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1863-04-04)

Ofte har jeg baade tænkt og lovet at skrive Noget for Deres forskjellige literære Foretagender; men jeg er virkelig bleven fuldstændig udygtig til saadant. Der er ingen Hjælp og Nytte længere i mig; jeg er altfor individuel i min Opfatning af de Ting, der passere gjennem alle Rejsebeskrivelser med et fælles-europæisk Stempel; De vilde ingen Glæde have af s. 14at se mig mishandlet. De Danske have nu engang en absolut Sky for alt individuelt Væsen. I en Bog kan det endda taales, fordi den er min egen baade Begyndelse og Ende; men et stridhaaret Brudstykke af en Mand (saadan som en enkelt Opsats altid bliver) det lees ud i Danmark. Naar jeg nu kommer til Ro, vil der naturligvis falde Digte af, og andre Smaasager (thi jeg ved, at jeg bliver voldsom produktiv) — og da er De naturligvis den Første, som jeg forsyner. Men da jeg nu saa ofte har narret Dem, fordi jeg nemlig slet ikke kjendte mig selv, og den Udvikling som min spredte Begyndelse vilde tage, saa tør jeg ikke sætte en sur Mine op, om De ikke længere vil tro mig.